I forvejen var FC Nordsjælland og Right to Dream et internationalt foretagende, og med Mansour-familiens indtog har den fået et nøk op.
Der er FCN i Danmark og Right to Dream-akademiet i Ghana, der begge ejes af et selskab i Storbritannien. Det selskab har de egyptiske milliardærer nu overtaget via et selskab på Caymanøerne.
Sidstnævnte er en lille østat syd for Cuba. Det er samtidig et af verdens mest berygtede skattely, hvor virksomheder kan gemme deres penge, så de slipper for at betale skat af dem. Skatteprocenten er 0 for selskaber.
Det er typisk ikke ulovligt at omdirigere sine penge til skattely, men organisationer har i årevis kritiseret praksissen. Kilder, som tipsbladet.dk har talt med, ser flere faresignaler for, at ejerkonstruktionen i FCN’s tilfælde også kan bruges til at unddrage sig skat.
– Skat handler også om samfundsansvar, om moral og om at prøve at gøre det rigtige og bidrage til samfundet. Som virksomhed skal man gøre op med sig selv, om man vil have en relation til verdens værste skattely. Hvis man godt kan det, må man overveje, hvad man kan gøre proaktivt for, at det ikke leder til skattetab, siger Christian Hallum, skattespecialist ved Oxfam IBIS, der kæmper mod ulighed.
– Hver eneste gang vi ser strukturer med kapitalfonde og Caymanøerne, mener vi, at danske selskaber har et særligt ansvar. De bør selvfølgelig kraftigt overveje, om de vil lade sig indgå i sådan en struktur.
– Caymanøerne er ikke et almindeligt skattely. Det tilhører en slags superliga af skattely. De er en ekstremt aggressive i den måde, de stjæler skatteindtægter fra andre lande. Det er groft sagt en international piratstat, som lever af at stjæle indtægter fra andre lande.
“Lever af at stjæle skattepenge”
Hos Mellemfolkeligt Samvirke, der ligeledes bekæmper ulighed, retter politisk chef Lars Koch også en krads kritik af Caymanøerne og verdens øvrige skattely.
– Skattely lever reelt af et stjæle skattepenge fra andre lande. Det betyder reelt, at selskaber i andre lande undgår at betale skat i Danmark eller i udviklingslande, som er grunden til, at vi er optaget af det, siger han.
– Det er sådan nogle pariaer, som underminerer almindelig samfundssind og samfundsansvar. Det gør, at der ikke er råd til at investere i sundhed og uddannelse i de fattige lande. Fordi skattelyene er med til at dræne dem for skatteindtægter. Det samme i Danmark.
Læs også:Leder: FCN får voldsomt rig ejer – hvad vil de i Danmark?
I Danmark lider vi trods alt ikke samme nød.
– Nej, men vi mister omkring syv milliarder om året fra selskaber, der flytter penge i skattely. (Skatteministeriet anslår tallet til at være 6,5 milliarder.)
Svært at gennemskue
En af de måder, som selskaber kan undgå at betale skat, er, når overskud udbetales som udbytte til aktionærer. Hvis det gøres gennem selskabet i skattely. FC Nordsjælland drives dog ud fra et not-for-dividend-princip. Det betyder, at overskud ikke bliver udbetalt som udbytte.
Skattely som Caymanøerne er dog ikke kun populære blandt verdens rigmænd, fordi skatteprocenten er helt i bund. Det er de også, fordi der er en lav grad af gennemsigtighed med, hvem der ejer hvad, og hvordan pengestrømmene ser ud.
Britiske Tax Justice Network vurderede i 2020 Caymanøerne som nummer 1 på deres Financial Secrecy Index, altså verdens mindst gennemsigtige.
Hvordan kan det være relevant for FC Nordsjælland, Right to Dream og Mansour Group?
– Det potentielle problem her er nok ikke så meget skattefri udbytte, men det, der hedder transfer pricing. Det er, hvordan de handler mellem de forskellige selskaber i koncernen. Hvad betaler de for spillere, i konsulenthonorarer, i administration og alle udgifter frem og tilbage?, siger Christen Amby, medlem af Skatterådet og selvstændig skattekonsulent.
– Det er næsten umuligt at styre, om man afregner sådan nogle priser til de rigtige handelspriser.
Transfer pricing er altså salg af varer eller ydelser mellem selskaber i samme koncern. Det er der ikke noget ulovligt i, så længe at virksomheden kan redegøre for, at det sker på markedsvilkår.
Det bliver dog ifølge Christen Amby sværere at gennemskue, når et selskab fra Caymanøerne er involveret.
– Ja. Hvis det var ejet af et svensk selskab, kunne man se, hvis de betalte for meget til Sverige eller fik for lidt fra Sverige. Så ville det udløse skat i Sverige. Men fidusen er jo, at når man har selskaber liggende i skattely, kan man ikke se, hvad de får af provision og ting og sager, siger han.
De røde flag
En tredje mulighed for, hvordan man kan udnytte Caymanøerne som skattely, er i det tilfælde, at selskabet skal sælges igen. Den hidtidige ejer, Tom Vernon, købte selv FC Nordsjælland for fem år siden.
Læs også:Ejerskifte i FCN: Var det legetøj, havde de nok taget en PL-klub
– Det kan godt være, man ikke løbende laver overskud, men det kan være med henblik på at frasælge sin ejerandel og høste en indtægt. Hvis man skal frasælge sin ejerandel, eventuelt med et overskud, hvordan bliver det så beskattet? Bliver det overhovedet beskattet, spørger Christian Hallum fra Oxfam IBIS retorisk.
Han og de øvrige kilder i artiklen understreger, at de ikke kender strukturen i de nye ejerforhold i detaljer. Men modellen, hvor et dansk selskab ejes af et engelsk selskab, som så ejes af et selskab på Caymanøerne, rejser en række spørgsmål.
– Det er et ekstremt rødt flag for os, når vi ved, at Caymanøerne er en liga for sig selv. Det er en ekstremt problematisk destination at lægge sine investeringer igennem, siger Hallum.
– Vi får nogle gange spørgsmål, hvor der er en opfattelse af, at forbindelsen skal være direkte til Caymanøerne, før det er rigtig suspekt, men i virkeligheden er det ofte omvendt. Hvis man skal være “smart” skattemæssigt, er det ofte en fordel at gå gennem et andet europæisk land.
– Det er svært i det konkrete setup at lave en efterprøvelse, så jeg vil nødig gå ind i den specifikke struktur. Men for mig at se er der ikke noget, der gør det til et mindre rødt flag, at man strukturerer det gennem England.
Fuld tillid til de nye ejere
Det er ikke første gang, Mansour-familien bliver kædet sammen med skattely. I 2016 dukkede Mohamed Mansour, bestyrelsesformand i Mansour Group, op i nogle af de 11,5 millioner lækkede dokumenter, der fik navnet Panama Papers.
Dokumenterne stammede fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca, som hjalp verdens rigmænd, regeringsledere, fodboldstjerner og kriminelle til at oprette selskaber i skattely. Mohamed Mansour var ifølge dokumenterne aktionær i to sådan selskaber.
FC Nordsjælland-ledelsen blev på pressemødet i sidste uge forholdt det faktum, at klubben nu er ejet via Caymanøerne. Her bekræftede Tom Vernon, at Mansour-selskabet Man Sports Limited med base på Caymanøerne investerede i Right to Dream-selskabet. Som FCN altså er en del af.
Den nye bestyrelsesformand i FCN, Jan Laursen, sagde følgende til de nye ejerforhold:
– Jeg kan og kommer ikke til at gå ind i de ting der. Det har jeg ikke været en del af, men jeg har fuld tillid til de folk, som er både her i lokalet, og dem, der kommer til at træde ind ad vores dør og de her ting. Jeg har ingen uro i maven.
– I forhold til værdier så skal vi opføre os ordentligt og gøre vores ting ordentligt. Vi vil være en ordentlig klub, der optræder ordentligt. Der er mange mennesker involveret nu, men det er ikke sådan, at vi føler, at vi er hævet over alle andre mennesker.
– Hvis jeg skal svare på spørgsmålet bedst muligt, så har jeg tillid til de folk, på baggrund af de samtaler jeg har haft, og når jeg ser på deres historik, og hvordan de har bygget deres forretninger op over hele verden. Jeg har en god fornemmelse omkring de ting, lød det fra Jan Laursen.
Tipsbladet.dk kontaktede i sidste uge en pressekonsulent for Mansour Group med henblik på at stille en række spørgsmål, men har endnu ikke fået svar.
Læs også:Nye FC Nordsjælland-ejere punger ud med trekvart milliard
Læs også:Gigantisk formue: Så stenrige er FC Nordsjællands nye ejere
Læs også:Her er FC Nordsjællands transferstrategi efter ejerskifte
LIVE
TransferLIVE: Brøndby bejler til bosnier
Bournemouth knækker Liverpool
Frederik Rønnow skudt i sænk af Dortmund
EKSKLUSIVT
Afsløring: Hvid røg – har bestået sit lægetjek
TOPNYHED
Bringer Thomas Frank i spil til nyt job
MEDIE
Landet – på vej til lægetjek i Brøndby
EKSKLUSIVT
Mere på vej: ‘FCK henter et etableret navn’
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – FCK tæt på scoopet Richardson
EKSKLUSIVT
Voldsom løn: Sådan har Brøndby råd til Ben Godfrey
TOPNYHED
Skuffede fælt – nu får han chancen i AaB
Superliga-stjerne med stor transfer-beslutning
NYHEDER
Laudrup: ‘Det var ubehageligt!’
TOPNYHED
Varsler store ændringer i Superliga-klub
TIPSBLADET SPECIAL Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2026
TIPSBLADETS DOM
Verdensklasse – den mand er så sindssygt god!
MEDIE
Udeladt af kamptrup: Stjerne tæt på skifte
TRANSFER
FCK-boss reagerer på Daramy-historie
NYHEDER
Viaplay deler stor nyhed
Spottet i lufthavnen – dansker i millionskifte
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i vinterpausen
INTERVIEW
Klubber holder øje med AaB-profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: Tophold henter Dominik Sarapata i FCK
NYHEDER
Undrer sig over underligt valg af Superliga-klub
EKSKLUSIVT
Rekordtransfer?
Yousef Salech udskrevet fra hospitalet
NYHEDER
Klar besked Jakobsen: ‘Pil det væk!’
INTERVIEW
Dansk stjerne i kæmpeskifte: Barcelona fik chancen
Thomas Frank og co. skuffer på ny
TOPNYHED
Tiltrængt god historie: Brøndby er blevet ydmyget
AVIS
To danske klubber jagter formstærk angriber
INTERVIEW
Et job for Nikolaj Jacobsen? ‘Kan jeg ikke afvise’
EKSKLUSIVT
Farzams Fanzone: ‘Tror løbet er kørt for AGF’
TRANSFER Lukas Podolski: Brøndby-stjerne er godt betalt
TOPNYHED
Kæmpe Nartey-dumhed trækker spor til Frankrig
EKSKLUSIVT
Nyt Brøndby-bud? Så dyr er Tonni Adamsen
MEDIE
Kovending: Transferbombe på vej i FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
Plaffer Brøndby-historie til jorden: Ren fantasi!
TRANSFER
Hemmelig samtale med storklub
NYHEDER
Mulig FCM-transferbombe? ‘Ikke noget direkte bud’
STORT INTERVIEW
Superliga-boss reagerer på transfer af 14-årig
TOPNYHED
Bekræfter: Oliver Sonne givet grønt lys
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter Junior Zé
EKSKLUSIVT
Afsløring: Emre Mors fremtid foran afgørelse
TOPNYHED
Åbner for ny rolle i FC København
INTERVIEW
Spøjs spiller på besøg i Danmark
MEDIE
Storklub jagter FCK-emne
HELT VILDT
Vanvittigt: FC Midtjylland kan score 100 millioner
HELT VILDT
Sviner Rajovic: Ti angribere i Polen er bedre
EKSKLUSIVT
Kommende storsalg? ‘Mange er nysgerrige’
TOPNYHED
Drømmer om at få Stijn Spierings til klubben
TOPNYHED
Millardærer hjalp til med dansk milliontransfer
TOPNYHED
Vild med Schwartau: Han har et kæmpe potentiale
Sune Smith-Nielsen afviser: Det vil være for meget
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers køber ny angriber
DAGENS SPILFORSLAG
