RIGHT TO DREAM PARK (Tipsbladet): Der er gode odds for, at der venter en glimrende fodboldkamp, når FC Nordsjælland søndag aften får besøg af FC København.
De to indbyrdes kampe mellem de to hold i grundspillet bød således på hele ni mål totalt, og derfor forventer FC Nordsjælland-cheftræner Jens Fønsskov Olsen da også en underholdende affære, når Jacob Neestrups tropper gæster Right to Dream Park.
– Jeg vil sige, at det har været sådan i al den tid, jeg har været her, både som assistent og som cheftræner, at kampene mod FCK har været helt særlige, siger Jens Fønsskov Olsen til Tipsbladet og fortsætter:
– Det har været to fodboldhold, som til tider har lidt den samme plan og som gerne vil spille og som gerne spiller fremad og forsøger at tage teten. Sådan tror jeg, at det bliver igen. FCK spiller selvfølgelig for at blive danske mestre, og de er i en hård duel med FC Midtjylland, og vi vil gerne lave en god præstation og forsøge at vinde kampen, så vi også stadig holder os til.
– Så jeg kunne godt forestille mig, at det blev en åben affære igen og en fed kamp, både for os, der er involveret, og for dem, der godt kan lide at spille fodbold.
Hvordan ser du FCK som modstander – de er blevet kritiseret for at mangle en leveringsdygtig nier i øjeblikket?
– Jeg var selv på plads i mandags (FC København slog Randers med 1-0 i Parken, red.), hvor jeg synes, at de spiller en rigtig flot første halvleg. Victor Froholdt har jo hele tiden sprunget i øjnene over en længere periode, men jeg synes også, at Magnus Mattsson var rigtig, rigtig god. Han har måske været lidt mere op og ned, men jeg synes, at han spiller fremragende den anden dag. De tager virkelig teten, og de er dynamiske og presser højt og spiller fremad, siger Jens Fønsskov Olsen og fortsætter:
– De lod ikke rigtigt Randers komme til fadet, i hvert fald ikke i første halvleg, men måske har de lidt manglet det der med at kunne afslutte det og gøre det færdigt, når de har deres gode perioder, for dem har de jo haft mange af. Men de har måske manglet at få de mål, som mange af os italesætter, men jeg ser frem til søndag, for jeg tror, at der kommer endnu en fed kamp mod dem.

Jens Olsen valgte i sidste weekend at skifte på målmandspositionen (Foto: Alamy).
Omdiskuteret målmandsskift
I sidste weekends 2-0-nederlag til AGF havde Jens Fønsskov Olsen lidt af en kanin i hatten, da han valgte at give debut til den blot 20-årige målmand William Lykke.
Det blev dog ikke den allerbedste debut, da Lykke var mere eller mindre involveret i begge scoringer. Efterfølgende har det været debatteret, om det var det rigtige tidspunkt at give en ung målmand debut i en svær udekamp mod AGF, men ifølge Jens Fønsskov Olsen er svaret på denne kritik meget simpel.
– Jeg vil sige, at vores tilgang er, at vi altid stiller det, som vi synes er det stærkeste hold, lyder det således kortfattet fra cheftræneren.
Hvordan så du overordnet William Lykkes præstation mod AGF, hvor han var involveret til en vis grad i de to mål?
– Han er selvfølgelig involveret, men jeg synes stadig omkring det første mål, at de ting, der sker i felterne omkring standardsituationer, det er jo sådan nogle værtshusslagsmål efterhånden, og det er det jo også, når man dissekerer billederne igen. William er selvfølgelig på bolden, men i vores evaluering af det skulle vi også have beskyttet ham bedre, for han får enormt dårlige arbejdsbetingelser, både fordi AGF er gode til det, men også fordi vi ikke får fulgt vores principper helt til dørs, siger Jens Fønsskov Olsen og fortsætter:
– Ved 2-0-målet er der jo ikke nogen tvivl om, at han jo plejer at tage sådan en, og det er en fejl, som han også selv har sagt. Men derudover hæfter jeg mig ved en masse gode aktioner fra ham, gode redninger og god tilstedeværelse, både verbalt og med fødderne. Jeg tror da, at både han og jeg havde ønsket, at det skulle være anderledes, men sådan er det nogle gange i fodbold, og når man er målmand, så er afregningen og fokus omkring det jo altid større.
Hvordan reagerede Andreas Hansen, da du gav ham beskeden?
– Andreas er fantastisk professionel. Han blev selvfølgelig ærgerlig og frustreret, men jeg havde ikke forventet nogen anden reaktion. Det er helt naturligt. Og så kan jeg kun rose ham for det, han har leveret på træningsbanen efter og for den støtte, han også har givet til William, lyder det afslutningsvist fra Jens Fønsskov Olsen.
Overfor Tipsbladet har Jens Fønsskov Olsen også sat ord på en af FC Nordsjællands største positive overraskelser i dette forår. Det kan du læse om her.
Det er søndag klokken 18.00, at FC Nordsjælland og FC København krydser klinger i Farum.
LIVE
TransferLIVE: Dansk sensation tæt på skifte
INTERVIEW
Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse
AVIS
Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
TRANSFER
Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte
TIPSBLADET SPECIAL
60 år: Her er Troels Bechs mest suveræne citater
EKSKLUSIVT
Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen
NYHEDER
Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning
LIVE
Superliga-LIVE: Otte spillere er ude for AGF
MEDIE
Eriksen spottet – nu er der nyt
EKSKLUSIVT
Ingen klausul i FC København-aftale
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen
OPTAKT
Lyngby BK – AGF
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
OPTAKT
FC Nordsjælland – Randers FC
OPTAKT
FC Midtjylland – AC Horsens
EKSKLUSIVT
AGF i kontakt om norsk angriber
MEDIE
Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang
OPTAKT
Silkeborg IF – FC København
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob
EKSKLUSIVT
‘Det ville være en katastrofe af rang’
Klar besked om AGF
TOPNYHED
Alexander Zorniger sætter ny fyringsrekord
STORT INTERVIEW
Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rekordsalget Hyseni på plads i Brøndby
TIPSBLADET SPECIAL
FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor
NYHEDER
Derfor kan Brøndby-profil misse Viborg-brag
Sporting ringede – Helenius tog i biografen
MEDIE
Transfer på vej: AGF vil score millioner
NYHEDER
Ordet “bestikkelse” blev brugt
FANKLUBBEN Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
TOPNYHED
AGF i Europa: De venter i næste runde
CUSTOM