FC København har travlt i øjeblikket med kampe i Superligaen, pokalturneringen og Conference League. Det er i sig selv ikke så ringe endda. Jo flere kampe, jo bedre. Det betyder, at FCK fortsat lever i tre turneringer.
Alligevel har FC København valgt at råbe vagt i gevær.
Det har intet at gøre med, at vi piber i FC København. Vi synes, det er en meget vigtig debat
Sune Smith-NielsenSportsdirektør, FC København
I sidste uge var klubbens kampprogram ekstremt komprimeret med en kamp mod Silkeborg IF mandag, mod Istanbul Basaksehir torsdag og AGF søndag. Tre kampe på seks dage er for meget, og det gav Jacob Neestrup klart udtryk for efter opgøret mod Istanbul Basaksehir, hvor han fastslog, at man i dansk fodbold "skyder sig selv i foden" ved ikke at udvise større hensyn til de hold, der dyster i Europa. Et hensyn, andre ligaer i øvrigt udviser.
FC Københavns sportsdirektør Sune Smith-Nielsen er – ikke overraskende – helt på højde med sin cheftræner, og han fastslår, at der er behov for at rejse netop den debat i dansk klubfodbold.
– Det er vigtigt, at vi markerer, at det ikke bare er Neestrup, der siger noget for egen regning, men at det er en debat, som vi samlet i FC København mener er vigtig at tage op, siger Sune Smith-Nielsen til Tipsbladet og tilføjer:
– Ét er at spille mandag og torsdag, men når den så hedder mandag, torsdag og søndag, så spiller man tre kampe på seks dage i stedet for syv eller otte. Den akkumulerede træthed er alvorlig, når vi er ude i så hårdt et program. Det bliver en træthedsudfordring i truppen.
Denne træthedsudfordring tager man hensyn til i andre europæiske lande – men altså ikke i Danmark.
– Dansk fodbold har udviklet sig meget positivt de seneste par år. Det gælder i forhold til talentudvikling, ungdomslandsholdene og antallet af tilskuere, der kommer på stadion. Men et punkt, hvor vi stadig mangler at tage nogle skridt, er i forhold til at få nogle flere hold i Europa. Der har vi som land mulighed for at tage næste skridt, og vi kan konstatere, at andre lande i Europa har været dygtigere end os på det punkt.
– Der mener vi helt klart i FCK, at det er en faktor, vi er nødt til at diskutere. Giver vi os selv nogle udnødvendige benspænd i europæisk fodbold? De penge, der er at hente i Europa, kommer jo heller ikke kun den enkelte klub til gode, det gælder hele økosystemet i dansk fodbold. Jo mere vi kan få økonomien til at vokse i dansk fodbold, jo bedre bliver kampene på banen.
– Det har intet at gøre med, at vi piber i FC København. Vi synes, det er en meget vigtig debat, fastslår Sune Smith-Nielsen.
Artiklen fortsætter under billedet
Så hurtigt som muligt
Det helt store spørgsmål er naturligvis, hvad løsningen så er. Ifølge FC Københavns sportsdirektør er der noget at komme efter på to parametre – antallet af hviledage mellem kampene samt fordelingen mellem ude- og hjemmebane.
– Man skal diskutere nogle principper omkring hele kampfordelingen – herunder hvor mange kampe, man kan have inden for seks, syv eller otte dage. Hvis man som dansk klub har udebane i Europa, hvilken dag spiller man så hjemme i Danmark – både op til og efter?
Hvis det her skal blive til noget, kræver det jo, at I klubber udgør en samlet enhed?
– Ja, selvfølgelig. Nu åbner vi den her diskussion, og det er lige så meget for at markere, at vi fra FC Københavns side mener, at det her er noget, der skal drøftes i dansk fodbold. Og så tager vi selvfølgelig snakken i de interne fodboldsystemer, vi har. Men det er vigtigt at påtale, at vi har en udfordring, der skal tages fat om.
Hvordan fornemmer du, at opbakningen er blandt de andre klubber?
– Jeg er overbevist om, at alle klubber i dansk fodbold har lyst til, at dansk fodbold får større succes i Europa. Det er jeg sikker på, alle er villige til at drøfte. Og så ved jeg godt, at der er mange ting, der skal gå op.
Hvor meget haster det?
– Vi er nødt til at kigge på det, når sæsonen starter efter sommerferien. Det skal være så hurtigt som muligt.
I investerer jo rigtig mange penge i truppen og har en bred trup. Skal en klub som FCK ikke bare kunne stå så tæt et kampprogram imod?
– At vi er med i tre turneringer er en af de væsentligste grunde til, at vi har så bred en trup. Men vi kan ikke have tre kamphold i en trup. Vi har ikke noget imod at spille mandag og torsdag, men når den hedder mandag, torsdag og søndag, og det sker ofte, så mangler man 24 timers restitution. Det vil alle trupper være ramt af. Det kan man ikke rotere sig ud af.
TV spiller vel også en rolle i det her?
– Ja. I sidste ende skal alle parter – herunder TV-stationer – finde den bedsle løsning. Vi er bare nødt til at få faktoren til at betyde noget mere.
Men I har jo selv givet grønt lys til, at TV kan placere de her kampe. Så I ligger vel bare, som I har redt?
– Ja, fuldstændig. Det er også derfor, vi gerne vil være med til at lave det om. Det handler ikke om at give TV, Divisionsforeningen eller os selv skylden for problemet. For vi ved godt, at vi selv har sagt ja til aftalerne og selv har godkendt dem, men det handler om at gøre, hvad der er bedst for dansk fodbold.
– Vi håber, der kan findes en løsning på denne problematik i fremtiden, slutter Sune Smith-Nielsen.
Som inderligt håber, at hans budskab vil blive hørt i det danske fodbold-landskab.
LIVE
TransferLIVE: ‘Jeg vil gerne til AGF engang’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kolding IF jagter Mikkel Lynge
LIGE NU
Nu melder Christian Eriksen ud
INTERVIEW
Stortalent gratis til FC København: ‘Han er unik’
AVIS
‘Det er slut’
TRANSFER
Salah i uventet skifte? Kræver voldsom løn
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kæmpeskifte – millioner til dansk klub
MEDIE
Han er topfavorit til at erstatte Kent Nielsen
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
LIGE NU
Brøndby-direktør: Derfor køber vi Thomas Nørgaard
EKSKLUSIVT
Bekræfter ny drejning for Clement Bischoff
TOPNYHED
Fatter intet af Barcas AC-beslutning: Hensynsløst!
AVIS
OB jagter tidligere Superliga-profil
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
MEDIE
Han bliver cheftræner i Brøndby
MEDIE
Mathias Jensen kan få kæmpe hyre i Panathinaikos
NYHEDER
Storklub har kontaktet Brøndby
MEDIE
Meldes færdig – de er ‘besat’ af Ter Stegen
TRANSFER
Afslører: Storklub missede Højlund
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
EKSKLUSIVT
Afsløring: Nørgaard får tre år som Brøndby-træner
TRANSFER
Dansk stortalent meldes færdig – bejlere står i kø
Avis: Derfor afviser Ian Subiabre skifte til FCM
TIPSBLADET SPECIAL
Røven i klaskehøjde: De skuffer fælt til VM
TOPNYHED
Klubpræsident udtaler sig om Simsir
NYHEDER
Jens Rohde kræver DBU-handling efter VM-afvisning
Supercomputer: De vinder VM
TOPNYHED
Tragisk: Tidl. Esbjerg-spiller er død – blev 27 år
MEDIE
Jagter rekorddyr Premier League-stjerne
MEDIE
Rygtet til Danmark i år: Nu er han på klubjagt
MEDIE
Overraskende transfermelding om Diant Ramaj
NYHEDER
Bayern meldes på Rashford-jagt, men der et problem
TOPNYHED Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…
TOPNYHED
Bud på 1,12 milliard afvist
MEDIE