FCK har solgt stortalent: ‘Ikke fair at beholde ham’

FC København har solgt talentfulde Noah Sahsah til Rosenborg. Det havde været unfair at beholde ham, lyder det fra Jacob Neestrup.



FREDERIKSBERG (Tipsbladet): FC København har i en årrække haft Noah Sahsah løbende rundt, og det trak længe op til, at offensivspilleren ville få sit store gennembrud med en løve på brystet, men fodboldens veje er uransagelige, og nu står det klart, at sådan kommer det definitivt ikke til at gå.

I denne uge er den 19-årige offensivspiller blevet solgt til Rosenborg, som han i efteråret har været udlejet til.

Tragikomisk nok gik det galt for Noah Sahsah i FC København, da han blev matchvinder i en Youth League-kamp mod Bayern München for godt et år siden. Stortalentet valgte at fejre scoringen lidt for voldsomt, og så røg korsbåndet. Sahsah kom aldrig til at optræde i en FC København-trøje igen.

Nu er han skiftet til Rosenborg, og FCK-træner Jacob Neestrup kunne se andet udkom.

– Han har haft en korsbåndsskade, og han er endnu ikke startet inde i en kamp for Rosenborg. Sahsah er så stort et talent, at hvis vi tog ham tilbage nu, synes jeg ikke, det vil være fair over for hans talent. Jeg er heller ikke sikker på, han vil være interesseret i det, siger Jacob Neestrup til Tipsbladet og den øvrige presse.

Når Sahsah næppe vil være interesseret i at vende tilbage til FC København, skyldes det den hårde konkurrence med dygtige folk som Robert, Mohamed Elyounoussi og Elias Achouri.

– Det er jo det lys, man skal se det i. Det er ikke, fordi vi kaster alle vores talenter ud. Det er jo ikke det, vi vil. Men her er der tale om en spiller, som er på vej tilbage, og han har nu fire måneders opstart i Rosenborg. Han kan næsten ikke få bedre mulighed for at komme ind og spille fast på et godt hold med en træner, han kender. Det er også god stil, at vi kigger på det fra spillerens perspektiv. 

Tænker du over, hvad det kunne være blevet til for Sahsah i FCK-regi?

– Det gør man jo nogle gange, og han er desværre ikke den første hos os. Vi har haft lidt uheld med korsbåndsskader de seneste to-tre år. Det kan da godt være, man gør det i ny og næ, men det gælder med flere spillere. Jeg tror stadig, Noah Sahsah kan blive en rigtig dygtig spiller, når han får mulighed for at folde sit talent ud, lyder det fra Jacob Neestrup.

Under alle omstændigheder har FC København i hvert fald ikke helt tænkt sig at lade Noah Sahsah glide dem helt af hænde. Tirsdag kunne Tipsbladet således afsløre, at FCK har sikret sig en tilbagekøbsklausul på den 19-årige offensivspiller.

Noah Sahsah har underskrevet en kontrakt frem til udgangen 2028 med Rosenborg.







Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb




LIVE

Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Manchester United afviser Barça og Bayern

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Jens Stage-transfer meldes kollapset



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Dansk angriber sat til salg

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Jubler over store FC København-nyheder



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

‘Et af de største danske resultater’

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

OB vil have tidligere Superliga-profil

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

LIVE: AGF klarede presset!