I sidste sæson spillede Karl-Johan Johnsson kun fire kampe for FC København, men nu har svenskeren fået chancen i målet, efter at førstekeeper Kamil Grabara har pådraget sig en hovedskade.
Det er dog tvivlsomt, om han kommer til at beholde pladsen. De danske fodboldmestre har således hentet en særdeles erfaren konkurrent.
Tidligere på ugen blev den forhenværende Premier League-keeper Mathew Ryan nemlig præsenteret, men Karl-Johan Johnsson har tænkt sig at tage kampen op.
– Det er klart, at man gerne vil spille. Men man må bare knokle på, og så får vi at se, hvem de vælger, siger Karl-Johan Johnsson til det svenske fodboldmedie Fotbollskanalen.
Heller ikke den manglende spilletid i sidste sæson har fået Johnsson til at overveje et klubskifte.
– Der er mange, der siger: "For fanden, du skal væk". Men jeg har familie at tænke på, siger Johnsson.
– Jeg tænkte, at jeg bare skulle knokle på og være klar, når chancen kom, så det har aldrig rigtig været en tanke (at skifte, red.). Der har været lidt interesse, men det er aldrig mundet ud i noget.
Særligt det faktum, at han trives i København, hvor hans sønner går i skole og børnehave, og hvor han er tæt på sin hjemstavn på den anden side af Øresund, er afgørende for, at han bliver hængende.
– Der er noget, der skal være tillokkende, for at man virkelig vil væk herfra. Men det er klart, at man også gerne vil have lidt spilletid også. Man savner at spille kampe kontinuerligt. Absolut, siger Johnsson, som ikke tror, at FCK overhovedet vil slippe ham lige nu.
– Jeg ved ikke, om de har en backup-plan, hvis jeg skulle vælge at smutte. Det får vi at se i så fald. Men som det ser ud nu, tror jeg, at jeg bliver, siger Karl-Johan Johnsson.
Lige nu er han altså førstevalg i FCK, hvor nyerhvervede Mathew Ryan allerede er løbet ind i problemer, der gør, at han torsdag trænede for sig selv.
Kamil Grabara blev i slutningen af juli meldt ude i seks til otte uger. Når han vender tilbage, bliver der for alvor kamp om pladsen.
Karl-Johan Johnsson har været hos FCK siden 2019, hvor han kom til fra franske Guingamp.
/ritzau/
LIVE
LIVE: FCM-kamp skraber europæisk bund
Det skriver portugisiske medier efter FCK’s sejr
NYHEDER
Her er mediernes dom over Jesper Lindstrøm
TOPNYHED
Cheftræner: ‘Det er ikke let med Ousmane Sow’
TOPNYHED
– Jeg vil få mareridt på grund af Dominik Kotarski
INTERVIEW
Delaney: ‘Vi kommer til at savne ham’
OPTAKT
Sønderjyske – Silkeborg IF
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
NYHEDER
Silkeborg-spiller måtte have psykologhjælp
NYHEDER
Birk: ‘At give FCK det virker helt ude i skoven’
EKSKLUSIVT
Det laver Lasse Schöne i dag
EKSKLUSIVT
16-årig Superliga-komet bjergtager alle
TIPSBLADETS DOM
Kæmpe FCM-fiasko – hvad sker der, Billing?
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
OPTAKT
AC Horsens – Randers FC
TIPSBLADETS DOM
FCK har travlt – forlæng med ham nu!
EKSKLUSIVT
Jubler over danskerkøb og hollandsk transferbombe
Ny FCK-ejer? ‘Han vil være interessant’
TIPSBLADETS DOM
Hvad i alverden skete der dér, AGF!?
INTERVIEW
Ny aftale? – Svensson har sagt det til Speakman
NYHEDER
Intet skifte til Brøndby: ‘Kan være tusind grunde’
Ekspert vil have Niels Frederiksen fyret
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TIPSBLADETS DOM
Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien
TIPSBLADETS DOM
Victor Nelsson på hælene for FC Nordsjælland
INTERVIEW
Brøndby-stjerne ude? ‘Kadaveret giver lyd fra sig’
EKSKLUSIVT
Farzam om FCK: Falder tilbage på transfervinduet
Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’
EKSKLUSIVT
Superliga-duo jagter Brøndby-spiller
‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland forlænger med Emefile
Revser AGF: ‘Det er bare dårlig research’
HELT VILDT
Dansk cheftræner går viralt: ‘Mand jer f*****g op’