– Nu er det bare for meget!
Sådan lyder det fra sportsdirektør i Boldklubben Søllerød-Vedbæk, BSV, Claus Larsen.
I 2. divisionsklubben har man gennem årene været vænnet til at måtte aflevere de største talenter til bl.a. FC København, Lyngby og den nuværende samarbejdsklub FC Nordsjælland, men nu tangerer det efter hans mening barnerov, når FCK og Brøndby konkret går efter årgang 1998-spillere fra BSV.
– Brøndby har henvendt sig fordi de ønsker én spiller og FC København vil invitere fire spillere fra vores 98-hold til prøvetræning. Det er vanvittigt at man vil rykke 11-12-årige ud af deres lokalmiljø. Meldingen fra de to klubber er, at de blot vil have en snak med drengene, men den har vi hørt så mange gange før, og det øjeblik at det sker, så er de allerede væk, siger Claus Larsen.
For FC København handler det om at se på emner til næste klasse i projektet Copenhagen School of Excelllence, hvor planen er at optage 12 i hver årgang. Både FCK og Brøndby har fulgt DBUs retningslinjer ved først at orientere klubben før de tager kontakt til mindreårige spillere. Dog siger et cirkulære fra DBU også, at man ikke må kontakte spillere med kontraktlige tilbud før de er fyldt 14 og et halvt år.
– Efter min mening er spillere på 11-12 år ikke mentalt klar til at få en sådan henvendelse. Hvis FCK inviterer 70 til prøvetræning, så er der mange der bliver skuffet. Samtidig tager alle klubber for mange spillere ind, og de ender med at få et flaskehalsproblem, hvor en masse bliver sorteret fra som U/17 og U/19-spillere, siger Claus Larsen.
Reaktionen fra Søllerød-Vedbæk kommer netop som man i DBU-regi er i fuld gang med at debattere den fremtidige talentudvikling, herunder det nuværende licenssystem for ungdomseliten og et forslag om at uddele særlig ungdomslicens til klubber, der arbejder ekstraordinært med aldersgruppen 13-15 år. En af tankerne på dette område fra en arbejdsgruppe er, at man ønsker at talenterne bliver længere i deres fødeklubber.
Fordi man netop er midt i dette arbejde, vil formanden for DBUs eliteungdomsudvalg Jesper Møller ikke kommentere nærmere på det konkrete tilfælde fra Søllerød-Vedbæk, udover at henvise til cirkulæret om beskyttelse af mindreårige spillere.
En af de DBU-folk, som har advaret mod for tidlig udvælgelse og adskillelse af spillere, er U/21-landstræner Keld Bordinggaard, der sammen med Kasper Hjulmand lagde det store forarbejde til DBUs “Holdninger og handlinger”, som sætter nye retningslinjer for børnefodbolden. Han håber på større ansvarlighed fra de som har med børn at gøre.
– Jeg har ikke mødt mange, som med sikker hånd kan udplukke de 12-årige, som vil blive de dygtigste i den sidste ende, men jeg har set mange forsøge at samle de bedste på ét hold og dermed ødelægge en lige turnering i lokalområdet, siger Keld Bordinggaard.
Boldklubben Søllerød-Vedbæk har i øjeblikket såkaldt B-licens og har ungdomshold i de næstbedste U/17- og U/19-rækker. Af nuværende topspillere er bl.a. Andreas Bjelland og Andreas Laudrup oprindeligt fra BSV.
LIVE
TransferLIVE: Xavi er ny landstræner for Holland
NYHEDER
Tøfting: Glem det, AGF!
EKSKLUSIVT
FC København tæt på Abubaker Walusimbi
NYHEDER
TV 2-eksperter: De vinder Superligaen
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København enig om Thapelo Maseko
EKSKLUSIVT
Afsløring: Toulouse-bud på Jørgensen – har plan B
AVIS
Michael Carrick med klart signal til Chido Obi
LIVE
Superliga-LIVE: Skidt nyt for FCM
INTERVIEW
Kalder ham fantastisk: ‘Et virkelig godt køb’
AVIS
Manchester United forbereder ‘chokbud’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby lejer Munashe Garananga
NYHEDER
‘Ukollegialt FCM – I er for rige til det!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – Bruun Larsen koster kun 30 mio.
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam: Det kommer som et chok for mig
EKSKLUSIVT
Stor dansk transfer? ‘Han var exceptionel’
MEDIE
Jagtet af FCK – kultklub bød 71 millioner kroner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby tæt på udlejning af Ousmane Sow
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Fredericia køber Alexander Lyng
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
AVIS
Thomas Kristensen solgt i kæmpehandel
Ny transfer i Brøndby? Thomas Nørgaard teaser
NYHEDER
AGF-direktør: ‘Vi har indberettet det til UEFA’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Valgeir Lunddal skifter til Viborg
INTERVIEW
Cornelius tæt på FCK-udløb: ‘Jeg er afklaret’
EKSKLUSIVT
Superliga-skifte? Flere klubber forhører sig
EKSKLUSIVT
Det kan spolere Dolberg-transfer
MEDIE
Højbjerg vækker vrede i Marseille
MEDIE
Liverpool-spiller på vej til Danmark?
NYHEDER
FC København banker Debrecen
INTERVIEW
Bo Svensson: ‘Man bør takke Jacob Neestrup’
NYHEDER
Forfærdeligt nyt om Nicolai Vallys
TOPNYHED
Har hjemve: Tidligere FCK-talent rejst til Danmark
TOPNYHED