FCK-stjerne har søgt ind på statskundskab

FC Københavns Victor Kristiansen har søgt ind på statskundskab, fordi han gerne vil ruste sig til tiden efter fodbold.



– Jeg vil gerne være statsminister!

Ordene er leveret med et glimt i øjet og et stort smil af FC København-profilen Victor Kristiansen, for han ved godt, at han næppe overtager nøglerne til statsministeriet i Prins Jørgens Gård lige med det første. Ambitionerne fejler dog ikke noget – heller ikke, når det gælder livet uden for fodboldbanen.

19-årige Victor Kristiansen blev student i sommeren 2021 med et 12-tal i matematik i den afsluttende eksamen, så hovedet er skruet ordentligt på hos FC København-backen, og det vil han nu udnytte. Selv om han har taget hul på, hvad der ligner en rigtig flot fodboldkarriere, har han valgt at søge ind på statskundskab, og han satser på, at han om to uger modtager et brev om, at han er blevet optaget.

– I mit sidste år af gymnasiet blev jeg sat i en situation, hvor jeg skulle finde ud af, hvilke prioriteter jeg gerne vil have i mit liv. Fodbolden er selvfølgelig det, der gør mig glad, men jeg fandt ud af, at det giver mig noget ekstra energi at blive udfordret på andre områder også, fortæller Victor Kristiansen til Tipsbladet og fortsætter:

– Jeg synes, at det er utroligt interessant at dykke ned i, hvordan samfundet fungerer, og hvordan det hele bliver styret. Det vil gavne mig som menneske at få en større indsigt i det, så det ser jeg meget frem til.

En bachelor i statskundskab åbner en lang række døre i både det offentlige- og private erhvervsliv – blandt andet i diverse ministerier. Så i den forstand kan Victor Krisitansen såmænd godt blive statsminister.

Han har dog ikke lagt sig fast på, hvad han gerne vil kaste sig over, når han har slået fodboldkarrierens sidste indlæg.

– Jeg har ikke besluttet mig for, hvad jeg gerne vil arbejde med efter fodbolden, men det finder jeg forhåbentlig ud af hen ad vejen. Nu starter det 1. september, og så må jeg tage den derfra, siger han.

Victor Kristiansen fylder 20 år til december, så han har måske 15 år tilbage på topplan i fodboldens verden. Hvis alt går vel, kommer han til at tjene så mange penge, at han slet ikke behøver et arbejde efter fodboldkarrieren. 

– Forhåbentlig behøver jeg ikke arbejde, når min karriere er forbi, for det betyder, at jeg har gjort det godt og tjent godt, men jeg vil gerne holde alle døre åbne, så jeg har nogle muligheder. Når min fodboldkarriere er slut, vil jeg gerne opleve, hvad livet ellers har at byde på, slutter FCK-spilleren.

Foreløbig byder Victor Kristiansens liv på en ny sæson for de danske mestre, og venstrebacken fortæller, at han er tilbage i fin form efter en længere skadesperiode i sidste sæson.

FC København møder AC Horsens søndag eftermiddag. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.






TransferLIVE: Tidl. SL-profil tager til ny PL-klub




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Frankrig – Sverige

Stort drama: Brasilien er videre!

Brøndby med transferscoop?

Superliga-klub tæt på FCK’er

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

FC København-farvel rykker nærmere

Tyskland – Paraguay

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Elfenbenskysten – Norge

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Afviste Premier League-klubber

Holland – Marokko

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Storroser 18-årig FCK-spiller

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Hård dom over Kvistgaarden

Her er 16.-delsfinalerne til VM