FCM aflyste Djiby Fall-køb

FC Midtjylland aflyste på sidste dag af transfervinduet i sommeren 2011 et køb af Senegal-angriberen Djiby Fall, der i stedet skiftede til OB.



Den aktuelle Superliga-firer FC Midtjylland har gennem sæsonen hængt på i toppen af rækken, og på onsdag har midt- og vestjyderne chancen for at vinde deres første metal siden 2008, hvis de i Århus slår AGF og FC Nordsjælland samtidig slår AC Horsens i Farum.

Men måske kunne FC Midtjylland have klaret sig endnu bedre i denne sæson, hvis fodboldholdet i transfervinduet sidste sommer havde hentet en ekstra angriber.

I slutningen af juni 2011 hentede klubben Tim Janssen hos nedrykkede Esbjerg fB for et par millioner kroner, men efter få kampe i sæsonen viste det sig, at Janssen var sårbar for skader og i øvrigt også sad ude i nogle kampe med en brækket tå.

Lidt over en uge før transfervinduet lukkede, underskrev FC Midtjylland så en aftale med den indiske rigmand Shrinivas Dempo, der forpligtede sig til at købe nye aktier i klubben til en værdi af 70 millioner kroner.

Og i de samme dage var der udsigt til, at den tidligere FCM-spiller Simon Kjær ville skifte væk fra Wolfsburg (han endte på et lejemål i AS Roma, hvilket betalte FCM et syvcifret beløb), hvilket ville indbringe FCM flere penge, ligesom da videresalget af Kjær fra Palermo til Wolfsburg gav FCM seks millioner kroner.

Ifølge Tipsbladets oplysninger fik udsigten til de ekstra indtægter FC Midtjyllands sportslige sektor på banen i forsøget på at få en ekstra angriber til at supplere sårbare Tim Janssen og en talentfuld men urutineret stab af angribere.

På dette tidspunkt i sæsonen lå FC Midtjylland pænt til i tabellen, og selvom FC København var startet med mange sejre, virkede københavnerne heller ikke på dette tidspunkt voldsomt overbevisende spillemæssigt, hvilket gjorde det ekstra interessant for FC Midtjylland at styrke sig omgående i en sæson, hvor mesterholdet ville gå direkte i Champions League-gruppespillet og toeren i kvalifikationen til selvsamme turnering.

Og FC Midtjylland fik en rigtig spændende fisk i nettet.

Aftale med Fall
FCM’s sportslige ledelse vidste, at den tidligere Randers- og OB-angriber Djiby Fall værgede sig for at forlænge kontrakten i Lokomotiv Moskva, og der havde været rygter om skifte til både FCK, OB, Brøndby og Ståle Solbakkens FC Köln fremme.

Og ifølge Tipsbladets oplysninger fik FC Midtjylland faktisk Fall helt ned i nettet. Både en transfersum i den lavere ende af million-klassen til russerne og betingelserne i en flerårig kontrakt med Fall var på plads, men på allersidste dag i transfervinduet, 1. september, måtte FC Midtjylland aflyse handlen.

FC Midtjylland stod rigtig stærkt i kampen om Fall takket være den flerårige kontrakt, man havde forhandlet på plads med senegaleseren, og hvad der præcist fik FCM til at aflyse handlen er lidt uklart.

På dette tidspunkt havde klubben dog endnu ikke fået betalt pengene fra den indiske forretningsmand Shrinivas Dempo, og klubben var i dagene og ugerne omkring forhandlingerne med Djiby Fall så presset på sin kassekredit, at den i stedet for at låne flere penge i banken hentede syv millioner kroner i spillersponsorater fra lokale investorer på Sylvester Igboun, Izunna Uzochukwu og Rilwan Hassan.

Handlen med Fall havde kostet nogle få millioner kroner, men med en meget presset økonomi valgte klubbens bestyrelse tilsyneladende, at der ikke alligevel var råd til at købe den senegalesiske angriber.

Fall valgte i stedet senere på dagen 1. september 2011 at skrive under på en lejeaftale for resten af efteråret i OB.

Havde taget plads fra unge angribere
FC Midtjyllands tidligere bestyrelsesformand Bo Olesen ville i et interview med Tipsbladet i sidste uge ikke udtale sig om, hvorvidt FC Midtjylland på noget tidspunkt har været interesseret i Djiby Fall.

Men Olesen lægger ikke skjul på, at der var diskussioner omkring en ny angriber i FC Midtjylland sidste sommer. Ifølge Olesen havde købet af en ekstra angriber gået imod FCM’s politik om at give unge spillere fra eget fodboldakademi chancen.

Du fortryder ikke, at I ikke købte den angriber sidste sommer? Han kunne jo have gjort forskellen i en sæson, hvor FC København og de øvrige tophold ikke har været så skarpe.
– Nej. Historikken har vist, at vi ikke har været dygtige nok til at købe dem, der gør en forskel. FCM har gjort det i få tilfælde, som med en Zidan, hvor vi virkelig manglede en på toppen. Men hvis vi havde købt den famøse angriber, så tager det typisk et halvt til et helt år at køre ham ind. Så det havde alligevel ikke gjort en forskel i år, siger Bo Olesen til Tipsbladet.

– Det er nemmere at købe sig til succes i håndbold. Det sværeste sted at gøre det i idræt er nok i fodbold. Det er ikke nok bare at hente en, der er dygtig i en anden klub, han skal passe ind og integreres rigtigt. Jeg vil hellere have en af vores egne spillere på 80 procent end en, vi kan købe udefra. For med vores egen ved jeg, hvad jeg får. Med dem, man køber, går performance ofte ned, og så kommer den måske senere. Jeg siger måske. Jeg tror ikke, det havde gjort en forskel, siger Bo Olesen.

Tim Janssen, der var udset til at være FC Midtjyllands omdrejningspunkt i angrebet, har scoret seks Superliga-mål fordelt på 11 starter, 10 indskiftninger og 1093 minutter i en skadesplaget sæson.

FC Midtjyllands topscorer er Sylvester Igboun, der har scoret otte mål i 31 kampe, hvoraf mange kampe i foråret har været fra en position som kantspiller eller hængende angriber.

Jude Nworuh, der er startet inde i mange kampe i foråret og har scoret fire ligamål de seneste ti uger, er i alt oppe på fem mål på 1222 spilleminutter.

De sidste angribere i truppen, Baba Collins og Mads Hvilsom, har spillet med i henholdsvis otte og to ligakampe uden at komme på tavlen.

FC Midtjylland ligger før sidste spillerunde på fjerdepladsen med to point op til AC Horsens, otte point til FC København og ti point til FC Nordsjælland.

Du kan læse hele historien om den magtkamp, dårlige økonomiske resultater har udløst i FC Midtjylland, i fredagens udgave af Tipsbladet.

Her finder du også et stort interview med Liverpools og landsholdets Daniel Agger og historier fra mesterskabs-dramaer i Manchester og Farum.

Du kan også få adgang til Tipsbladets fredagsavis (og tidligere udgaver af bladet) via Tipsbladets E-avis, som du finder her, eller via Tipsbladets Ipad-løsning.

Følg Tipsbladets Troels Bager Thøgersen på Twitter under brugernavnet ‘TroelsBagerT’.





LIVE

LIVE: ‘Det skal være brænde på bålet i Herning’

Får statsborgerskab: Det giver Solbakken hovedpine

– Det kommer til at gå fuldstændig amok!

Vild kamp! Han ligner guldkandidaternes mareridt

FCK uden Zanka og Delaney? ‘En proces i gang’

Vilde beskyldninger mod Cristiano Ronaldo

Tottenham under stregen



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – smidt af efter drama i Horsens

Kæmpe million-lønforhøjelse venter Braithwaite

Esbjerg slår toprival og bejler til Superligaen

– Der er noget galt når de ikke bruger de spillere

Vildt rygte – han er i spil som Real Madrid-træner

Sten Grytebust kontaktet af dansk klub



EKSKLUSIVT

Dommerekspert: Store skæverter og en hyldestsang

Dansk klub jubler: ‘Det er sindssygt mange penge’

‘Jeg er rørt og glad’

Cooper gav hård og ærlig besked

Kæmpeklub tager kontakt til Hjulmand

Stijn Spierings langer ud efter Frederik Birk



Udenlandske medier med fokus på FCM-reserve

– Hvordan fanden kan Brøndby give ham lov til det?

Kenneth Emil Petersen: Helt vanvittig situation

Barcelona klager til UEFA

Real Madrid med gave til Barcelona

Afslører dialog med Niels Frederiksen

Nævner Kim Aabech: ‘Altid plads til en som ham’

Bekræfter klausul: Kan være fortid i Brøndby

Dansk anfører bænket: Det er lidt mærkeligt

Medie afslører stort skænderi i Real Madrid

AGF snubler i guldkampen

Vild opfordring: Hyr denne danske træner, Brøndby!

Chelsea – Manchester City



Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

‘Min tid i FC København var helt perfekt’

Chido Obi i skifte? ‘Her ville han passe godt ind’

FCK meldes på banen – vilde bud på over 100 mio.

Hoff Thorup forstår det: Tog altid FCK-trøje på

– Skidt timing – de havde lige solgt Jakob Poulsen

Nye tider i FCK: ‘Så træner du for dig selv’

Det er gået helt galt for tidl. FC København-flop

Legende i stor kritik af Brøndby IF

Gravesen revser: ‘Hvad er det, der foregår DBU!?’

Nu er han tilbage for Brøndby

Hård kritik af FCM-profil

Berthel Askou kritiserer Superliga-strukturen

Mål i Milano

Sportschef teaser: Vil hente spiller i Danmark

Kompliceret situation: Constantin Galca på vej ud

Brøndby-stjerne taget til nåde: Klaiber stadig ude

Ændring i Superliga-klub: Scorer nyt job

Afviser korruptionsanklager efter skandale

Die Kraichgauer vinder i Augsburg

DBU har solgt 5.500 billetter til kamp i Parken

– Går det galt, går det rigtig galt!

Slagter stjerne: Han laver ALTID fejl!

AGF – FC Nordsjælland