FCM-boss så supertalent: Mindst 50 mio. værd

Han er kvik i replikken, har store armbevægelser og ikke bleg for at melde de markante ambitioner ud, men for en stund var det formentlig en mundlam Claus Steinlein, der stod og så en ungdomskamp i det vestjyske.

Vi skal 12 år tilbage, og med sig havde den nuværende administrerende direktør i FC Midtjylland den daværende sportsdirektør, Jens Ørgaard, og de to havde – fornemmede de – set fremtidens danske fodboldstjerne. En spiller, der ville blive solgt for mange millioner kroner.

De fik ret.

Tipsbladet er i gang med en serie om talentudvikling i dansk fodbold, og Claus Steinlein har svært ved at skjule sin begejstring over det hold, FC Midtjylland kan fremvise – klik her og læs begrundelsen for holdet samt kriterierne for udvælgelsen.

– Det er et godt hold, mand. Vi sad alle sammen hele dagen i går og satte vores eget hold, og der kunne vi slet ikke få plads til Winston Reid. Viktor Fischer havde vi også i spil – han var jo et af vores største talenter – men ham måtte vi have på bænken, siger Claus Steinlein begejstret til at starte med.

Som man kan se på holdet, kunne Tipsbladet heller ikke få plads til de to førnævnte, og det fortæller i den grad historien om, hvor dygtige fodboldspillere, der har spillet i FC Midtjylland gennem årene.

De danske mestre har kun lidt mere end 20 år på bagen som fodboldklub efter fusionen mellem Ikast fS og Herning Fremad, men fra start har klubben været i overhalingsbanen, ageret aggressivt og ikke mindst rykket opfattelsen af, hvordan man kan udvikle fodboldtalenter, og hvordan man skal gøre.

– Når man kigger ned gennem holdet, viser det den satsning, vi lavede i 2004, hvor vi investerede massivt i talentudvikling og sagde, at det skulle være en hjørnesten i FC Midtjylland. Det skulle være det træk, der skulle bringe FC Midtjylland til toppen af dansk fodbold. Og når man ser det hold… vi er jo sindssygt stolte og glade og ydmyge over det. Tænk, at vi har trænet og udviklet alle de her spillere. Det er godt, ikke kun for Midtjylland og dansk fodbold, men også for drengene. Så det har været en vindercase, og vi er pissestolte over det hold, siger Claus Steinlein, der dog alligevel også kan finde plads til en ærgrelse:

– Når man ser Barcelona for mange år siden med deres hold være i Champions League-finalen med ni spillere fra La Masia (akademiet, red.), så tænker man jo, at hvis man havde fået lov til at udvikle det hold over en hel karriere, ville vi være i Champions League hvert år. Så man kan godt være lidt ærgerlig over, at det er i Danmark, man er født, og man er, hvor man er i fødekæden, for selvfølgelig skal nogle af de her drenge ud og prøve sig af. Nogle af dem er heldigvis kommet hjem igen.

Og FC Midtjylland er allerede blevet bedre til at holde i spillerne, og i fremtiden skal de være endnu bedre.

– Vi har måske endda sprunget to led over. I 2012, hvor vi var i finanskrise, og vi solgte Viktor Fischer og Joachim Andersen i en tidlig alder, holdt vi Paul Onuachu i noget længere tid, inden vi solgte ham. For den sags skyld også “NK”, der nåede at spille mange kampe her.

– Vi har hele tiden stræbt efter at springe et par trin over – det var faktisk en af målsætningerne for et par år siden. At vores unge spillere skulle kunne udvikle sig længere tid hos os, og det kræver, at førsteholdet spiller europæisk fodbold. Ellers stopper fødekæden. Havde man ikke drømmen om Champions League, ville Frank (Onyeka) være rejst fra vores hold. Så ville han ikke være her nu. Det gør, at vi får 30 kampe mere ud af ham. Han når at spille Champions League og bliver derfor solgt til en hylde højere, end hvis vi ikke spillede Champions League eller var i Europa, siger FCM-bossen.

Fremtidens Ballon d’Or-vinder
Claus Steinlein har været i FC Midtjylland som leder siden år 2000, og i den periode har han set mange store talenter. Blandt andet det førnævnte supertalent, der i en alder af 13 år blev spået en stor karriere og et kæmpe millionsalg.

Ambitionerne er større end nogensinde i FC Midtjylland, og selv om klubben har fået en økonomi, hvor man kan gå ud og købe en stjerne eller to, er det alligevel ungdomsarbejdet, der skal sikre, at klubben når endnu højere op. Talenterne skal blive endnu bedre.

I januar 2019 sagde Claus Steinlein i ramme alvor til Tipsbladet, at han ville være skuffet, hvis klubben om 20-30 år ikke har udviklet en Ballon d’Or-vinder, fordi det er det, FCM arbejder hen mod. Det er det, der driver drømmen.

En “ung” Claus Steinlein i 2012. Han var dengang ordførende direktør i klubben. Foto Getty Images

Det blev der gjort grin med på sociale medier, og det sker måske aldrig, men i FCM arbejder man målrettet og benhårdt på at føre drømme og visioner ud i virkeligheden. Mange af målene har FCM allerede opnået – mesterskaber, pokaltitel og både Europa League og senest Champions League-gruppespil. Klubben når ofte også langt i Youth League, og nu skaber man Guldminen, hvor børn allerede fra en tidlig alder skal trænes og udvikles mod at blive verdens bedste hold.

– Det, vi kan se, er, at hvis vi skal udvikle verdens bedste, skal fundamentet være endnu bedre, når de er unge, og det er derfor, vi har startet Guldminen og sagt, at fra de er seks år, skal vi udvikle dem på den rigtige måde. Og det er at tage dem, der interesserer sig mest for fodbold – 12 seksårige drenge – og så give dem den ultimative udvikling.

– Vi har hidtil udviklet på 15-årige drenge – det er ikke top 10-spillere i Europa, men der er nogle, der er sådan top 100 eller top 150 – og for at tage næste step kræver det, at vi er endnu mere dedikerede og bruger flere ressourcer, og at vi sammen med spillerne og forældrene starter i seks-års-alderen. For så tror jeg på, at vi kan gøre det, siger Claus Steinlein om de store ambitioner.

Ingen lige vej til stjernestatus
Selv om spillerne arbjeder i et meget ambitiøst og udviklingsfokuseret miljø i FC Midtjylland, er der ingen garanteret formel på succes. Nogle talenters udvikling stagnerer, andre udvikler sig i en sen alder, og så er der dem, som bare har været de største talenter hele vejen igennem og også får det ført ud i virkeligheden.

Derfor er det for FC Midtjylland også vigtigt, at der er liv efter fodbolden.

– Der er ikke en lige vej til at blive anfører på A-landsholdet, Danmarks dyreste spiller eller Europas farligste. Det er forskellige rejser, spillerne er på, og vi tror på, at det handler om menneskelige kvaliteter og om at tage sig af personerne, så fodboldspilleren kan udvikle sig. Alle omkring det her hold har oplevet modgang på fodboldrejsen, og der har vi samarbejdet med dem og deres forældre, så de har fået et fundament, der gør, at de kan komme videre. Det er lige meget, om det er Simon Kjær, der sendes til Italien som 18-årig uden at kunne et ord italiensk, eller om det er “NK”, der ryger til Ajax. De har allerede lært at tackle modgang.

Rasmus Nissen Kristensen med Rilwan Hassan bagved. Foto: Getty Images

– For et halvt år lavede vi en undersøgelse over de 174, der havde gået på akademiet, og der kunne vi se, at halvdelen af dem havde nået deres fodbolddrøm om at spille Superliga eller blive solgt til udlandet, men det, jeg er lige så stolt over, er at se den sidste halvdel, for det var folk, der havde taget en universitetsuddannelse og var kommet godt afsted i livet, og det, tror jeg, er det, FCM’s fodboldakademiuddannelse kan, give dem ballast som mennesker. Uanset om de skal være på det her hold, eller om de slet ikke dyrker deres fodboldkarriere på grund skade eller de hellere vil noget andet.

– En Jens Madsen, der er blevet læge, fordi han kunne se, at han sgu ikke kunne slå Rilwan (Hassan), Izunna (Uzochukwu) og Mads Albæk af. De var bedre end ham, og så valgte han at læse til læge. Og lige nu har vi to i staben, der blev uddannet på akademiet, Jeppe Qvist – Q, som vi kalder ham – og Mads Pedersen, som begge var anfører på nogle af de første kuld, og som i dag er fysioterapeuter og fysisk træner. For mig er cremen det fodboldmæssige, men det er billedet på, at det er den menneskelige udvikling, der har gjort dem til det, de er, siger Claus Steinlein.

Røverhistorier
Claus Steinlein griner, da han får spørgsmålet, om der gemmer sig en god historie eller to omkring nogle af de spillere, der er valgt til FC Midtjyllands drømmehold.

For selvfølgelig gør der det. Og han elsker også at fortælle dem.

FC Midtjylland-direktøren er også kendt for sine sjove historier – for eksempel fortalte han ved Jens Ørgaards stop tilbage i 2012, om dengang de to delte værelse sammen, og Steinlein skulle op for at tisse om natten, .

Og det er nu, vi skal tilbage til starten af denne fortælling.

– Hver spiller har sin egen historie. Man kan jo bare gennemgå dem en efter en. En Jonas Lössl, der ikke kunne slå (Jesper) Weinkouff af til at starte med. Vi troede meget på Jonas Lössl, men han var andenmålmand, da han var U19-spiller. Så endte han som Premier League-målmand.

– Simon Kjær var ikke blandt de otte bedste på akademiet ud af 16 spillere, da han havde gået her i et halvt år. Og det vurderede vi i forhold til, hvem vi troede, der havde størst potentiale. Det var Glen (Riddersholm), Lars Friis, Svend Graversen, Erling (Lindegaard) og mig, og vi skulle finde de otte største talenter på akademiet, og hvem der kunne komme længst. At der står AC Milan ud for hans navn, og at han er blevet solgt for fem-seks gange 100 millioner og er anfører på det danske A-landshold, det har overrasket os alle sammen. Der ramte vi meget forbi.

– Paul Onuachu. Ham har jeg personligt altid troet meget på, men han kom fra Nigeria og var langlemmet, og Johnny Rune fra vores bestyrelse sagde “tror du nogensinde, ham der bliver til noget?” Da vi stod og så en U19-kamp, var der nogle af trænerne, der i hvert fald også var meget, meget skeptiske over for Paul Onuachu. Så at se ham stå her som en af Europas mest scorende lige nu er overraskende for os alle sammen.

– Og så er der de store talenter. Pione Sisto. Jeg havde hørt, at der var en eller anden spiller ude fra Tjørring, der var noget ud over det sædvanlige. Jeg så ham første gang – det var (Jens) Ørgaard og mig – da han spillede en intern træningskamp med årgang ’93 som 13-årig, altså nogle der var to år ældre. Han kørte rundt med dem. Så ringede Ørgaard til Steen Hessel (grundlægger af FCM, red.) og sagde, “vi har lige set en spiller, der bliver minimum 50 millioner kroner værd”. Vi var helt overbeviste om, at det var noget helt exceptionelt. Vi var slet ikke i tvivl om, at han kunne gå hele vejen.

Pione Sisto scorer sit første Superliga-mål for FC Midtjylland i juli 2013 mod AGF. Foto: Getty Images

– Erik Sviatchenko kom ind som en offensiv spiller og var til sådan en camp i uge 42, da han var 14½. Han kom fra Viborg. Han havde ikke specielt god teknik, men han havde en god indstilling og en god attitude, og vi tog ham ind, fordi vi kunne lide ham. Og så at se ham som ulveanfører i dag, og han har været i Celtic og har vundet over 10 trofæer, det er god storytelling.

Pione Sisto var altså det store talent, som FCM-bosserne så og spåede en stor fremtid, og de fik ret. Sisto, nu 26 år, har spillet 25 landskampe for Danmark, er blevet solgt til udlandet og spillet i La Liga for Celta Vigo. Han har spillet Europa League og Champions League – begge dele med FC Midtjylland.