FCM-planer: Drømmer om Kjær, Sviatchenko og Lössl

FC Midtjyllands direktør Claus Steinlein har store planer for fremtiden.



IKAST (TIPSBLADET): Når man ser FC Midtjyllands træning på hybridbanen i Herning eller bevæger sig i det nye træningscenter i Ikast, kan man ud over profiler som Cho Gue-sung, Aral Simsir og Oliver Sørensen dårligt undgå at støde ind i tidligere FC Midtjylland-spillere.

Kristian Bach Bak er assisterende sportschef, Peter Sand er hentet tilbage til FC Midtjylland i januar efter at have været spiller samme sted, da klubben blev født i 1999, og cheftræner Thomas Thomasberg var ligesom Sand med til at starte klubben, da daværende sportsdirektør Jens Ørgaard hev 'Berg' til fra AaB's stærke tophold.

Det er Erik Sviatchenko. Jonas Lössl. Simon Kjær. Joachim, Andersen. Rasmus Nissen Kristensen. Asger Sørensen

Claus Steinlein
Direktør i FC Midtjylland

Midtjyderne har de seneste år hentet nogle af deres første spillere fra ungdomsakademiet, der har 20-års jubilæum, tilbage i spillertruppen efter flere år i udlandet, og man skal ikke blive overrasket, hvis flere eks-spillere i de kommende år gør det samme, når de rammer den sidste tredjedel af karrieren.

Men interessen for tidligere spillere begrænser sig langt fra kun til at få de sidste gode sæsoner ud af spillere, man selv har uddannet i Ikast i teenageårene.

I et stort interview med Tipsbladet går Claus Steinlein i detaljer med klubbens position og overvejelser, og noget af det, der tiltaler FCM-direktøren, er at få klubbens tidligere topspillere, der nu er i store, udenlandske klubber, tilbage i positioner uden for banen, når karrieren er ovre.

Ifølge Tipsbladets oplysninger har FC Midtjylland haft god dialog i årevis med Simon Kjær, der var det første virkeligt store salg fra klubbens akademi, men andre navne er givet mere sandsynlige på kort sigt end landsholdsanføreren.

236568

Jonas Lössl og Erik Sviatchenko (med trøje nummer fire) sammen med holdkammeraten Mads Albæk (nummer 6) på U/21-landsholdet i 2011.

– Når vi kigger på de tre første spillere, vi købte, har vi jo hentet to af dem tilbage i form af Peter Sand og Thomas Thomasberg, siger Claus Steinlein om de to tidligere FCM-spillere, der også er afbilledet lige i indgangen til træningsanlægget.

– Vi vil meget gerne have folk, der har hentet inspiration udefra. Det er Peter Sand jo et rigtig godt billede på. Han har været væk i mange år, og så trækker vi ham ind igen. Han kender vores DNA, han har en dreng, der har været inde på vores akademi, så vi behøver ikke bruge så megen tid på at forklare ham, hvordan vi er, siger Claus Steinlein til Tipsbladet.

– Sådan kan vi nogle gange finde en perfekt ansættelse, men vi kan jo ikke hver gang finde en person med den perfekte profil som Peters. Så det er også godt at få inspiration udefra med folk, der ikke har været her før, der skal være en god blanding.

At få spillere fra FC Midtjyllands første akademi-årgange ind er for Steinlein at se helt oplagt, men han har også flere aktuelle A-landsholdsspillere i tankerne, når de når et sted i karrieren, hvor det giver mening.

– Spillerne i vores første akademiårgang er født i 1988 og 1989. Nu når de en alder, hvor de snart stopper karrieren, og så får vi forhåbentlig endnu flere af de her unge mennesker ind, som jeg nu kalder dem på 30-40 år. De har været væk fra FC Midtjylland for at finde inspiration, og i de kommende år kan de hjælpe os til at tage de næste skridt, siger Claus Steinlein.

236568

– Det er Erik Sviatchenko. Jonas Lössl. Simon Kjær. Joachim Andersen. Rasmus Nissen Kristensen. Asger Sørensen. Og mange flere af dem, der har været forbi også, siger Claus Steinlein.

– Det kan også sagtens være nogle af de navne, der ikke er lige så kendte i offentligheden, som Jeppe Qvist, der var anfører på vores første akademihold, og som nu er chef for den individuelle træning på akademiet. Der er allerede mange, der har taget rejsen ud og er kommet tilbage, og dem vil vi gerne have flere af.

Erik Sviatchenko fortalte i et interview med Tipsbladet i september sidste år, at han kan se sig selv vende tilbage til FC Midtjylland. Sviatchenko spiller i Houston Dynamo og mangler 28 kampe for at blive den spiller med flest kampe for FCM.

Jonas Lössl vendte tilbage til FC Midtjylland fra Everton i 2021 og har papir som spiller i klubben indtil sommeren 2026.

FC Midtjylland ligger før næstsidste runde i grundspillet på førstepladsen i Superligaen tæt forfulgt af Brøndby IF og FC København.







Odds og spilforslag til Oviedo - Real Madrid LIVE

TransferLIVE: Stjerne klarer Chelsea-lægetjek

AGF får drømmelodtrækning i Champions League

Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold

Slagter FCK: ‘Ringere end nogensinde’

Dansk duo trækker overskrifter i Italien

Kryptisk besked til Mileta Rajovic



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: AC Horsens scorer stort millionbeløb

Uventet dansk mester? ‘Kan løbe med det hele’

Møde i Barcelona – vil have Guardiola som træner

God Europa League-lodtrækning til FC Midtjylland

Kæmpe talent rygtes til Superligaen

Afsløring: FCK trækker sig efter afviste bud



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Bombe – Junker i Superliga-skifte

Ny storklub overvejer Pierre-Emile Højbjerg

Han er VM’s bedste spiller

Brøndby skifter spor: Aldrig et sundhedstegn

Søgte råd hos tidligere FCK-stjerner



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Her er VM-turneringens hold

Hylder FCK: ‘Et ikonisk skandinavisk hold’

Peter og Kasper Schmeichel stikker til England

Sønderjyske – FC Midtjylland

Vallys afslører flere års hemmelig dialog

Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes

FC Midtjylland kræver kæmpe millionbeløb

Viborg FF – OB

Her er AGF, FCM, FCN og FCK’s mulige modstandere

‘Spanien var det bedste hold’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Skandaløse scener: Han er en skændsel!

Transfer på vej: Fraværende til FCK-træning

Bassel Jradi præsenteret i B.93

“Erstatningen for Vallys bliver en udlænding”