FC Midtjylland købte i sommer en angriber, der fra første dag i Danmark kunne kalde sig Superligaens helt store Instagram-konge.
De 2,2 millioner følgere taler sit tydelige sprog om, at Cho Gue-sung er et kæmpestort navn i hjemlandet, hvor han ikke kan gå i fred på gaden.
Chos berømmelse nåede nye højder efter VM-slutrunden i Qatar, hvor den 25-årige angriber scorede to mål. Derfor kom det også som et chok for de fleste sydkoreanske fans, at Cho Gue-sung valgte at tage til en mindre liga som Superligaen, da landsholdsstjernen i sommer tog skiftet til europæisk fodbold. Det fortæller den sydkoreanske journalist og forfatter Sungmo Lee til Tipsbladet.
– Jeg vil give dig et meget ærligt svar. Det mest passende svar er, at folk var meget overraskede over, at han pludselig blev rygtet til den danske liga. Koreanske fans kender ikke så meget til den danske liga.
– Han spillede rigtigt godt til VM, og han blev rygtet til klubber i Tyskland og Skotland, og der var interesse fra England. Så forventningen var, at han ville tage direkte til en større liga, lyder det fra Sungmo Lee.
Ifølge Sungmo Lee, der er en af Sydkoreas førende fodboldjournalister, valgte de fleste sydkoreanske fans dog at lægge deres skepsis til side, da Cho Gue-sung selv gik ud og sagde, at hans ambition var at bevise sig selv i Danmark.
I hvilket omfang følger sydkoreanske fans med i Cho Gue-sungs karriere i Danmark?
– Jeg kan ikke givet et helt præcist antal, men et bud er, at der i hvert fald er 10.000 sydkoreanske fans, der følger Chos kampe i Superligaen, hver eneste gang de spiller.
– Kampene bliver vist i tv, og der er også mange fans, der ser højdepunkterne. Det er ikke sådan, at fansene kun følger Chos statistikker. De ser kampene, og der er stor interesse, siger Sungmo Lee.
Er du overrasket over, at så mange sydkoreanske fans rejser hele vejen til Danmark for at se Cho spille?
– Slet ikke. Jeg er slet ikke overrasket. Der vil komme endnu flere fans til Danmark, hvis Midtjylland og Cho begynder at levere endnu bedre resultater. Jeg følger både Sons kampe i Tottenham og Lee Kang-ins kampe, først i Valencia og nu i PSG.
– Der er et kæmpe antal koreanske fans, der tager til deres kampe. Det er en passion for sydkoreanske fans at tage til de forskellige lande og støtte de sydkoreanske spillere.
Der var en skidt sag i sommer, hvor FC Midtjylland tildelte to fans et års karantæne for at have udsat en sydkoreansk youtuber for racisme. Blev den historie omtalt i Sydkorea?
– Faktisk nåede den historie også til Sydkorea. Det er en ting, som sydkoreanske fans ser meget negativt på og er meget følsomme omkring. Der er mange asiatiske spillere, der udsættes for racisme i Europa.
– Så der var faktisk nogle alvorlige artikler om episoden (til FC Midtjylland-kampen, red.), og der var vrede reaktioner fra fans. Det vigtigste er at sikre, at det ikke sker igen.
Cho Gue-sung blev dobbelt målscorer i VM-kampen mellem Sydkorea og Ghana for et år siden. FC Midtjylland-angriberen scorede også for sit landshold i sidste uge, da Sydkorea slog Singapore med 5-0 (Foto: Dean Mouhtaropoulos/Getty Images).
Cho taler ikke så godt engelsk og han har ikke givet mange interviews til danske medier. Hvad har han sagt til sydkoreanske medier om sit skifte til Danmark?
– Han har ikke givet så mange interviews om klubben, for siden skiftet har han kun været tilbage til et par landskampe. Der har været fokus på landsholdet, når han har været tilbage. Men han har givet et par interviews til sydkoreanske medier og youtube-shows, og her har han sagt, at hans træner (Thomas Thomasberg, red.) har rigtig meget karisma, og at træneren er rigtig god til at motivere spillerne.
– Han har også sagt, at han til sin første træning i Midtjylland så, at der var en rigtig god spiller, som ville kunne skabe mange chancer for ham. Det var Paulinho. Han har talt meget varmt om Paulinho. De to har en god forbindelse på banen, siger Sungmo Lee.
Hvilken liga tror du bliver Chos næste destination?
– Tilbage i januar sagde Cho selv, at hans ultimative ambition er at komme til Premier League. I de fleste sydkoreanske spilleres øjne er den engelske liga den bedste liga. For de er alle sammen vokset op med at se Ji-sung Park spille for Manchester United.
– Så det er nok enten Tyskland eller England, for sydkoreanske spillere har også haft stor succes i Tyskland
Cho Gue-sung ligger i øjeblikket på en delt femteplads på Superligaens topscorerliste, hvor den sydkoreanske landsholdsstjerne er noteret for seks fuldtræffere i 14 kampe.
LIVE
VM-LIVE: Surt show
OPTAKT
Frankrig – Sverige
NYHEDER
Stort drama: Brasilien er videre!
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
TRANSFER
Superliga-klub tæt på FCK’er
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
OPTAKT
Elfenbenskysten – Norge
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
MEDIE
Afviste Premier League-klubber
OPTAKT
Holland – Marokko
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
TOPNYHED