FCM-træner klapper i: De siger jo, de er pressede

Er FC København under et stort pres? Ja. 

For de var nærmest på cruise control mod et dansk mesterskab tidligere i dette forår, men i mesterskabsspillet har det været forfærdeligt, det der er blevet leveret. Og nu er man med tre runder igen bare et enkelt point foran Bo Henriksens tropper.

Nogle vil huske, at cheftræneren råbte "gummiben" efter FCK-holdet, men nu er Bo Henriksen så småt færdig med at sige de ord og levere det pres. For presset er efterhånden enormt på FCK – selv uden Henriksens ord.

Bo Henriksen, med tre kampe igen er I bare ét point efter. Mere kunne I vel næsten ikke håbe på med tanke på, hvor langt I var efter?

– Det er super fedt. Det er ikke kun fedt for os, det er også fedt for jer og for fodbolddanmark, at der er noget at spille om. Det bliver bare en fed afslutning. Vi kan ikke få det sjovere. Hverken som spiller, træner eller fodboldfan generelt. 

Og at spille om to titler nu her. Hvad betyder det?

– Det er det, det handler om. Det, man drømmer om som træner og spiller. Vinde og opnå noget. Vi har to trofæer, vi kan spille med om. Vi har alle forudsætninger for at gøre vores bedste, og så har vi sat os lidt bag FCK, der stadig er store favoritter.

Er de nu også favoritter med tanke på deres form?

– Ja, de har jo stadig serveretten, så i sidste ende er det dem, der har noget at tabe.

Det er vel også en position, du gerne vil have?

– Den har vi ikke noget mod at tage på os, den tager vi gerne, også med det in mente, at de har været så meget foran, og vi stadig holder os inde i kampen. Det er en kæmpe cadeau til drengene, at de ikke har slået op i banen.

For jer er det så bare at jagte ni point, og så må man se, hvad det ender med?

– Sådan er det jo. Men det er også derfor, at der ikke er grund til for mig at tale mere om FC København. De siger selv, de er pressede, så nu behøver jeg ikke sige mere. Så der er ingen grund til at puste mere – den ild er tændt. Nu skal vi selv ud og gøre det, vi skal, og så må vi se, om det er nok til at blive dansk mester.

Har du fået meget røg for de ting, du har sagt?

– Lidt har jeg da fået. Men det er fair nok, og det skal man da også. Det er lir.

Hvordan det? Er det medierne?

– Nej, det synes jeg ikke. Det er mere sådan den gængse fodboldfan. Men jeg håber, det bliver til, at folk tager det, som det er: Underholdning.

Du har vel altid et glimt i øjet, når du siger ting?

– Det er fodbold. Vi skal ikke gøre fodbold til mere, end det er. Det er fedt, det er sjovt, det er spændende, det er følelser, det er mennesker. Alle de her ting, vi elsker. Men det er ikke liv og død, så vi skal have lov til sjov, ballade, liv, glæde og tro på hinanden. Og man skal have lov til at drille hinanden lidt. Det må folk godt ved mig – de prøver i hvert fald hele tiden.

Det så vi senest, hvor AaB-fansene klappede med, når du klappede.

– Ja, det er det, jeg mener. Tager vi os selv så selvhøjtideligt i den her branche, så skal man vælge noget andet at lave. Det er øretævernes holdeplads, hvis man tager alt til sig.

Kan du godt abstrahere fra alle de holdninger og alt det pres?

– Det er et vilkår. Det job har jeg haft i 15 år. Upåagtet af, om man vinder eller taber, er der holdninger. Derfor får vi den løn, vi får, for det er et vanvittigt fedt job. Men det er også et job, der kræver en masse kræfter, men det fedeste, der findes, er at få lov til at stå og vinde noget. Vi har en mulighed for det.

Tænker du over, at det kan blive jeres bedste sæson nogensinde, hvis I vinder to trofæer?

– Nej. Jeg tænker over, at vi skal vinde den næste kamp. 

Der er mange individualister i jeres trup, men det har fungeret godt i denne sæson – i modsætning til sidste sæson – hvad tænker du om det?

– Det er det, jeg er mest stolt af. Der er nogle fodboldmæssige og taktiske ting, der var vigtige at få ændret. Dybe løb, løbe i længderetning, finde rum og måske at forsøge at ændre spillet en lille smule, så modstanderne ikke kan læse os så godt. Der er mange facetter af det – rent fodboldmæssigt.

– Men som leder er jeg klart mest stolt af, at ingen hoppede i redningsbåden og syntes, det var synd for den ene eller den anden. Specielt med så mange dygtige individualister, der måske ikke har spillet så meget. Det er det, jeg synes, jeg er mest stolt af på min egen og spillernes vegne. De er også med til at skabe den her kultur. Det er måske nøglen til, at vi har fået vend ting, der ikke går så godt, til noget, der er blevet rigtig fint.