IKAST (Tipsbladet): Ousmane Diao har i perioder delt fodboldvandene i Danmark med sin høje topfart og gode teknik, når angreb skulle sættes i gang, eller et godt hovedspil, når FC Midtjylland har hjørnespark og frisparks-indlæg.
Forsvarsspilleren har så også kostet mål og været tæt på at gøre det i flere situationer, og undervejs i debutsæsonen i Superligaen har han flere gange fået markant kritik for et risikovilligt spil, mens FCM har haft svært ved at holde nullet.
Det er lidt over to år siden, Ousmane Diao kom fra et akademi i Senegal til Mafra efter at være blevet spottet af Ove Pedersen, og udviklingen er gået stærkt for forsvarsspilleren.
Som fransktalende med et engelsk i fornuftig udvikling pløjer Ousmane Diao sig ikke gennem samtlige nyhedsartikler i Danmark om FC Midtjylland og sig selv.

Men kritikken af fejlene har han bemærket, ligesom cheftræner Thomas Thomasberg og assistenttrænerne har arbejdet med stopperen for at holde fast i de gode elementer i spillet og skære ned på fejlene, der ofte er kommet, når den teknisk og fysisk gode forsvarsspiller tager en chance.
– Hvis jeg har spillet en god kamp, ved jeg, at der kan komme en dårlig dag i morgen. Jeg glæder mig, når det går godt, og jeg mærker smerten, når vi har tabt en kamp og de tre point, og jeg har begået en fejl. Men jeg prøver også at holde humøret oppe og bare blive ved med at arbejde for at blive bedre, hvis vi har tabt eller jeg har lavet en fejl, siger Ousmane Diao til Tipsbladet.
– Det er en del af at spille fodbold, at man laver fejl nogle gange. Man kan godt spille godt men så begå en fejl. Og når jeg begår en fejl, ved jeg det udmærket selv. Jeg prøver at glemme det og komme videre i kampen og spille godt.
– Efter kampen kan jeg lære af det, men så handler det også om at komme videre og glemme det, så jeg er fokuseret på at spille godt næste gang. Man kan selvfølgelig blive lidt mærket af det, når man er ung som mig, og nogen siger, man gør det dårligt. Men så gælder det om at træne og spille så godt som muligt næste gang og vise, hvad jeg kan, siger Ousmane Diao.
Forsvarsspilleren vurderer, han er blevet bedre til at komme godt videre, hvis han laver en fejl undervejs i en kamp eller får kritik efterfølgende.
– I begyndelsen kunne jeg godt mærke det, men nu er jeg mere vant til bare at komme videre og være helt klar til at spille en god kamp næste gang.
– Det er også det, Thomasberg og trænerne siger, de gerne vil have. De presser og udfordrer mig til hele tiden at blive bedre, og jeg er glad for deres hjælp. Jeg ved, at de ønsker, at jeg bliver så god som muligt for min og for holdets skyld. Så de presser mig og hjælper mig til, at jeg kommer tilbage stærkere, når det har været svært, siger Ousmane Diao.
Langt hjemmefra
Forsvarsspilleren blev spottet af Ove Pedersen i Senegal i 2022, der ud over at være vice-sportschef i FC Midtjylland også assisterer FCM’s søsterklub CD Mafra på transfermarkedet.
Og især overgangen fra at være teenage-talent i Senegal til at bo og spille fodbold i et fremmed land på et nyt kontinent trak tænder ud i begyndelsen.

– Det var virkelig hårdt i starten. Det var første gang, jeg for alvor skulle til udlandet, men det var virkelig svært den første tid. Jeg kunne ikke engelsk, jeg forstod ikke portugisisk, og træningen var meget anderledes fra det, jeg havde været vant til i Senegal. Så de første seks måneder var virkelig udfordrende, og jeg prøvede bare at gøre mit bedste og lære. Men så var næste sæson langt lettere, jeg klarede mig godt og fik mange kampe og den erfaring, det giver, siger Ousmane Diao.
– Det var også hårdt at være væk fra familien og bo i et nyt land. Jeg var vant til tit at være sammen med min familie og tale med dem om, hvordan det gik, og pludselig var jeg langt hjemmefra og alene. Jeg har det også sådan nu, at jeg gerne vil være sammen med nogen og ud og lave noget. Jeg bliver lidt skør, hvis jeg kun skal sidde alene i mit hus, det er jeg ikke så glad for, siger forsvarsspilleren, der trods klimaet har haft en lettere overgang til at spille i Danmark for FC Midtjylland.
– Jeg har fået venner her i klubben. Blandt andre Aral tager nogle gange i biografen med mig, og jeg tager også ud sammen med Pedro Bravo, som jeg spillede med i Mafra. Nogle gange er jeg også alene afsted, så jeg kommer ud og ser noget og finder ud af, hvordan Danmark er. Jeg har været i Århus og Silkeborg, og jeg vil generelt gerne ud og møde folk og snakke. Jeg vil ikke sidde i mit hus hele tiden, siger Ousmane Diao.
Ousmane Diao er en af de eftertragtede spillere i FC Midtjylland – læs her, hvordan den unge forsvarsspiller håndterer den interesse, der følger med jobbet som profileret Superliga-spiller.
LIVE
TransferLIVE: Liverpool med megatransfer?
NYHEDER
Thomas Frank med overraskende nyt om fremtiden
EKSKLUSIVT
Farzam: Mit bedste bud som Nørgaard-afløser i SJE
TOPNYHED
Medier sender ham hjem til AGF
MEDIE
Kæmper om det samme trænerjob
EKSKLUSIVT
Morten Hjulmand roser Brøndbys træneremne
– Det kan Riemer simpelthen ikke overleve
TOPNYHED
Millionindkøb vender tilbage til FC Midtjylland
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
MEDIE
Bekymrende transfermelding for Superliga-klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Hobro henter historisk AaB-talent
Afslører dansk toptræners millionløn
NYHEDER
Klar besked fra Møller: ‘Det er mit valg!’
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
NYHEDER
Sådan kommer Danmark til VM
NYHEDER
Tottenham henter Liverpool-profil
MEDIE
Overraskende transfer-melding om Kvistgaarden
NYHEDER
Højlund trækker overskrifter – del af stor plan
TOPNYHED
Rekorddyr lejeaftale
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
TRANSFER
Bekræfter rekordbud: Vil byde mindst 1,1 mia.
TRANSFER
Rygtet til FCK: ‘Der er interesse, men…’
TOPNYHED
‘Brøndby-stjerne er solgt inden VM’
TOPNYHED
Benhård kritik af Danmark
EKSKLUSIVT
Thelander holder døren åben efter stærk sæson
NYHEDER
Transfer spøger: ‘Ting er lovet men ikke holdt’
TIPSBLADET SPECIAL
Fem bud – de kan erstatte Kent Nielsen
AVIS
Han var i spil som Brøndby-træner
TRANSFER
Betaler frikøbsklausul: Real Madrid henter stjerne
TRANSFER
Lurer på dyr Real Madrid-stjerne
TOPNYHED
Fuldstændigt uforstående: ‘Det er helt sort snak’
MEDIE
Manchester United afbryder forhandlingerne
TOPNYHED Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…
TRANSFER
Jagter dansk stjerne – koster 300 mio.
MEDIE