IKAST (Tipsbladet): Ousmane Diao har haft gode og dårlige kampe for FC Midtjylland, men talentet er ikke til at tage fejl af, når man som Tipsbladet diskret spørger rivaler i Superligaen og potentielle købere i udlandet om den unge FCM-stopper.
Der venter en betydelig opgave søndag eftermiddag i Århus, når Superliga-topscorer Patrick Mortensen skal holdes i skak, men det med at være i fokus og en spiller, der stilles forventninger til, har Ousmane Diao efterhånden vænnet sig til.
I et stort interview med Tipsbladet fortæller den unge senegaleser om vejen fra den fodboldgale millionby Dakar i Senegal til Superligaen, som gik via FCM’s søsterklub Mafra i Portugal og en scoutingtur til Vestafrika.
– Jeg begyndte at komme med omkring U/20-landsholdet, hvor vi var i udlandet for at spille turneringer, hvor vi også prøvede at vinde. Og så var det ret kort tid efter, jeg kom til Portugal og Mafra, siger Ousmane Diao til Tipsbladet.

– Ove Pedersen så en af mine turneringer i Senegal. Jeg vidste ikke, hvem han var. Men han kom for at se på mig, og jeg spillede en god kamp, husker Ousmane Diao.
– De talte med min agent, og han fortalte mig, at jeg skulle afsted til Mafra og spille der. Og hvis det gik godt der, kunne der være andre muligheder for mig på andre hold. Så jeg tog afsted og var i Mafra i halvandet år. Det første halve år skulle jeg vænne mig til det hele, men så synes jeg selv, det gik ret godt derefter. Og så endte jeg med at skifte her til Midtjylland, siger Ousmane Diao.
Valgte FC Midtjylland og Superligaen
I Portugal var blandt andre Sporting Clube og Benfica men også klubber fra andre lande til sidst så interesserede i Ousmane Diao efter en god sæson, at FCM skyndte sig at få en aftale på plads med Mafra, der ligesom FC Midtjylland er ejet af Anders Holch Povlsen gennem selskabet Heartland.
Det lader ikke til, at de portugisiske klubber i sidste ende nåede at byde på Diao, og som forsvarsspilleren fortæller det, var det ikke mindst også et valg af FC Midtjylland og den erfaring, han som ung forsvarsspiller kunne få i Superliga-topklubben, der var vigtig.
– Jeg ved, at der var mange andre klubber, der gerne ville have mig. Jeg talte med min agent om det, og han sagde, at jeg bare skulle fokusere på at spille sæsonen i Mafra færdig. Så ville vi sætte os sammen efter sæsonen efter en lille ferie og finde ud af, hvad der var den bedste løsning for mig, siger Ousmane Diao.
– Vi så på det, og jeg sagde, at Midtjylland efter min mening ville være en god løsning for mig, fordi jeg kunne få erfaring her. Vi skulle spille i Europa og Champions League-kvalifikation, og holdet skulle kæmpe om mesterskabet igen. Jeg havde kun set Champions League og Europa League på tv derhjemme med mine venner og min familie, og nu var der pludselig nogen, der ville have mig til at spille Champions League-kampe for dem. Det var en drøm for mig, siger Ousmane Diao.
Drømmer om Champions League
Efter et lille år i Superligaen er situationen igen, at nogle af de samme klubber som i tiden i Mafra og flere nye følger midtstopperen, når FC Midtjylland spiller kampe.
FCM’s udtrykkelige plan er at have Ousmane Diao mindst en sæson til i 2025/26, og al interessen og snakken prøver Ousmane Diao at parkere, så hans hverdag handler om fodbold.

FC Midtjylland har tabt de to seneste Superliga-kampe og kommer givetvis i stormvejr, hvis man også ender med at tabe til AGF. Foto: Alamy
– Alt det der, det er noget, min agent skal klare. Mit job er på banen til kamp og træning. Jeg har da godt hørt om, at den og den klub skulle komme og se på mig, men fuldstændig ærligt, så aner jeg ikke noget om, hvad der reelt sker. Jeg bruger bare mine kræfter og mit fokus på træning og de 90 minutter på banen, hvor jeg vil gøre mit bedste. Det er mit job, og det er det, jeg kan gøre noget ved. Og så ser vi, hvad der sker i fremtiden, siger Ousmane Diao.
FCM kommer fra to nederlag og en skidt præstation mod Randers FC før den vigtige søndagskamp mod AGF, men skal ikke få holdet til at miste modet, mener Ousmane Diao.
– Da jeg skulle skrive kontrakt her, sagde jeg, at jeg kom hertil for at vinde noget. Jeg er her ikke for at tabe Superligaen. Jeg er 100 procent sikker på, vi kommer stærkt igen og kommer til at kæmpe hårdt for at vinde mesterskabet, siger Ousmane Diao, der også et konkret mål om at komme i Champions League en dag.
– Jeg tænker faktisk på det hver gang, hvor jeg skal til at sove, og igen når jeg står op. Jeg har den drøm, og det vil være virkelig fedt og lækkert, hvis jeg engang i fremtiden kan komme til at spille i en Champions League-kamp mod Real Madrid eller et andet storhold. Og jeg kommer til at gøre mit bedste for, at det bliver med FC Midtjylland.
Her kan du læse mere om, hvordan FC Midtjyllands særlige handel med Mafra i det fælles ejerskab blev til.
LIVE
VM-LIVE: Messi fremhæver England
TOPNYHED
Medie: FCM afviser bud på 187 mio.
NYHEDER
Afslører: Er ny vært på TV 2 Sport
INTERVIEW
Trist over Vallys-exit – vil have erstatning ind
TRANSFER
Meldes tæt på storklub efter FCK-exit
EKSKLUSIVT
Afsløring: Dario Dumic træner med i dansk klub
Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil
MEDIE
Transferbombe i Manchester United
TOPNYHED
Stortalent skriver under med FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens byder på Alassana Jatta
AVIS
De har spurgt på Gustav Isaksen
MEDIE
Guldregn over Superliga-klub? Han koster en formue
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
FC København-transfer bremses af denne årsag
MEDIE
Chokskifte? Har budt på Højbjerg
England – Argentina
INTERVIEW
17-årig som starter? ‘Super spændende’
INTERVIEW
‘Det er jeg træt af’
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
INTERVIEW
‘Ingen forventer FCK bliver mestre’
Frankrig – Spanien
MEDIE
De vil ansætte Guardiola som landstræner
TOPNYHED
Maxsø træner med i Brøndby
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby sælger Nicolai Vallys
INTERVIEW
Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers tæt på Kasper Lorentzen
NYHEDER
Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl
NYHEDER
Melder ud om Mbappé
INTERVIEW
Taler varmt om ny Brøndby-stjerne
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
MEDIE
Stor handel: Frankfurt meldes enige med dansker
INTERVIEW
TV 2-kommentator: Har aldrig prøvet lignende
INTERVIEW
‘Jeg savner at være med på landsholdet’
EKSKLUSIVT