Før pokalfinalen: Bliver som fan, jeg ser den kamp

De drømmer om endnu en pokaltitel, og lykkes det denne gang for SønderjyskE at vinde finalen, medfølger guleroden i form af et europæisk gruppespil.



Den næstsidste fodboldkamp i Johan Absalonsens karriere var en pokalkamp. Det var midt i december, SønderjyskE mødte Lyngby, og i Haderslev vandt hjemmeholdet 2-1 efter forlænget spilletid. Indsatsen var ikke videre god, husker Absalonsen, men det var følelsen i omklædningsrummet, da SønderjyskE var gået videre til kvartfinalen.

”Det er det, man lever og ånder for. Det er det kick, det giver at spille, men specielt at vinde sådan en kamp. Man får en følelse, som man ikke får i ret mange jobs i livet; man kan sidde bagefter og være helt høj over en fodboldkamp og en sejr. Selv om det var uskønt og på en dårlig bane i december, så får man stadig det kick af at vinde en fodboldkamp og være med til at opnå noget. Det kan noget,” siger den nu pensionerede offensivspiller.

35-årige Johan Absalonsen fik yderligere seks minutter i en Superliga-kamp mod Randers, inden han stoppede karrieren i januar. I dag skriver han speciale på jurastudiet og spiller old boys i OB, og han nævner pokalfinalesejren med SønderjyskE i 2020 som et af karrierens højdepunkter.

”Det var det af to årsager. Mange går igennem en hel karriere uden at vinde noget. Jeg nåede at vinde noget, men det var ikke det hele, jeg var en stor del af. Pokaltitlen i 2007 med OB og pokaltitlen i ’20 med Sønderjyske var jeg fuld part af. Det gør det stort. Det andet er, at SønderjyskE var blevet min klub til sidst, fordi jeg havde været der så mange år og kunne slutte min karriere af med at løfte pokalen,” siger den nu tidligere SønderjyskE-anfører.

For klubben stoppede det ikke der. Et år senere er SønderjyskE i pokalfinalen igen. To finaler på sæsoner i træk – en markant udvikling for en klub, der indtil sidste år ikke havde været i en eneste.

”Da jeg var dernede, havde pokalen stor prioritet. Det, der er realistisk for en klub som SønderjyskE at vinde, det er pokalturneringen. Så der var ingen tvivl om, at det var et stort fokus. Folk var bevidste om det, og det var ikke bare en træningsturnering, som man nogle gange godt kan føle, hvis man har nogle ting, man kan opnå i Superligaen. Jeg tror helt sikkert, det er med til at gøre, at vi pludselig er i to finaler.”

”Men man skal også have med i ligningen, at der er tilfældigheder i pokalturneringen. Vi havde en pokalsemifinale sidste år mod Randers, hvor vi var på hælene godt kunne være kommet bagud 2-0. Den får vi vendt alligevel. Så er der Lyngby-kampen, som vi lige har talt om. Vi vinder 2-1, men vi kunne lige så godt have tabt 2-1. Marginalerne har været på SønderjyskE’s side i de seneste to sæsoner,” siger Absalonsen.

Der er ikke kun en pokal på spil, når Randers og SønderjyskE på torsdag mødes i Aarhus. Vinderen får også en plads i Europa Leagues playoff-runde og er dermed garanteret et europæisk gruppespil efter sommerferien; enten i Europa League eller den nyoprettede Conference League.

Da SønderjyskE i 2016 havde vundet sølvmedaljer, var Johan Absalonsen og holdkammeraterne også tæt på et gruppespil. Sønderjyderne slog Strømsgodset og Zaglebie Lubin ud, men tabte så til Sparta Prag, der scorede det afgørende mål fem minutter før tid i returkampen.

”Vi var ufattelig disciplinerede på det tidspunkt, og vi havde en fælles forståelse af, hvordan vi skulle gribe de kampe an. Det er nøglen i Europa, i hvert fald for hold som på papiret er svagere end andre. Det var fedt at få lov til at møde nogle andre modstandere end de daglige fra Danmark, men det var også en kæmpestor skuffelse at sidde i omklædningsrummet i Prag og vide, at vi faktisk var så tæt på og havde det i vores egne hænder,” siger Absalonsen, der ikke er tvivl om, hvilken af følelserne som brændte stærkest.

”Det var ærgrelsen, og det er det stadig den dag i dag. Jeg kan da godt sidde og tænke, at det var da flot, at vi slog Strømsgodset og Lublin ud, men det giver bare ikke noget, når man står til sidst og ikke får lov til at komme i et gruppespil, hvor United, Inter og andre store hold var med det år. Vi havde et godt hold, og vi kunne have skrabet point sammen i Europa League. Det er klart ærgrelsen, der står tilbage for mig.”

Med en sejr i pokalfinalen på Kristi himmelfartsdag slipper SønderjyskE for kvalifikationen, og Johan Absalonsen tror, det kan rykke klubben et skridt opad i dansk fodbold.

”Det vil selvfølgelig give noget økonomi. Og det vil nok også give mulighed for at holde på nogle spillere, som ellers ville søge mod større udfordringer. Det er ikke så tit, man får lov til at spille europæisk i Danmark, og det kunne sagtens betyde, at der var spillere, der blev i stedet for at søge andre veje. Det vil også booste SønderjyskE og gøre dem mere attraktive med hensyn til at trække spillere til. I det hele taget kan klubben opgraderes og tage det spring opad i tabellen, som den har forsøgt i nogle år efter sølvsæsonen. Hvis der bliver lagt en fornuftig plan, tror jeg, det kan give et boost på den lange bane.”

Johan Absalonsen har været med til at spille SønderjyskE i finalen med sine 120 minutter mod Lyngby i december, men det vil han ikke tænke på, hvis hans tidligere holdkammerater vinder over Randers, løfter pokalen og drager ud i Europa.

”Jeg vil ikke føle, jeg har en andel i det. Det ligger alligevel for langt tilbage, og der har været en del kampe efterfølgende. Så nej. Det bliver som fan, jeg ser den kamp.”





TransferLIVE: Tidl. SL-profil tager til ny PL-klub




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Her er Jonas Winds nye klub

Brøndby med transferscoop?

Superliga-klub tæt på FCK’er

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Han er ny assistenttræner i Brøndby



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

FC København-farvel rykker nærmere

Frankrig – Sverige



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Afviste Premier League-klubber

Tyskland – Paraguay

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Elfenbenskysten – Norge

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Holland – Marokko

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Stort drama: Brasilien er videre!

Her er 16.-delsfinalerne til VM