Forberedte sig helt særligt på bundbrag

Steffen Kielstrup og Vejle var godt forberedte på, hvad AaB kom med mandag aften.



AALBORG (Tipsbladet): Vejle lever!

Klubben, der så længe har været dømt døde og begravet i denne Superliga-sæson, kan nu ane den anden side af nedrykningsstregen efter livsvigtige tre point i Aalborg mandag aften.

Sølle to point er der op til Lyngby på pladsen, der sikrer en ny Superliga-sæson, og selv om de er stolte i Vejle-lejren over et bemærkelsesværdigt flot forår, så er begge fødder solidt plantet på jorden hos cheftræner Steffen Kielstrup efter mandagens 1-0-sejr over AaB.

– Vi skal kigge på os selv og gøre vores egne ting. Det har vi mulighed for nu. Vi har to svære udekampe og to svære hjemmekampe og tage en kamp ad gangen, fortæller han til Tipsbladet og de skrivende medier og fortsætter:

– Vi har gjort sådan, at vi stadig er i live. Vi har været dømt ude mange gange, og vi er her stadig. Det er flot, at vi stadig har mulighed for at spille om det.

Var det blevet til et nederlag mandag aften, så havde det været mere end svært at forestille sig Vejle overleve i denne sæson, men Stefan Velkovs mål i anden halvleg sikrede tre point i en kamp, hvor Kielstrup og Vejles trænerteam havde gjort deres forarbejde.

Det var nemlig Kristoffer Wichmanns første kamp som AaB-træner, og derfor havde Kielstrup været i arkivet op til kampen.

– Det tager tid i forhold til at implementere, hvordan man gør tingene. Vi havde nok forventet, at de kom lidt mere, men jeg synes kun, det var fint. Vi havde snakket om, hvad de kunne komme med. Vi kendte lidt til Wichmann før, og jeg har set en del Kolding-kampe op til, så vi var godt forberedte på, hvad de kom med.

Kristoffer Wichmanns seneste cheftrænerjob var netop i Kolding, som han leverede flotte resultater med fra 2021 til sidste sommer, hvor han i stedet blev assistent for Bo Svensson i Union Berlin.

Roser forsvarskæmpe

Gårsdagens Vejle-sejr markerede også klubbens første clean sheet siden 1-0-sejren over Silkeborg i forårets første kamp.

Det siger sig selv, at det er nemmere at vinde fodboldkampe, når der lukkes af i forsvaret, og her er Steffen Kielstrup ikke bange for at rose sine to midtstoppere i form af Stefan Velkov, som blev matchwinner, og så Damian van Bruggen.

Særligt Velkovs præstation mandag var bemærkelsesværdig, og Kielstrup kalder den fantastisk.

– Ham og Damian har været sindssygt stærke i foråret. Det er ikke mange kampe, hvor de ikke har ramt det niveau, vi havde håbet på. Han (Velkov) har fået tro ind i det, og ham og Damian har set stærke ud med resten af firebackkæden.

– De to har fundet godt ind i det sammen. De er stærke i duellerne, fantastiske i hovedspillet og så er der måske lidt med fødderne, vi kan forbedre, men langt hen ad vejen har de gjort det fantastisk, slår Kielstrup fast.

Næste test for Vejle er en vanskelig udekamp i Silkeborg på søndag. Sidst man mødte SIF tabte man 4-0, så der er brug for endnu en disciplineret indsats for at banke yderligere tro ind i overlevelseshåbet.





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Dansk angriber sat til salg

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

‘Et af de største danske resultater’

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

LIVE: AGF klarede presset!

OB vil have tidligere Superliga-profil

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

FCM-transfer i fare

En sort plet på hans eftermæle