Forsvarer Brøndby: Enormt prisværdigt af dem

Brøndby IF sover ikke i timen, som en utilfreds far ellers sagde til Ekstra Bladet tirsdag om klubbens nye vej for børnefodbold. Brøndby har tværtimod fat i den lange ende, mener Jesper Jacobsen, der er teamleder i DBU Børnefodbold.

Det har ellers skabt røre, at Brøndby fremover ikke vil udvælge spillere i U9-U12-årgangene. Det sker i en tid, hvor tendensen peger i den anden retning: Klubber udvælger og kører i det hele taget målrettede talentsatsninger længere og længere ned i årgangene.

Men det er både smart og rigtigt, mener Jacobsen altså. Årsagen er simpel nok: Forskning viser, at man alligevel ikke kan udpege de børn, der bliver professionelle som voksne, så jo senere man vælger til og fra, desto færre risikerer man at tabe på gulvet.

– Jeg synes, Brøndby grundlæggende træffer en sund og moden beslutning på vegne af hele deres børnemiljø. Jeg synes, de refleksioner, som Sten Lerche lægger frem, er grundlæggende rigtige. Hvorfor er de det? Blandt andet fordi der ikke er nogen garanti for, at de ti spillere, som er særligt udvalgte til det her, vil være ti spillere, man senere kan gøre brug af i talentmæssig øjemed.

– Der er faktisk en overvældende sandsynlighed for, at de ikke vil, og så er der et prædikat der skal tages af dem igen senere, hvilket er en dårlig oplevelse, siger teamlederen for DBU Børnefodbold.

– Det siger jeg ikke for at tale ned om de børn, som sikkert er dygtige, gør sig umage og elsker at dyrke deres sport på et højt niveau. Alt godt om det. Men når man laver elite-setups for børn, foregår der pr. definition en udvælgelse, og den udvælgelse sker på baggrund af nogle enormt tvivlsomme kriterier. For ikke at sige helt uden saglig og faglig ballast. Det er næsten tilfældigt videnskabeligt set.

– Det ved jeg godt, de ansvarlige ikke selv synes, for de står jo og kigger på de børn, de synes er dygtigst. Men de børn, der er dygtigst nu, er bare med overvejende sandsynlighed ikke de børn, der er dygtigst om to år og slet ikke om fire.

Prisværdigt af Brøndby
Jesper Jacobsen henviser blandt andet til en tysk undersøgelse, der ser på, hvor mange spillere fra akademierne der når Bundesligaen. Her er tallet for U10/U11 blot 0,3 procent. Altså ud af 1.000 børn nåede tre til den bedste række.

Alligevel laver mange klubber udvælgelse og elitetræning for børn. 

– Der er to vinkler i det. For det første kan der være et kapløb klubberne imellem, som kan generere et pres nedad i årgangene. Den anden årsag kan være, at der er ambitiøse forældre, som vil det bedste for deres børn. Det skal de også. Det, jeg synes er enormt prisværdigt af Brøndby i den her sammenhæng, er, at de tør stille sig op på ølkassen og sige: Vi har en fodboldfaglighed, og vi ved faktisk godt, hvad der er bedst.

– Problemet med det, jeg godt tør kalde tiltagende pres fra forældre, som tidligere og tidligere tænker i elitære forhold for børn: Det pres ville jo forsvinde, hvis alle klubber turde sige det, Brøndby siger. For hvor skulle man så gå hen?

Svære prædikater
Ifølge Ekstra Bladet har otte af ti spillere på Brøndbys bedste U9-hold forladt klubben som følge af den nye strategi.

Er der for tungt et ræs blandt klubber og forældre i forhold til børn?

– Ja, det synes jeg helt klart. Jeg synes, det bliver fint illustreret her, siger Jesper Jacobsen.

– Man skal holde fast i, at jo tidligere man vælger nogle til, desto større er sandsynligheden for, at man senere må vælge fra. Så selv om alle siger: “Jeg gør det bedste for det her barn lige nu” med en ærlig hensigt, så ender man med at stille barnet dårligere med overvejende sandsynlighed. Fordi barnet implicit har en enorm risiko for at blive valgt fra senere. Og den risiko bliver bare højere og højere, desto tidligere de bliver valgt til i sådan et ræs.

– Så den bedste løsning for alle, inklusiv forældre og barn, er at sige: Vi laver et godt, sundt og stimulerende børnemiljø for alle børnene. Det er selvfølgelig vigtigt, at de miljø er rummelige nok til også at rumme dem, der vil meget og for nuværende kan meget. Men det skal foregå uden talentprædikater og uden smalle elitære kredsløb og alt det der. 

– Uanset hvordan vi vender og drejer det: Når man tager det prædikat af nogen igen, er det et nederlag. Man er valgt til som otteårig, og som tiårig får man at vide: Du er nok ikke god nok til at spille i X stor fodboldklub. Hvad gør det ved motivationen til at spille fodbold?

“Og hvad så?”
En far til en af de unge Brøndby-spillere, der er skiftet væk fra klubber, siger i Ekstra Bladet tirsdag: “Når man ser på talentudviklingen i både Belgien og Holland, hvor de er dygtige og satser intensivt på elitetalentarbejdet, går Brøndby nu den stik modsatte vej.”

Har han en pointe i det?

– Næ, siger Jesper Jacobsen, holder en kort pause og tilføjer så:

– Jo jo, de satser også på talentarbejdet, men der er også strømninger den anden vej. Talentarbejde er andet og mere end selektion og tidlig selektion er dokumenterbart kontraproduktivt for talentudvikling.

– Hvis man skal tale for det her, er det grundlæggende, der skal løses, identifikationsproblematikken: Hvem skal have tilbuddet om et elitært setup i børneårene? Hvis man bare siger, at det skal dem, der er bedst lige nu, og så i øvrigt fremskriver på en fornemmelse omkring fremtidig udvikling, så bedriver man ikke evidensbaseret talentudvikling.

– Hvis man tidligt plukker nogen til det, så skal man vælge dem fra igen, og så har man bare bygget en frafaldsmaskine, hvor vi tilfører børnene nogle nederlag – i øvrigt i ond tro i den forstand, at vi godt ved, at vi har statistikken og empirien imod os. Det kan også demotivere dem, der i øjeblikket er næstbedst, ikke at blive valgt til, selvom de måske som voksne ville være de dygtigste.

– Vi kan ikke sige noget om en niårigs udvikling over ti år. Det kan vi ikke. Så selv hvis de gør meget af det i Holland, så er mit svar: Og hvad så? Tallene lyver jo ikke. 

Ikke bare gamle, reaktionære DBU
Det hører med til historien, at Brøndby IF ikke er den eneste Superliga-klub, der ikke har talenthold under U12. AaB og Lyngby Boldklub har eksempelvis heller ikke.

Tendensen er dog som nævnt klar nok: Klubberne udvælger og indkredser talentfulde spillere yngre og yngre end tidligere. Så spørgsmålet er, om Jesper Jacobsen indspark ikke bare er udtryk for et gammel, romantisk, amatøristisk DBU, der igen ikke formår at omfavne de nye tider.

– Jeg synes jo ikke, der er noget bagudstræbende eller gammeldags eller amatøristisk over at insistere på, at de største klubber og dem som betragter sig selv som elitære opererer evidensbaseret. Jeg har ikke set noget der tyder på det, men hvis nu de kunne fremvise, at deres selektion var dobbelt så god som i resten af verden, hvor det jo ikke virker, så ville jeg jo ændre mit standpunkt. Hvis de kunne dokumentere, at det gav mening at bedrive selektion på de her årgange, men det kan de ikke.

– Det er ikke, fordi de er dårligere end andre, så jeg taler ikke ned om nogen. Der er ikke nogen, der kan. Det ved vi faktuelt, det her

– I virkeligheden tillader jeg mig at være så elitær, at jeg stiller de højeste krav til de højest rangerende og største klubber. Så i virkeligheden er jeg elitær på deres vegne. Jeg siger: Brug nu bedste viden. Best practice er ikke selektion af niårige. Det er ikke at tale om karriere og talenter for børn, der lige er startet i børnehaveklasse. Det er ikke noget, jeg finder på; det er empirien.

– Hvis man synes, det er rundkredspædagogik at insistere på, at man bruger forskning og nyeste viden, så er jeg ikke sikker på, at det er mig, der er gammeldags.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.