,

Fyret i Danmark efter 26 dage: En fantastisk tid

Tidsmaskinen skal indstilles til 2022. Ole Nielsen skriver i sommeren under på en toårig kontrakt som sportschef i FC Helsingør, men tiden i den daværende 1. divisionsklub bliver meget kortere end forventet. Den historie fortæller han nu til Tipsbladet.



– Det var ikke, hvad jeg regnede med, da jeg skrev under – jeg nåede ikke at ødelægge så meget.

26 dage nåede Ole Nielsen at være sportschef for FC Helsingør.

Den erfarne talentspejder havde i sommeren 2022 underskrevet en kontrakt for de kommende to sæsoner med 1. Divisionsklubben, men det, der skulle være drømmejobbet, blev en kortvarig fornøjelse.

I et interview til Tipsbladet fortæller hovedpersonen selv, hvordan han oplevede den vilde tid for efterhånden fire år siden.

– Jeg skrev kontrakt med klubben i juni 2022, så sagde jeg op i OB. Jeg gav Björn Weström tre muligheder: enten kunne jeg bruge mine tre måneders opsigelse, han kunne sige, at jeg skulle stoppe med det samme, eller jeg kunne gøre vinduet færdigt.

– Vi aftalte, at jeg skulle gøre vinduet færdigt – det var også fair nok. Jeg har det sådan, at når man forlader et arbejde, skal man gøre det på en ordentlig måde. Det er også derfor, at jeg har været flere steder mere end én gang, forklarer Ole Nielsen.

De seneste mange år har været turbulente for FC Helsingør, der inden da nåede Superligaen for år tilbage under Christian Lønstrups ledelse på imponerende vis. Det var også et pludseligt ejerskifte, der endte med at få konsekvenser.

– Planen var, at jeg skulle starte i Helsingør 1. september, men allerede i august ville de amerikanske ejere af med klubben. Den blev reddet i sidste øjeblik fra en konkurs ved, at der kom et nyt dansk ejerskab ind og en dansk direktør. Vi startede sammen i september, det var noget værre rod. Jeg havde holdt nogle spillersamtaler og talt med alle omkring holdet, de havde så fundet ud af, at der ikke var penge til at opretholde min stilling.

– Det var ikke sådan, at det gik sindssygt meget galt. Det var noget, jeg ikke var herre over. Siden har jeg joket med, at jeg vandt mine to første kampe og tabte den tredje, hvilket åbenbart ikke var nok. Det var også nogen, der har spurgt sidenhen, om jeg har fortrudt det.

– Det kunne godt være, at det havde været anderledes, hvis jeg var blevet i OB. Jeg havde lige forlænget min kontrakt med tre år, men da beslutningen blev taget, var det den rigtige. Det kan også være, at hvis amerikanerne havde været der, at vi var kommet op i Superligaen, så havde det måske set anderledes ud også for klubben, siger han med et smil.

En af de store årsager til, at Ole Nielsen valgte at tage til Helsingør var, at Morten Eskesen på daværende tidspunkt var cheftræner i klubben.

Nielsen_Ole
Foto: FC Helsingør

‘Det var fantastisk’

På bagkant af et par år i Everton er Ole Nielsen jobsøgende og klar på nye eventyr. Han skrev på sin LinkedIn i den sammenhæng, at han blandt andet kunne se sig selv vende tilbage i en rolle som sportschef.

– Man kan sige, at det vigtigste er, at man kommer til en god klub med nogle gode mennesker. Hvis man ikke er glad for at gå på arbejde, er det lige meget. Men hvis jeg havde et kæmpe tag selv-bord, så ville jeg gerne prøve igen at være sportschef eller sportsdirektør.

– Det var ikke lang tid, jeg fik lov til at være det, men de 26 dage, jeg havde i Helsingør, var fantastiske. Det kunne jeg selvfølgelig godt tænke mig igen, men det er ikke sådan, at hvis en sportsdirektør vil ansætte mig som chefscout, head of recruitment eller talentspejder, at de skal frygte for, at jeg saver i vedkommendes stol. Jeg havde også efterfølgende nogle fine år i Brann. Forhåbentlig finder jeg en god klub, der gerne vil have mig.

Udover de tidligere nævnte klubber har Ole Nielsen været i Leicester og Newcastle. Her kan du læse yderligere om hans overvejelser omkring fremtiden, hvor en retur til Danmark også er i spil.







Optakt til mandagens Superliga-match mellem FC Midtjylland og Viborg LIVE

TransferLIVE: FCM henter spiller i Dortmund

De vil ansætte Guardiola som landstræner

Kjell Wätjen: Derfor skifter jeg til FCM

Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’

Bekræfter jagt på FCK-stjerne

TV 2-kommentator: Har aldrig prøvet lignende



LIVE

VM-LIVE: Vil de ændre VM igen?

Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM

Peter Crouch i kødet på Schmeichel efter kritik

Norge overhaler Danmark på verdensranglisten

Hylder FC København og Brøndby

Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl

Jess Thorup på vej til denne klub



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?

Nørgaard om Brøndby-stortalent: ‘Ubehagelig’

Mysteriet Bardghji – har et hav af tilbud

FC København i intense transferforhandlinger

Patrick Olsen: Derfor forlader jeg AC Horsens



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Zorniger var sur – Ejdum reagerede prompte

Jacob Ambæk rygtet væk – nu reagerer BIF-boss

‘Kæmpe cadeau til AGF’

Nørgaard fremlægger sin Vallys-plan

AC Milan vil hente Man Utd-profil

Brøndby-profil på vej væk? ‘Kan gå begge veje’

FCK-spiller har revet skulderen af led

Mathias Zanka i svime: På et helt andet niveau

FCK enig med danskerklub om Elias Achouri

Afsløring: Lægetjek i dag – henter Patrick Olsen



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Jubler over transfer: Tak, Brøndby!

Afsløring: FC Midtjylland køber Kjell Wätjen

FCM-flop i chokskifte

Maxsø til Brøndby? Nu reagerer Nørgaard