Lyngby skrev i sidste weekend dansk fodboldhistorie, da man sensationelt reddede sig i Superligaen efter et sandt mirakel-comeback.
Ingen levnede reelt Lyngby en chance for at klare sig, da man gik de første 17 ligakampe uden en sejr. Derfor var forløsningen enorm, da man i Horsens krigede 0-0 hjem. Her havde Lyngby fyldt busserne med fans, som kunne juble på lægterne, og iblandt dem stod klubbens administrerende direktør Andreas Byder.
Da Tipsbladet fanger Byder over telefonen nogle dage efter miraklet, kan han melde om eufori i Lyngby. Både hos klubben, men i særdeleshed også i byen.
– Jeg er jo gammel fan, så sådan nogle kampe tager jeg ovre ved alle de gamle venner ovre hos fansene, og det var alle følelser, så det var jo fantastisk. Vi har fået 300 SMS'er med lykønskninger, melder direktøren, som fortsætter:
– Og i går, da jeg gik rundt i Lyngby, så går børnene rundt i Lyngbytrøjer. Jeg har både prøvet at overleve, og jeg har prøvet at rykke op, men den her har været den vildeste. Den har givet respekt i lokalsamfundet. Vi har fået armene ned, men det har fandeme været sjovt.
Nu siger du, at du har fået en masse SMS'er. Kasper Hjulmand og Thomas Frank er tidligere Lyngby-mænd – har det været nogle af de store kanoner, som har ønsket tillykke?
– Ja, det har de. Ikke til mig, men til Birger (Jørgensen, tidligere sportschef m.m. red). Jeg har de andre kanoner – Neestrup og hvad de ellers hedder. Dem fra min tid, fortæller Andreas Byder.
Lyngby gik på vinterpause med otte point efter 18 spillerunder, og man havde hele 14 point op til AC Horsens, som realistisk var det hold, man skulle indhente for at redde sig. Meget af den ros, klubben har hentet, er rettet mod cheftræner Freyr Alexandersson, som hele tiden har bevaret optimismen, hvilket i sidste ende gav pote.
Foto: Jan Christensen/Getty Images.
Det er dog ikke lige på tegnebrættet, at der skal bygges en status af den populære islænding nær Lyngby Stadion.
– Haha nej, det skal der ikke, griner Byder:
– Det er klart, at det her er kronen på værket, og vi skylder både ham og staben og hele klubben. For det her er jo ligeså meget en tro på, at huset var stærkt nok. Så ved jeg godt, at det er Freyr, der står forrest på skibet, men der er også nogle matroser, der skal sørge for, at der er kul på kedlerne og alt det der. Det her er en klubpræstation, og det skal man forstå vores hus for at forstå, hvorfor det er det.
– Så lad os da give Freyr 50 procent, og så er det resten af huset, der har været outstanding, siger Andreas Byder.
Kan godt grine af eksperter
Lyngby-direktøren melder om, at klubben har fået et kæmpe boost efter det, som så umuligt ud, blev muligt. Tilbage i januar skilte klubben sig ellers af med profiler som Kasper Jørgensen, Adam Sørensen og Emil Nielsen, hvilket fik medier og eksperter til at dømme Lyngby færdige i Superligaen.
Internt gik man stadig med en enorm tro på at redde sig, selv om man sagde farvel til flere af de tunge drenge, som havde vist, at de godt kunne følge med på fodboldens højeste klasse herhjemme.
– Vi elsker jo Kasper Jørgensen og Adam (Sørensen, red.) og alt det de har gjort for vores klub, og vi havde jo nogle aftaler med dem. Men vi havde også brug for noget ny energi i huset. Vi havde brug for nogle nye typer. Så det er klart, at når man havde tabt så mange kampe, så var det ligeså meget det at få skabt noget ny energi, få nogle nye mennesker ind, have noget nyt at forholde sig til, som det gjaldt om.
– Vi kan da godt grine lidt af alle de der eksperter, men de har jo bare gjort deres job, og vi har gjort vores. Vores har været hele tiden at holde snuden i sporet og troet på, at vi også skulle spille Superliga.
Det kommer Lyngby også til, og betydningen kan læses sort på hvidt. Den økonomiske forskel på Superliga og NordicBet Ligaen er enorm, men skulle det værste være sket for de kongeblå, så var det ikke noget, der ville kunne mærkes i klubbens setup i den nærmeste fremtid.
– Vi havde heldigvis aftalt med vores ejerkreds, at der ikke skulle være noget blodbad ved første division. Men jeg har også før udtalt, at vi har ikke lavet noget første divisionsbudget. Og det er rigtigt. Vi har ikke lavet et første divisionsbudget, fordi vi troede så meget på det.
– Så det er klart, at vi selvfølgelig skulle have justeret, og vi havde nok ikke været på hotel hver weekend og alt det der. Men vi havde tænkt os at køre samme setup et år til. Det er andet år i første division, der er noget rod, siger Andreas Byder.
På det andet år ophører faldskærmspengene nemlig, og derfor bliver det eksempelvis interessant at følge med i Sønderjyske i denne sæson og i AaB til næste sæson igen, hvis nordjyderne ikke rykker op i første forsøg.
Alt det er dog uaktuelt for Lyngby, som endda også kan glæde sig over ikke at have det mindste budget til næste sæson, når Hvidovre gør dem selskab i det fineste selskab.
LIVE
TransferLIVE: 105 millioner for dansk stortalent
INTERVIEW
‘En trøstepræmie af en turnering’
STORT INTERVIEW
Spilleroprør i OB? ‘Den krydrede udlægning’
TOPNYHED
Her er FC Københavns vej i Europa
MEDIE
Transfer på vej: AGF vil score millioner
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
TOPNYHED
Her er FC Nordsjællands vej i Europa
LIVE
Superliga-LIVE: Får indflydelse på transfers
TRANSFER
Tæt på Brøndby-transfer: Nu sprudler han
Her er FCK’s næste modstander i Europa
FC Midtjylland ser igen rødt i ny nedtur
FC Midtjylland er ude
INTERVIEW
Er de også færdige i OB?
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
‘Zorniger har været grænsende til illoyal’
NYHEDER
Tidligere Zorniger-spiller undrer sig over fyring
FC Nordsjælland i kæmpesejr – videre i Europa
TOPNYHED
AGF i Europa: De venter i næste runde
John Stones tager sydpå
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
‘Vi har ikke hørt noget fra FC København’
TOPNYHED
Bombe i England: Eddie Howe færdig i Newcastle
Her kan du se FC Midtjylland mod Besiktas
FANKLUBBEN
Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
INTERVIEW
Ny FC København-stjerne imponerer
NYHEDER
OB-boss: Derfor fyrer vi Alexander Zorniger
MEDIE
Tottenham-flop i stor transfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe! Zorniger fyret – Thomasberg ind
TRANSFER
Efter Hyseni-bud: Sønderjyske henter ny spiller
TOPNYHED
‘Jeg har et dokument – Brøndby ville have ham’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
AVIS
De vil have Jelert
EKSKLUSIVT
Stort nedbrud: Chefredaktør siger undskyld
HELT VILDT