Frustreret Dal Hende: Mere stolpe ud end ind

14 kampe uden sejr har sat sine spor i Sønderjyske. Anføreren fortæller, at holdet gennemgår en svær periode.



Fredag blev Sønderjyskes sejrstørke forlænget, da holdet tabte 1-2 i Viborg i Superligaens nedrykningsspil. Holdet har dermed ikke vundet en eneste af deres seneste 14 Superliga-kampe.

Den lange, dårlige stime er en mental udfordring for Sønderjyske og holdets anfører, Marc Dal Hende.

– Det er sindssygt frustrerende, når vi ikke får den forløsning, som en sejr ville være. Vi bliver dunket i hovedet hver weekend lige nu, og det er mentalt hårdt for os, siger Marc Dal Hende.

Den 31-årige venstre back ser blandet andet holdets nuværende problemer som et resultat af Sønderjyskes placering som bundprop i Superliga-tabellen.

– Lige nu er det mere stolpe ud end stolpe ind for os. Men det er det, der kendetegner et bundhold, som har det svært. Der er ikke meget, der går vores vej i øjeblikket, siger Sønderjyske-anføreren.

Marc Dal Hende kalder sit holds første halvleg for “uacceptabel”. Omvendt peger han på, at Sønderjyskes anden halvleg var opløftende.

– Det, vi trods alt tager med fra kampen, er, at vi kom tilbage i anden halvleg og viste mental styrke. Vi er simpelthen nødt til at se på de positive ting i øjeblikket, selv om vi tabte igen, siger Marc Dal Hende.

Sønderjyske har otte point op til nedrykningsstregen med ni Superliga-kampe tilbage. Men anføreren har ikke mistet troen på overlevelse.

– Det er vigtigt, at vi holder fanen højt og bliver ved med at være positive. Vi tror stadig på, at vi kan blive i Superligaen, siger venstre backen.

I vinter fik Sønderjyske ny træner, da Henrik Hansen overtog cheftrænerjobbet. Marc Dal Hende ser på trods af de manglende sportslige resultater en klar forandring i klubben efter trænerskiftet.

– Siden Henrik Hansen kom til, synes jeg, at der er sket en kæmpe forandring. Specielt til træning ser jeg nu en masse glade spillere, der møder ind hver eneste dag. Og jeg synes også, at vi i foråret har været mere med i kampene end i efterårets kampe, siger Marc Dal Hende.

I næste spillerunde af Superligaens nedrykningsspil skal sønderjyderne søndag den 10. april forsøge at komme den lange stime uden sejr til livs, når de hjemme på Sydbank Park tager imod OB.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Transferbombe på vej

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldes tæt på storklub

De vil have Gaaei – her er prisen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Monstertransfer: Her er hans kongeløn



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

FC København jagter Romane Amane

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Sydafrika – Canada

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

De forbereder et bud på Roony Bardghji

FCK-profil med hattrick i målfest



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

Markant ændring i Silkeborg

Her er Brasiliens vej til VM-finalen

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen