– Fuldstændigt vanvittigt, siger Superliga-træner

FC Nordsjælland står i øjeblikket et rigtigt godt sted trods en kæmpe udskiftning, understreger cheftræner Jens Fønsskov Olsen i et interview med Tipsbladet.



RIGHT TO DREAM PARK (Tipsbladet): Der var nogle gedigne overraskelser i FC Nordsjællands startopstilling til søndagens udekamp mod AGF.

Mest iøjnefaldende var selvfølgelig startpladsen til den debuterende målmand William Lykke, men også angrebet var ændret radikalt, med den 18-årige debutant Villum Berthelsen på venstrekanten og den centrale midtbanespiller Zidan Sertdemir som nier.

Til AGF-kampen måtte FC Nordsjælland-cheftræner Jens Fønsskov Olsen nemlig undvære karantæneramte Sindre Walle Egeli, mens Gustav Wikheim, Levy Nene, Milan Iloski og Prince Junior alle sad ude med skader. Gæsterne havde derfor ikke så meget at skyde med i Vejlby, hvor det endte med et 2-0-nederlag.

– Det var en svær situation. Det var det, for vi manglede noget konkurrence om de positioner, det er helt klart, siger Jens Fønsskov Olsen, da Tipsbladet taler med FC Nordsjælland-bossen efter onsdagens træning på Right To Dream Park.

– Jeg synes, at Villum (Berthelsen, red.) er et kæmpestort talent, og jeg var ret sikker på, at han havde banket på til at kunne få nogle indhop her i Mesterskabsspillet, og jeg synes også, at han gør en god figur, men det var tidligt for ham, og så var det selvfølgelig også AGF på udebane.

– Så har vi Zidan (Sertdemir, red.), som hele tiden har gjort det rigtigt godt, som nier, og han gør jo alt, hvad han kan, men vi kunne jo godt se i løbet af kampen, at vi manglede noget offensiv gennemslagskraft. Men det er jo klart, når man har de spillere ude, hvor man ikke har den samme konkurrencesituation som tidligere. 

‘Vi er landet et godt sted’

FC Nordsjælland overvintrede på syvendepladsen i Superligaen, men endte med at sikre sig en plads i Mesterskabsspillet efter tre sejre i de første fire kampe i foråret. Med to nederlag i træk til Lyngby og AGF ligger Farum-klubben aktuelt på sjettepladsen, fire point fra tredjepladsen.

– Vi reflekterer jo hele tiden, også over hele sæsonen, og vi havde jo en snak for ikke så længe siden om, at det vi har været igennem i den her sæson, er jo fuldstændigt vanvittigt, når man remser det hele op. Spillere, der er kommet ind og ud, og så videre, siger Jens Fønsskov Olsen og fortsætter:

– Alt andet lige må man vel sige, at vi er landet et godt sted, som man nok gerne havde solgt den for inden, med tanke på al den udskiftning, vi har haft, med ny sportslig ledelse, ny cheftræner, masser af udskiftninger i truppen og en overflod af minutter til unge spillere, som har stået klar, og som nu har fået lov til at spille. Alligevel er vi blandt de seks bedste hold i Superligaen og har lavet nogle fodboldmæssigt rigtigt, rigtigt gode præstationer undervejs.

– Så overordnet er vi rigtigt, rigtigt godt tilfredse, men vi vil selvfølgelig også gerne opnå noget mere, og vi vil gerne spille en rolle i slutspillet. Nu spørger du specifikt på kampene i år, og i de sidste fem kampe af grundspillet synes jeg, at vi laver to rigtigt gode præstationer, som vi så taber begge to (mod FC Midtjylland og Lyngby, red.), og så laver vi tre lidt mindre gode præstationer, som vi så vinder. Det er der, hvor man kan se, at Superligaen bare er virkelig, virkelig tæt, og hvor det egentlig er dagen, der kommer til at afgøre alle kampene. 

FC Nordsjælland spiller igen på søndag, hvor FC København kommer på besøg på Right To Dream Park.

Får FC Nordsjælland medaljer i denne sæson?

  • Ja
  • Nej
  • Ved ikke
  • Ja
  • Nej
  • Ved ikke

0 Votes





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Kontant dom over Elyounoussi

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Jubler over store FC København-nyheder

Dansk angriber sat til salg

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

En sort plet på hans eftermæle

Henter Mads Junker

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’