Gratis Izunna Uzochukwu frier til danske klubber

Den tidligere FC Midtjylland- og OB-spiller Izunna Uzochukwu håber på at finde et sted, hvor han kan fortsætte sin karriere. Og det må meget gerne være i Danmark.



Var det noget med en rutineret midtbanespiller med over 200 Superliga-kampe på cv’et?

Den tidligere FC Midtjylland- og OB-kriger Izunna Uzochukwu er fri på markedet, efter hans aftale med FC Honka løb ud ved årsskiftet.

Nigerianeren, 31 år, har et flot cv og bør stadig have kvaliteterne til at spille på øverst niveau, men han har ikke spillet meget de sidste par år, så der er et efterslæb i forhold til formen.

Det er også derfor, at han kun trænede få dage i AC Horsens – klubben vurderede, at det tager noget tid, før han står knivskarpt. 

– Jeg leder efter en klub, som er klar til at give mig en muligheden for at bygge mig op. Det kommer nok til at tage tre uger til en måned, og så skal jeg nok være i den rette kampform igen.

– Jeg ved, at jeg stadig har det, der skal til. Min krop kan klare at spille på øverste niveau, siger nigerianeren til Tipsbladet.

Izunna blev i 2019 ramt af en alvorlig knæskade, der holdt ham ude i otte måneder, og så kom han tilbage og spillede kampe for Aalesund i Eliteserien. Men aftalen løb ud i starten af 2021, og grundet pandemien blev det til seks måneder uden en arbejdsgiver, inden han fik et par måneder i Honka. Her sluttede sæsonen allerede i oktober, så midtbanespilleren har haft et par måneder uden reel træning.

Og det er de ting, en ny arbejdsgiver skal tage med i betragtningerne, og som gør, at det er tricky for Izunna Uzochukwu at finde en ny klub. Den 31-årige midtbanemand føler sig dog overbevist om, at han har det, der skal til, og han er klar på stort set hvad som helst, siger han.

– Jeg bor i Odense, og Danmark er min førsteprioritet, men kan jeg finde noget i Norge eller Sverige, vil jeg heller ikke sige nej til det. Det handler om den rette mulighed.

– Jeg vil jo bare gerne spille igen. Er det på det øverste niveau i Danmark, er det fedt, men jeg har heller intet imod at spille i 1. division.

– Jeg har ikke rigtigt en agent. Jeg er bare åben for de ting, der kommer.

En mulighed kunne være at spørge gamle venner i FC Midtjylland og OB om muligheden for at bygge formen op, men klubberne er også bevidste om, at unge spillere også skal have plads til at træne med de bedste, så det er ikke sikkert, at der er plads til, at Izunna kan holde formen ved lige.

I stedet går han med overvejelser om at spørge en anden bekendt om muligheden for at kigge forbi.

– Jeg har talt lidt med Rilwan (Hassan), for jeg kender jo deres træner lidt (Henrik Hansen i SønderjyskE, red.). Ham har jeg spillet mod nogle gange, og forhåbentlig kan jeg få hans nummer og høre, om jeg kan træne med, siger Izunna Uzochukwu.

Nigerianeren startede i samarbejdsklubben FC Ebedei, og siden rykkede han til FC Midtjylland, hvor han blev en god profil centralt på midtbanen. Izunna blev solgt til Amkar Perm, inden han i 2016 kom retur til dansk fodbold og OB. To år senere prøvede han lykken i Kina inden skiftet til Skandinavien og Aalesund.

– Med alt det, der er sket den seneste tid, har jeg brug for en periode, hvor jeg træner fuldt og kan være den rigtige Izunna. Lige nu forsøger jeg at gøre mit bedste og træne så godt, jeg kan selv, men man kan aldrig helt ramme en rigtig fodboldtræning med den rette speed, siger Izunna Uzochukwu.

Nigerianeren har i alt 210 Superliga-kampe på cv’et – 149 af dem for FC Midtjylland.







LIVE

Superliga-LIVE: FCK forlænger

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Afsløring: Akos Markgraf på plads i FC København

Afsløring: FC København afviser millionbud

Transferkollaps: Napoli truer med retssag

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet



LIVE

TransferLIVE: De er tæt på Valdemar Lund

Thomasberg vinder i sin OB-debut

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Anton Gaaei-handel meldes død

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Romano: Lindstrøm skifter til Schalke

Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’

Afsløring: Belgisk klub jagter ubrugt Noah Sahsah

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

AGF i kontakt om norsk angriber 

Afsløring: Her er Rosenborgs købspris på Chiakha

FCN sikrer sejren i de døende sekunder

Afsløring: FCM sælger Han-beom Lee i kæmpehandel

– FCK-stjerne er ‘helt ved siden af sig selv’

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Dansker scorer mod Barcelona

Christian Nørgaard tæt på skifte

Kæmpe transfer under opsejling

Helenius om kaosdagen i Aston Villa: “Alt ramlede”

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”