Gratis om lidt: Jeg vil sindssygt gerne spille Superliga igen

Hobro-spilleren Tobias Salquist har kontraktudløb om godt en uge.



Tobias Salquist vendte i sommer hjem til dansk fodbold og Hobro IK efter et ophold i Belgien og Norge hos henholdsvis Waasland-Beveren og Lillestrøm. Den 25-årige forsvarsspiller har fået masser af spilletid i Hobro, og han har blandt andet noteret sig for tre scoringer i efteråret, hvilket må siges at være godkendt af en midtstopper.

Nu skal han måske score sine mål andetsteds.

Den tidligere Silkeborg-spiller har kontraktudløb i Hobro IK ved årsskiftet, og dermed er Tobias Salquist tvunget til at tænke over, hvad fremtiden skal bringe.

Der er mange bolde i luften her kort før jul.

Læs også:Superliga-powerranking: Kan forfølger-trioen røre FC Midtjylland?

– Som det ser ud nu, er jeg færdig i Hobro, men jeg holder selvfølgelig alle muligheder åbne. Jeg er glad for at have Peter Sørensen som træner, og jeg vil ikke fuldstændig afskrive, at jeg bliver i Hobro, men lige nu ser det ikke sådan ud. Vi er i dialog, men det er en svær tid for alle klubber på grund af coronakrisen. Det gælder også Hobro, siger Tobias Salquist til tipsbladet.dk og tilføjer:

– Jeg er enormt sulten – jeg har aldrig været mere sulten. Jeg vendte hjem til Danmark på grund af min familie, og fordi min kæreste og jeg skulle være forældre. Vi har nu fået en dejlig datter, og jeg har fået helt styr på mine tanker, så jeg er fuldstændig klar til at give den gas. Jeg har gjort en masse tiltag på det personlige plan. Jeg har arbejdet med det mentale, og jeg har haft en kostvejleder og en personlig træner tilknyttet. Så må vi se, hvor jeg skal spille i det nye år.

Tobias Salqust har tidligere spillet Superliga for Silkeborg IF, og han har dermed vist sig frem på højeste niveau i Danmark. Forsvarsspilleren fastslår imidlertid, at det i sig selv ikke er en billet retur til det fornemste selskab. En sådan skal man gøre sig fortjent til.

– Jeg vil sindssygt gerne spille på et højere niveau. Jeg har både spillet i Superligaen og i udlandet, så selvfølgelig er det noget, der frister mig helt vildt. Men jeg har også den tilgang, at man ikke er bedre end der, hvor man er. Hvis jeg var så skide god, var der jo en Superliga-klub, der havde hentet mig. Jeg er trods alt kontraktfri, så det er meget nemt.

Læs også:Heerenveen leder efter ny klub til dansk midtstopper

– Det kunne være super fedt at spille Superliga igen, men man må også have lidt selvindsigt. Og jeg er ikke for god til at spille 1. division, fastslår Salquist.

Han understreger, at det ikke er månedslønnen, der i sidste ende skal afgøre fremtiden. 

– Økonomi er selvfølgelig vigtigt, men man bliver klogere med alderen, og jeg kan kun sige, at det er rigtigt, når folk siger, at man også bliver mere moden af at blive far. Der er vigtigere ting i livet end penge. Jeg betalte selv for at komme ud af min kontrakt med Lillestrøm, fordi jeg gerne ville hjem til Danmark på grund af familien. Det kostede mig mange penge. Men det var det hele værd og mere til, slutter Tobias Salquist.

Tobias Salquist og holdkammeraterne i Hobro IK overvintrer på sjettepladsen i 1. division. 

Læs også:Julestatus på Superligaen: Her er årets bedste og dårligste hold
Læs også:Efterårets Profil: Sådan stemte de 12 Superliga-trænere
Læs også:– Bayern München ledte os på sporet af FC København-stjerne




TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se Debrecen mod FC København

FC København skal møde kæmpe ikon

Tre vender tilbage for FC Midtjylland

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

FC København udlejer Jonathan Moalem



LIVE

TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare

Manchester United afviser Barça og Bayern

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Følger Superliga-stjerne tæt



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Vil sprænge banken for Marcus Rashford



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Dansk angriber sat til salg

OB vil have tidligere Superliga-profil

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Jubler over store FC København-nyheder

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner