Hammershøy-Mistrati vender tilbage til FCM: Jeg lærte at blive voksen

Hobros midtbanespiller Vito Hammershøy-Mistrati spillede fire år på FC Midtjyllands ungdomsakademi, og selv om det aldrig blev til førsteholdsfodbold, blev han moden, voksen og fik venskaber for livet. Nu vender han tilbage seks år senere – klar til at slå FC Midtjylland.



Den ene blev den yngste debutant for FC Midtjylland nogensinde, den anden blev en stor profil i forsvaret og spiller nu for Celtic, og så er der den tredje, der aldrig nåede at spille for FC Midtjylland og søndag for første gang står over for sin tidligere klub.

Trekløveren Mads Hvilsom, Erik Sviatchenko og Vito Hammershøy-Mistrati er meget, meget gode venner uden for banen, og mens de to førstnævnte allerede har skrevet sig ind i FC Midtjyllands Superliga-historie, kan Vito Hammershøy-Mistrati gøre det på søndag, hvor han står over for klubben for første gang.

– Jeg har et godt forhold til klubben og folk i klubben. Det er ved at være nogle år siden, jeg sidst var derovre, men jeg kender stadig mange af ungdomstrænerne, og det bliver sjovt at spille på MCH, siger Vito Hammershøy-Mistrati til tipsbladet.dk, inden han reflekterer over sin tid i FC Midtjylland.

– Jeg er rigtig glad for mine fire år i klubben som ungdomsspiller. Hvis jeg ikke havde brugt fire år på akademiet, var jeg ikke blevet den spiller, jeg er i dag. De valgte dengang nogle andre til førsteholdstruppen, og det var fair nok. Det forstod jeg godt. Der var gode spillere dengang.

– Jeg spillede på hold med Rilwan Hassan og Andre Rømer som henholdsvis første- og andenårssenior på junior- og ynglinge-holdene. Der er ikke så mange tilbage fra årgangene ’91, ’92, og ’93, siger han.

Vito Hammershøy-Mistrati måtte gå en anden vej, inden han fik drømmen om fodbold på øverste hylde opfyldt. KB’eren tog som bare 15-årig på FC Midtjyllands akademi, inden han fire år senere forlod klubben og altså ikke fik chancen på førsteholdet. I stedet skulle han bevise sig i divisionerne over en årrække på seks år i Næstved, HB Køge, Lyngby BK og FC Helsingør. Denne sommer har han så fået chancen i Hobro og i dansk fodbolds bedste række.

– Jeg tror, jeg havde haft et andet liv i dag, hvis jeg ikke havde brugt fire år i Jylland. Det har gavnet mig meget som spiller og på det personlige og menneskelige plan at være i klubben. Det var en pissefed tid at gå i gymnasiet og bo på akademiet. Jeg har virkelig ikke noget dårligt at sige om det, og jeg kan sagtens anbefale det til andre. Jeg modnede meget og blev i en ung alder uafhængig af mine forældre. Jeg lærte tidligt at være voksen, siger Vito Hammershøy-Mistrati, der forklarer, at det har været alt det hårde slid værd at spille i Superligaen:

– Jeg var aldrig tæt på at opgive drømmen. Jeg er blevet opdraget med, at man ikke giver op, selv om man får nederlag, eller livet er hårdt. I stedet valgte jeg at knokle på, og jeg har talt meget med min far og min agent om, hvad der skal til. Lige nu er jeg bare glad for at få chancen.

– Jeg nyder hvert et sekund, selv om det er lidt sent, jeg er kommet i gang i Superligaen. Nogle vil måske mene, at jeg ikke har haft niveau til at spille i Superligaen før, men det synes jeg, jeg har haft, og det viser jeg nu. Nu høster jeg frugterne af et langt og hårdt stykke arbejde, siger Vito Hammershøy-Mistrati.

Den dygtige boldspiller fik denne sommer en treårig aftale med Hobro IK, og indtil videre har det ikke været til at se, at Hammershøy-Mistrati og Hobro er nye i Superligaen. Hobro ligger nummer to, og den 25-årige midtbanespiller er gået direkte ind på den centrale midtbane, hvor han slår tonen an for Hobros spil. Selv underspiller han og kalder det en godkendt start.

– Det kan godt være, det er lidt beskedent, men jeg er ikke en mand, der slår noget stort op. Jeg synes, der er plads til forbedringer, selv om det er gået godt. Jeg kommer ikke til at sige, at det er fantastisk og fremragende, for der bliver stadig lavet fejl på banen, som jeg forhåbentlig ikke laver om et halvt år, siger Vito Hammershøy-Mistrati.

Hobro-profilen har været med i alle otte kampe i denne sæson, og han kan altså se Hobro-holdet ligge nummer to i Superligaen. Og skulle det ende med, at han sammen med resten af holdet fra oprykkerklubben kommer fra Herning med tre point, ja, så er det måske ikke helt urealistisk at tro på, at Hobro kan bryde ind i top seks og allerede efter 26 kampe stoppe med at tale om at undgå nedrykning.

I første omgang handler det for Hammershøy-Mistrati om at få stoppet de gamle holdkammerater Andre Rømer og Rilwan Hassan og tage point med fra sin gamle klub.







LIVE

TransferLIVE: Dansker får sit store skifte

Afsløring: Silas Andersen på plads i Sporting CP

Han bliver IKKE Brøndbys nye cheftræner

Sat til salg – så dyr er han

TV 2-profiler kunne have forladt skærmen

Jonas Wind til danskerklub?

Ståle raser over Skotland: ‘Det er skuffende’

Klar melding fra Thomas Gravesen



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

De vil købe Munashe Garananga i FCK

Hold øje med FCK – sker det i denne uge?

Udrensning på vej: Vil sælge seks spillere

Vildt skifte på vej: ‘Voldsomt – og klogt lavet!’



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Kommer med kæmpe Agger-nyhed

Alexander Sørloth tæt på storklub – her er lønnen

I fremskredne forhandlinger med Jens Jønsson 

Afsløring: Lyngby Boldklub skriver med Hjulmand

De 2 MÅ være aktuelle for store danske klubber



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Færdig i Brøndby? Nu melder svensk klub ud

Færdig i Brøndby: ‘Vi tager stilling i denne uge’

– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!

Ny klub i Danmark? Stor SIF-profil klar på exit

Journalist: Nu byder de på Superliga-stjerne

‘Jeg har ikke en ambition om at spille for FCK’

Værsgo’, AGF: Her er 6 mulige Mortensen-afløsere

Ademola Ola-Adebomi kan være på vej til Danmark

Medie vurderer: Danskere kan fås til spotpris

Danske klubber scorer millioner på VM

Monsterbud på vej

‘AC’-forlængelse på plads, men…



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Stort gyldent håndtryk til Kasper Hjulmand 

Bidstrup hyldes i Frankrigs største sportsavis