Helenius taler ud: Der har manglet AaB-dna

Nicklas Helenius ved godt, at han er købt ind til at score mål for nordjyderne, der går ind til et svært forår, hvor klubben skal forsøge at hente forspringet til nedrykningsstregen på syv point.

Han kommer dog også med en langt større pakke denne gang i forhold til senest, han var i AaB. Nu kommer han med overskud, erfaring og rutine. Også en vilje til at lære fra sig.

Tipsbladet har talt med Nicklas Helenius om skiftet tilbage til Aalborg.

Hvad er det for en klub, du vender tilbage til?

– Det er en klub, der er hårdt ramt på resultater, men det er ikke et dårligt hold. Der er mange dygtige spillere på AaB-holdet, men man skal fungere som hold. De sidste tre-fire år, jeg har mødt AaB, har jeg talt om, at der har manglet den AaB-dna nogle gange.

– AaB er et hold, der normalt spiller god og direkte fodbold. Det har manglet lidt i perioder. Det er svært at sige hvorfor, men det skal fungere som hold, og vi skal vi kommunikere med hinanden. Man skal tro på, at sidemakkeren kan afgøre en kamp – man skal tage et hårdt løb for, at den anden får pladsen. Det er at arbejde sammen som hold. Det vil jeg gerne bringe.

Tror du, det er det, dig og Thelander, to ledertyper, skal ind og bidrage med?

– Ja, det skal man jo have på et hold. Da jeg kom til Silkeborg, var jeg 29 år og den klart ældste spiller. Den næstældste var 24. Der manglede erfaring – det skal man have. Da jeg startede som ung spiller i AaB, havde vi "Augo" (Thomas Augustinussen), (Rasmus) Würtz, (Kasper) Bøgelund og (Kjetil) Wæhler.

– En masse gode ledere blandet med unge og midaldrende spillere. De unge kan meget, det er talenter, men de har også brug for erfaring og viden. Det kan vi give dem. Det kan jeg jo selv huske – jeg lærte en masse ting, da jeg var en ung Superliga-spiller.

Hvad lærer man af rutinerede spillere?

– Det er først og fremmest at spille i et højere tempo. Så handler det om bevægelser, og hvordan du agerer med holdet. Du kan ikke være individuel og drible fire mand, som man kan i ungdomsfodbold. Her er der mange på samme høje niveau.

– Da jeg kom op som Superliga-spiller, troede jeg, jeg var kongen af Danmark, fordi jeg havde ødelagt U19-ligaen. Jeg blev hurtigt pillet ned, men de tog ikke selvtilliden fra mig.

– Det handlede om, at jeg jeg skulle være ydmyg og arbejde hårdere, og så måtte jeg gerne have selvtillid, når tingene lykkes. Men ikke inden.

– Så det er noget med at kommunikere på banen. Fodbold går hurtig i dag, mange hold er taktisk dygtige, og rummene er mindre. Nogle gange kan man ikke nå at orientere sig, så kan man tage to berøringer og skyde med højre i stedet for at ligge den af første gang, er det træls, hvis man ikke har fået den besked.

– Man skal også turde fejle i spilet – man kan ikke spille safe i fodbold, Man får ikke succes, hvis man ikke tør fejle. Er intentionen rigtig i, hvad man gør, så får man ikke skæld ud for det. Det er sådan, det er. "Prøv igen". Det skal vi have ind på holdet.

Hvordan ser du jer agere i foråret?

– Da jeg kom til Silkeborg i 1. division, var vi syv point efter Esbjerg på det tidspunkt (og rykkede alligevel op, red.). Det, vi var gode til, var at få det bedste ud af hver eneste kamp. Det var ikke at toppræstere hver gang.

– Men at være til stede og tro på, at det, vi gør, er det rigtige, og så fuldfører vi det. Trænere fortæller, hvad der er det rigtige, og så skal spillerne udføre det bedst muligt. Man skal også følge sit eget instinkt, men man har en opgave – ellers skal man spille badminton eller bordtennis.

– At rose nogen, der laver fejl – "fremragende, kom igen" – kan give noget til en spiller. Det er simple ting. Nu har jeg trænet med to gange (interviewet blev lavet torsdag, red.), og kommunikation mangler meget til tider. Det er ikke negativt, og der er også nye spillere. Men folk skal kommunikere og have lært at gøre på den rigtige måde og i den rigtige tone. Der er så meget individuel kvalitet i det her hold. De stråler bedre, hvis man arbejde hårdt sammen.

– Det har jeg lært fra Silkeborg, hvor man peakede mange gange. Det var forskellige spillere, ikke bare mig og Vallys og "Seb" (Nicolai Vallys og Sebastian Jørgensen, red.). Det var også andre, der lavede gode afleveringer og sublimt forsvarsspil. Vi arbejdede hårdt som hold, selv om vi ikke var et stort preshold. Det fungerede godt, og vi hang sammen som en enhed. Det skal vi lykkes med i AaB nu.

Tænker du på, om I rykker ud?

– Nej, det gør jeg ikke. Nu er jeg det første halvår her, og vi er på en mission og en opgave. Kan vi ikke løse den, så må vi i 1. division og kæmpe os tilbage derfra.

– Det er det samme, Silkeborg gjorde. De rykkede ned, inden jeg kom og så kom jeg et halvt år inde i sæsonen. Man troede på det, man gjorde, og det gav oprykning og så bronzemedaljer året efter. Det kan gå hurtigt i fodbold.

Sidst du var i AaB, forlod du den med ordene, at tilliden var blevet brudt. Hvad tænker du om det nu?

– I den periode var det ikke de rigtige trænere for mig. De så ikke mig som den, jeg er. De ville have mig til at løse andre opgaver – det match ikke passe sammen. Det var mere sådan, jeg sagde (med udtrykket tilliden er brudt, red.).

– Det var sådan, jeg fik tingene at vide. Der var ikke så meget at gøre ved det. Det var en træls afslutning, og det var ikke det, man ønsker fra sin hjerteklub.

– Da jeg lavede hattrick for Silkeborg i Aalborg (i foråret, red.), gav det en følelse af, at det kunne være fedt at få de klapsalver fra AaB-fansene. Det var stort for mig. Jeg er aldrig blevet buhet af.

– Det gjorde ondt, at jeg ikke kunne slutte ordentlig af og vise den bedste udgave af mig selv. Man kan aldrig garantere succes i en klub, men jeg håber på det og vil gøre mit bedste.

Vender du tilbage som en helt?

– Jeg ved ikke, om jeg er en helt, men jeg havde en god førsteperiode i AaB og kom så tilbage, efter jeg havde været alvorligt syg i England. Jeg var ramt af en bakterie derover og havde et efterslæb.

– Det første halvår var skidt, da jeg kom tilbage (på en lejeaftale, red.), men det sidste gik bedre og bedre. Men jeg skulle have set det dengang… AaB ville gerne lave en toårig kontrakt med mig, og det var fint nok, jeg var ved at være tilbage på mit høje niveau.

– Men den måde, jeg skulle spille på, var ikke det rigtige match. Min fejl var også at skrive kontrakt med AaB på det tidspunkt.

Hvorfor AaB?

– Jeg synes, jeg har en alder nu, hvor den næste kontrakt kan være den sidste. Det ved man aldrig helt. Det kan gå hurtigt i fodbold. Der var en fed rolle til mig i AaB, og der er mange plusser i det, da familien også kommer hjem. Mine børn skal snart starte i den skole, vi bor tæt på. Jo hurtigere, jo bedre for dem.

– Så føler jeg, at jeg kan hjælpe med meget i AaB med min erfaring og den spiller, jeg er. Det gør ondt at se, hvor AaB ligger, når man er AaB-dreng.

– Det er et godt tidspunkt at komme hjem.