Bejler til Superligaen: Ejer har lært af sine fejl

FC Helsingør topper 1. division, og en omstillingsparat klubejer er en del af forklaringen, mener cheftræner.



FC Helsingør ramte i sommeren 2019 bunden, da holdet efter to nedrykninger i træk var at finde i landets tredjebedste række.

Få måneder forinden havde en ambitiøs amerikansk investorgruppe med Jordan Gardner i spidsen ellers købt klubben med henblik på blandt andet at rykke op i Superligaen, mens man hentede, udviklede og solgte amerikanske talenter.

Godt to år senere topper FC Helsingør 1. division med et hold domineret af danske spillere kombineret med kun en håndfuld udlændinge – heraf tre landsholdsspillere fra New Zealand.

Cheftræner Morten Eskesen roser Gardner for at være omstillingsparat og lyttende.

– Han har lært af sine fejl, og det er en af hans allerstørste styrker. Da jeg blev ansat, var der 10 udlændinge i truppen, der ikke havde niveauet og ikke ville få særligt mange minutter – selv i 2. division.

– Det lyttede han til og lavede strategien om, og det er en stor kompetence at kunne det. Nu er nationaliteten ligegyldig. Det handler kun om at gøre Helsingør bedre og hele tiden bygge på, siger Eskesen.

Eskesen kom til Helsingør efter nedrykningen i 2019 efter en periode som assistent for Thomas Thomasberg i Randers FC.

Han nyder det daglige samarbejde med direktør Jim Kirks og sportsdirektør Brian Gellert og lever helt fint med, at Jordan Gardner i den grad også er med til at tage beslutningerne.

– I sidste ende bestemmer Jordan, hvis vi er uenige, men heldigvis har vi alle en rigtig god dialog, og heldigvis er Jordan utrolig engageret. Han ser alle seks kampe i rækken hver eneste uge, så han har den faglighed, der skal til i vores diskussioner.

– Hvis jeg nævner en spiller fra Hobro eller Fremad Amager, så kender Jordan spilleren, og jeg er ikke sikker på, at det er alle klubejere, der ser så meget fodbold og går så meget ind i tingene. Og det er en af grundene til vores succes, siger Eskesen.

FC Helsingør har især i 2021 knækket koden i 1. division.

Holdet har hentet 2,11 point per kamp over 27 ligakampe siden nytår, og det rækker i de fleste sæsoner som minimum til at blande sig om billetterne til Superligaen.

Lyngby og AC Horsens ligger i hælene på FC Helsingør i tabellen, og det er også de værste konkurrenter i oprykningsstriden, mener Eskesen, der har top tre som sin officielle målsætning for sæsonen.

FC Helsingør-holdet indeholder rutinerede kræfter som Kevin Stuhr-Ellegaard, Kasper Enghardt og Daniel Norouzi, men også en del unge spillere uden den store erfaring fra højeste niveau.

– Lyngby og Horsens har uden tvivl langt flere superligakampe i deres trupper, men jeg har til gengæld rigtigt mange dygtige spillere på mit hold, som har deres bedste periode foran sig.

– De er lige ved at slå igennem, og jeg tror på, at mange af dem kommer til at spille Superliga – enten med os eller i andre klubber, siger Helsingør-træneren, der også personligt sigter efter mere.

– Jeg har ambitioner om at blive superligatræner. Det har jeg sagt, siden jeg blev ansat som assistent i Randers i sin tid. Og sådan er det stadig. Jeg har halvandet år tilbage af min kontrakt, og jeg håber meget, at det bliver med Helsingør, at jeg når Superligaen.

Torsdag har FC Helsingør besøg af Esbjerg fB, der modsat hjemmeholdet har haft en tumultarisk og skuffende sæsonstart, men Eskesen forventer hård modstand.

– Esbjerg er et langt stærkere hold, end da vi slog dem 3-1 på udebane i starten af sæsonen. De har langt mere energi på holdet og er langt mere afklarede end tidligere. Jeg har stor respekt for Esbjerg-drengene.

/ritzau/





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Kontant dom over Elyounoussi

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Jubler over store FC København-nyheder

Dansk angriber sat til salg

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

En sort plet på hans eftermæle

Henter Mads Junker

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’