BRØNDBY STADION (Tipsbladet): Et plaster på såret i en rigtig møgsæson!
FC København sikrede sig europæiske billetter til næste sæson med en 3-1-sejr over Brøndby i den allersidste kamp. Youssoufa Moukoko afgjorde tingene i forlænget spilletid.
Her er FCK-spillernes karakterer:
Dominik Kotarski
120 minutter
4
Nogen stor sæson har Dominik Kotarski ikke spillet, men han sluttede den flot. Kroaten var en af de mest fremtrædende FCK-spillere og havde en række gode redninger og indgreb.
Aurelio Buta
118 minutter
4
Halløj for et farvel-kys! Aurelio Buta har mere eller mindre været blind passager i FCK, men i sin sidste kamp for klubben scorede han et af sæsonens vigtigste mål.
Mathias “Zanka” Jørgensen
120 minutter
4
Bravo, Mathias “Zanka” Jørgensen! Hvis det var karrierens sidste fodboldkamp, var det sgu et flot punktum at sætte. Kæmpe mandfolkepræstation og flot, flot farvel af midtstopperen.
Junnosuke Suzuki
120 minutter
2
Japaneren er ikke set dårligere i en FCK-trøje. Junnosuke Suzuki var helt væk i store dele af kampen, og allerede i første halvleg var det tæt på at koste. Det gjorde det så efter pausen, hvor han fuldstændig tabte hovedet og forærede Brøndby en scoring. Tal lige om et dårligt tidspunkt at være dårlig på.
Marcos Lopez
73 minutter
3
Brøndby ville have Lopez udvist i anden halvleg – det fik de ikke, og så pillede Bo Svensson ham ud lidt senere. Som så ofte før var FCK-backen solid uden på nogen måde at være prangende.
Thomas Delaney
85 minutter
4
FCK-ikonet må vågne op med ømme stænger fredag morgen. Brøndby-spillerne var hårde ved Delaney – allerhårdest var Mayckel Lahdo. Den tidligere landsholdsspiller gav alt, hvad han havde og løb solen sort.
Mads Emil Madsen
120 minutter
4
Pilen peger én vej for Mads Emil Madsen i FCK – op. Den tidligere AGF’er bliver bedre og bedre. Kontrolleret indsats på midtbanen med kun meget få fejl.
Mohamed Elyounoussi
120 minutter
3
FC København-stjernen viste tænder i momenter. Han var ikke lige så god, som han kan være, men der kommer altid gode ting fra Mohamed Elyounoussi i løbet af en fodboldkamp, og det gjorde der også denne aften.
Viktor Claesson
73 minutter
3
Fik et af sine sjældne gule kort i sin sidste optræden i FCK-trøjen. Svenskeren var god i de små rum, men formåede ikke at blive farlig selv. Stempler ud af København med en godkendt præstation.
Victor Dadason
35 minutter
3
Var skadet op til kampen, men blev lappet sammen til at starte. Det holdte i 35 minutter, og så måtte det islandske stortalent lade sig udskifte. Gjorde ikke noget stort væsen af sig.
Jordan Larsson
120 minutter
3
En enkelt assist fra svenskeren, men ellers var det ikke Jordan Larssons bedste optræden. Fik ikke bragt sig i de gode positioner.
INDSKIFTERE:
Elias Achouri
55 minutter
2
Afløste en skadet Victor Dadason i første halvleg. Sløjt indhop af tuneseren, der ikke lykkedes med ret meget. Så temmelig rusten ud.
Youssoufa Moukoko
47 minutter
5
Indskiftet efter 73 minutter og blev den helt store helt. Moukoko er ikke fejlfri, men helt ærligt, Bo Svensson – hvad pokker skal han efterhånden gøre for at få lov til at starte inde? Der sker bare noget, når det tidligere kæmpetalent er på banen, og torsdag afgjorde han hele molevitten.
Birger Meling
47 minutter
3
Indskiftet efter 73 minutter og noterede sig for en assist til Youssoufa Moukoko. Den aktion var det hele værd for FCK.
William Clem.
35 minutter
3
Indskiftet efter 85 minutter. Spillede forsigtigt uden at tage de store chancer.
Gabriel Pereira
2 minutter
UB
Indskiftet efter 118 minutter.
TRÆNER:
Bo Svensson
3
En forløsende sejr på Brøndby Stadion for Bo Svensson. Skal man hylde FCK-træneren for indskiftningen af Youssoufa Moukoko eller kritisere ham for ikke at starte med ham? Nu venter en sommer, hvor Svensson for alvor kan sætte sit præg på holdet, og så må man forvente at se et FCK-mandskab med et skarpere udtryk i næste sæson.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
TransferLIVE: Ukendt dansker tilbage i Sverige
NYHEDER
Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’
TOPNYHED
‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’
EKSKLUSIVT
‘Horsens var et helvede’
TIPSBLADETS DOM
Han bestemmer det hele
NYHEDER
– Han har en “grim” side
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
EKSKLUSIVT
Transferchok på Amager: Er det 1. april?
EKSKLUSIVT
Afsløring: André Rømer skifter til ny klub
MEDIE
Smadrer transferrekord
MEDIE
Superliga-klub henter David Helgi Aronsson
INTERVIEW
FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig
Ny FC København-profil? Her er hans store mangler
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb
NYHEDER
Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’
EKSKLUSIVT
Dansk klub har lagt hele strategien om
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
NYHEDER
Thomas Frank: De vinder VM
INTERVIEW
Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’
EKSKLUSIVT
Spændende transfermelding om Maxsø
TOPNYHED
Medie: FCM afviser bud på 187 mio.
NYHEDER
Donald Trump bekræfter
STORT INTERVIEW
Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret
EKSKLUSIVT
Brøndby tæt på ny forstærkning
INTERVIEW
Fra FCK til Brøndby – banker på til Superligaen
Han er hovednavn til VM-afslutningsceremoni
INTERVIEW
‘Det var verdens undergang’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
NYHEDER
Er han løsningen i AGF?
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De kommer i VM-finalen
Tuchel forsvarer sin taktik
NYHEDER