Her er de bedste reserver i Superligaen

Superligaen er fyldt med gode spillere, der sidder mere på bænken end spiller på banen. Her har vi sammensat et hold af dem.



Hvad enten det skyldes hård konkurrence, formdyk eller en inkompetent træner, er Superligaen fyldt med gode spillere, som ikke, ja, spiller. Stærke reserver, som formentlig ville få en del mere spilletid i andre klubber.

Tipsbladet.dk har sammensat et hold af 11 af de bedste bænkevarmere i dansk fodbold.  

Her er vores Reserve XI:

Målmand: Jonas Lössl, FC Midtjylland
En skadespause i september blev skæbnesvanger for Lössl, der mistede sin plads i FC Midtjylland til Elias Olafsson og siden sin plads på landsholdet. Lössl ville formentlig være førstemålmand i langt de fleste andre Superliga-klubber.

Højre back: Peter Ankersen, FC København
Det er ikke mange Superliga-spillere, der har 27 A-landskampe for Danmark bag sig og stadig sidder på bænken hver uge. Det vidner også om, at Ankersen ikke holder samme niveau som tidligere, men han er stadig en dygtig reserve.

Central forsvarer: Daniel Høegh, FC Midtjylland
Kom til FC Midtjylland som klar reserve for Erik Sviatchenko og Alexander Scholz og har ikke vundet pladsen, selv om sidstnævnte er væk. Dog alligevel en spiller, der som regel leverer, når der er brug for ham.

Central forsvarer: Frederik Tingager, AGF
David Nielsen mener, at både Tingager, Sebastian Hausner og Yann Bisseck alle er blandt Superligaens bedste midtstoppere, og selv om det måske er en overdrivelse, har han en pointe: Det er en dygtig mand, der sidder ude i de fleste kampe.

Venstre back: Pierre Bengtsson, FC København
Bengtsson lader til at være helt ude i kulden i FCK, men han fik trods alt tre kampe til EM i sommer. Vi kunne også have valgt hans holdkammerat Bryan Oviedo.

Højre midtbane: Awer Mabil, FC Midtjylland
Endnu en spiller, der har mistet sin træners gunst, men han scorede et vigtigt mål mod Celtic i Champions League-kvalifikationen så sent som i sommer og er fast mand på det australske landshold.

Central midtbane: Charles, FC Midtjylland
Brasilianeren er en dygtig spiller, men konkurrencen på FC Midtjyllands centrale midtbane er bare benhård med Evander, Jens-Lys Cajuste og kometen Raphael Onyedika som de primære rivaler.

Central midtbane: Patrick Olsen, AGF
Olsen var en stor profil i AaB og fast mand i AGF indtil tidligere på efteråret. Spiller stadig de fleste kampe, men ofte som indskifter, eller når en af holdkammeraterne er skadet eller afsoner karantæne.

Venstre midtbane: Mathias Greve, Brøndby IF
Var en af de store åbenbaringer i foråret, hvor han blandt andet blev dobbelt målscorer for Randers FC i pokalfinalen. I Brøndby IF har han dog slet ikke fået samme nøglerolle endnu.

Angriber: Kamil Wilczek, FC København
Wilczek er tydeligvis ikke blandt Jess Thorups foretrukne spillere, men han har vist i både Brøndby og FCK, at på Superliga-niveau er han målfarlig som få andre.

Angriber: Bashkim Kadrii, OB
Er måske det største navn i OB-truppen, men har mistet sin plads og kalder det i øvrigt en “lortesituation”. Kadrii ramte ellers noget nær sit gamle topniveau med seks mål i slutspillet i sidste sæson, men har kun scoret én gang i denne.





Ny FCK-ejer? ‘Han vil være interessant’




► LIVE

LIVE: Han er tilbage i AGF-truppen

Hearts – FC Nordsjælland

Stop klynkeriet, FCK – I tabte på banen!

Straffes for dommer-udtalelse

KF Egnatia – FC Midtjylland

Her kan du se K.A.A. Gent mod AGF

FC København – Braga



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Arsenal planlægger at fyre 60 medarbejdere

Superliga-duo jagter Brøndby-spiller

Her kan du se FC København mod Braga

‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’

Dansk TV-boss jubler: ‘Har aldrig været SÅ heldig’



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Klar besked til Jose Mourinho og Real Madrid

Jubler over FC København-choknyhed

Verdensstjerne aflyser foredrag i Danmark

Her kan du se KF Egnatia mod FC Midtjylland

Revser AGF: ‘Det er bare dårlig research’

Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’

Her kan du se Hearts mod FC Nordsjælland

LIVE: AGF og FC Midtjylland jagter succes i Europa



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

– Så er han nok færdig Manchester United!

Cooper til traditionsklub? Nævnes som kandidat

Superliga-profil spår dansk Europa-nedtur

– Hvorfor i alverden hentede Brøndby ikke ham?

‘Han har altid været et problem for Portugal’

Brøndby blandt verdens mest intense hold

Manchester City får bank af PSG

‘Ny nedtur’: Dario Osorio stjæler overskrifter

‘Virkelig vigtigt for dansk fodbolds fremtid!’

Dansk cheftræner går viralt: ‘Mand jer f*****g op’

Gent-topscorer bliver ikke klar til AGF-brag