Her er Efterårets Hold i Superligaen 2019

Holdet er sat af Tipsbladets redaktion inden Superliagens sidste spillerunde, hvilket derfor også betyder, at tekst, kamp- og måltal ikke er opdateret efter 20. spillerunde. Bragt i Tipsbladet 13. december.

MÅLMAND

Jesper Hansen, FC Midtjylland (19 kampe / 0 mål)
Det er sjældent, at keepere spiller en rolle i Tipsbladets profilkåringer, som kun er blevet vundet af én målmand, Lukas Hradecky i foråret 2013, men Jesper Hansen har fået stemmer af hele tre forskellige trænere. Han er da også en vigtig del af FC Midtjyllands dygtige forsvar, for nok har han en fremragende firebackkæde foran sig, men de bliver også bedre af at have altid rolige og sikre Jesper Hansen bag sig. Han har været en vigtig spiller for sin klub, siden han kom til fra Lyngby i 2017.

FORSVAR:

Joel Anderssson, FC Midtjylland  (17/ 0)
Man får ikke mange mål ud af at have Joel Andersson som højre back. Heller ikke en stor mængde assists – faktisk har svenskeren kun lagt op til ét mål i efteråret. Men det er heller ikke det, en FCM-back skal i dag. Topholdet spiller ikke længere med offensive wingbacks, i stedet består forsvaret af en flad kæde med fire mand, og FC Midtjylland er et hold, der fighter smalle sejre hjem igen og igen. Skal det lykkes, skal man have stabile, pålidelige spillere, og sådan en er Andersson.

Erik Sviatchenko, FC Midtjylland (18/ 3)
Hvad skal man sige om Erik Sviatchenko, som de seks trænere, der har stemt på ham som Efterårets Profil, ikke allerede har sagt? Stopperen er den indlysende leder på efterårets bedste hold, hvor han med sin duelstyrke i begge felter gør en stor forskel i alle kampe, og han symboliserer værdierne og vinderkulturen, som har gjort FC Midtjylland til en permanent topklub. Værd at nævne er også hans makker Alexander Scholz, som flere af trænerne har fremhævet – men han har ikke været bedre end Sviatchenko.

Niklas Backman,  AGF (14/ 0)
Så man svenskerens comebackkamp i Haderslev i august, vidste man, at AGF med ét var blevet væsentligt forstærket. For han var rusten med bolden, men han vandt sine dueller og tilførte en aggressivitet og vilje, som bundholdet havde manglet. Og pludselig var AGF et top seks-hold, ja endda ligefrem en medaljekandidat.
Backman har ikke hele ansvaret for forvandlingen, men hans rolle må ikke underkendes. Alle aarhusianernes sejre i denne sæson har været med svenskeren på holdet.

Patrick Da Silva, Lyngby BK (19/ 2)
Ud af ingenting blev Patrick Da Silva som 18-årig stamspiller i Brøndby – og siden fulgte flere års kamp for nå samme højder. Venstrebacken skiftede klub flere gange, men han fandt aldrig stabiliteten, indtil han denne sommer tog til Lyngby. Her har han været sikker i startopstillingen, og med sine to første Superliga-mål, begge i vigtige étmålssejre, har han været et af symbolerne på et Lyngby-hold, der præsterer bedre end forventet ved at tage de chancer, der opstår undervejs i sæsonen.

MIDTBANE:

Mustapha Bundu, AGF (19/ 8)
Bundu er i gang med sin fjerde sæson som AGF’er, men han mangler kun én scoring for at have lavet lige så mange mål dette efterår som i de tre foregående sæsoner tilsammen. Den 22-årige kantspiller var længe en talentfuld, men svingende offensivspiller, men nu har han ramt et niveau, så man kan tillade sig at have forventninger til, at han spiller godt og er afgørende – og oftest lever han op til dem. I Aarhus forventer man, at Bundu skal være klubbens næste store salg, og han kan blive dyr.

Zeca, FC København (19/ 1)
Sjældent har Superligaen haft så dygtig en bolderobrer som Zeca, der løber den ene modstander efter den anden op og med sine lange ben formår at sno tacklinger rundt om selv de bedste blokader. Én gang i Superliga-efteråret er han startet på bænken og blevet skiftet ind i pausen, derudover har han spillet resten af minutterne.
Bemærkelsesværdigt i et halvår, hvor han også er blevet benyttet i 13 kampe i andre turneringer. Men Ståle Solbakken sparer nødigt Zeca – dertil er han for vigtig en spiller for de danske mestre.

Frank Onyeka, FC Midtjylland (18/ 2)
Superliga-tilskuere og -seere lærte Onyeka at kende i 2017/ 18, da FC Midtjylland senest vandt det danske mesterskab. Der var et hul i angrebet, og nigerianeren udfyldte det, selv om ikke var hans naturlige position. I denne sæson har han taget over på midtbanen efter Jakob Poulsen, og den plads har han udfyldt med samme slid og opofrelse, der gjorde, at han også fungerede i forreste kæde. I den seneste måned har Onyeka også vist, at han har lært noget som angriber ved at score sejrsmål i Aalborg og Brøndby.

Lucas Andersen, AaB (16/ 6)
Minimum én gang per kamp laver Lucas Andersen en detalje, der får tilskuere og tv-seere til at gispe – en skarp dribling, en splittende pasning, et præcist, dykkende langskud. Og ofte resulterer de detaljer også i mål til AaB.
Den hjemvendte playmaker er en ægte MVP, der gør en kæmpe forskel, og AaB ville været et tandløst hold uden overlegne Andersens arsenal af tricks.
At Allan Gaarde et halvt år inden sin fyring lavede en permanent aftale med anføreren var en flot afskedsgave.

ANGREB:

Kamil Wilczek, Brøndby IF (17/ 17)
Til derbyet i Parken den 1. december havde Brøndbys fans medbragt en stor tifo, hvor budskabet ” The show must go on” var suppleret med et stort banner forestillende Wilczek i jubel over en scoring. Selv i en klub, der bryster sig af mottoet ” Supra Societatem Nemo”, ingen over klubben, var det på sin plads efter polakkens utrolige efterår.
Hans snit med ét mål per kamp er en smule bedre end Robert Skovs sidste efterår, og det er ikke helt utænkeligt, at rekorden med 29 Superliga-mål falder allerede i denne sæson.

Ronnie Schwartz, Silkeborg IF (19/ 12)
I starten af sæsonen lignede det en selvfølge, at en FCK-angriber – måske endda to – ville være en del af Efterårets Hold. For Dame N’Doye og Jonas Wind spillede fremragende og scorede mål, men så røg begge ud med skader. Så som angrebsmakker får Wilczek i stedet manden, han afløste i Brøndby i januar 2016. Det er sjældent, at Superligaens suveræne bundhold har en mand med på halvsæsonens hold, men Ronnie Schwartz har fortjent pladsen for at have taget målformen fra 1. division med op i den bedste række.