Superligaen og de danske klubber er gået på juleferie, og det er altid et godt tidspunkt til at gøre status.
Derfor har vi på Tipsbladet sat os for at kigge på Superligaens bedste.
I denne artikelserie kårer vi således de fem bedste spillere på 10 positioner – målmand, højre back, venstre back, midtstopper, defensiv midtbanespiller, central midtbanespiller, offensiv midtbanespiller, højre kant, venstre kant og angriber – samt de fem bedste spillere uagtet position, U21-spillere, trænere, sportsdirektører og stadioner.
Sådan har vi lavet disse lister
Hver især har vi på Tipsbladets redaktion afgivet stemmer til en række forskellige kategorier – lige fra bedste målmand og bedste højre back til bedste sportsdirektør.
Her har hver person tildelt fem point til den bedste i kategorien, fire til den næstbedste, tre til den tredjebedste, to til den fjerdebedste og et point til den femtebedste.
De point er talt sammen og den med flest point er endt på førstepladsen, den med næstflest er endt på andenpladsen og så videre. Ved stemmelighed er højeste placering tiebreaker.
Vi har nu gennemgået alle positioner og rykker nu videre til at kåre den bedste U21-spiller – uagtet position. For at være i spil skal spilleren ikke være fyldt 21 år før 1. januar 2025.
Her er de 5 bedste U21-spillere i Superligaen

5. Caleb Yirenkyi, FC Nordsjælland
Bedste placering: Nummer 2
Værste placering: Ude af top 5
Sæsonstatistikker: 17 kampe, et mål, fire assister
Caleb Yirenkyi er et af Superligaens største stjernefrø. Han er alt det, man gerne vil have i en central midtbanespiller: God med bolden, arbejdsom, hamrende stabil og ikke blind for at passe sit defensive arbejde – og så er han vel at mærke stadig kun 19 år. Der er ingen tvivl om, at han en dag bliver et meget, meget stort salg fra FC Nordsjælland.

4. Dario Osorio, FC Midtjylland
Bedste placering: Nummer 3
Værste placering: Nummer 5
Sæsonstatistikker: 15 kampe, fire mål, fem assister
Det 21-årige chilenske kæmpetalent har ofte vist sit vilde topniveau og fantastiske sparketeknik, og selvom han måske er lidt overset, mens holdkammerater som Franculino og Aral Simsir shiner i denne sæson, har han fornemme statistikker på driblinger, afslutninger og oplæg, mens han også er blevet bedre defensivt.

3. Thomas Jørgensen, Viborg FF
Bedste placering: Nummer 2
Værste placering: Ude af top 5
Sæsonstastistikker: 17 kampe, tre mål, fem assister
Han har været en kæmpe profil i Viborg fra den dag, han blev hentet i FCK, og der er ingen tvivl om, at 20-årige Thomas Jørgensen er en fantastisk fodboldspiller. Han har sine store forcer fremad i banen, hvor hans drev med bolden og blik for spillet er i særklasse. Det er med at nyde Thomas Jørgensen, mens han er i Superligaen, for han ryger snart til en større adresse.

2. Noah Nartey, Brøndby IF
Bedste placering: Nummer 2
Værste placering: Nummer 2
Sæsonstatistikker: 17 kampe, fire mål, tre assister
Noah Nartey har været et godt stykke undervejs, men han har virkelig fundet sig til rette som offensiv midtbanespiller i Steve Coopers system i dette efterår. Særligt i en periode fra slutningen af september til starten af november var han ustyrlig med mål og assister. Så må tiden vise, hvor længe Brøndby-fansene får glæde af den 20-årige stjerne.

1. Franculino, FC Midtjylland
Bedste placering: Nummer 1
Værste placering: Nummer 1
Sæsonstatistikker: 17 kampe, 16 mål, tre assister
Det er ikke hver dag, at en Superliga-angriber rygtes til verdens allerstørste klubber, men det gør 21-årige Franculino. Og med god grund. Angriberen fra Guinea-Bissau har gang i sin bedste sæson i FC Midtjylland og har været fuldstændig ustyrlig, hvorfor trænerne også kårede ham til Efterårets Profil i Tipsbladets traditionsrige kåring. Et af de største angribertalenter, Superligaen nogensinde har set.
Boblerne
Boblere: Valdemar Byskov (FC Midtjylland), Jacob Ambæk (Brøndby IF), Mikel Gogorza (FC Midtjylland), Prince Amoako Jr. (FC Nordsjælland), Ousmane Diao (FC Midtjylland), Max Ejdum (OB) og William Clem (FC København)
LIVE
TransferLIVE: Se videoen – ankommer til lægetjek
INTERVIEW
Bitter Svensson: ‘Det er mit ansvar’
TOPNYHED
FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’
NYHEDER
Burnley sender signal omkring Bruun Larsen
TIPSBLADETS DOM
Gaveregn over FC Midtjylland
INTERVIEW
‘Det bryder jeg mig ikke om at se’
NYHEDER
Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det
LIVE
Superliga-LIVE: Tidl. OB-profil død i bilulykke
Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen
TOPNYHED
Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok
NYHEDER
Et år i træk for FCK: ‘Hvad er det, der foregår?’
MEDIE
Vil slå britisk transferrekord for Alvarez
INTERVIEW
Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
INTERVIEW
Vil ikke juble i Parken
TIPSBLADETS DOM
Dag og nat for FCK, der rammer vanvittig milepæl
EKSKLUSIVT
Mange i Premier League vil have Superliga-profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket
TOPNYHED
Kritisk Stig Tøfting: Han kan ikke koste 60 mio.
MEDIE
Klar til at sælge Alexander Bah – så dyr er han
TRANSFER
Foreslår Brøndby at hente Superliga-spiller
EKSKLUSIVT
Superliga-scoop: Henter bomber gratis
TOPNYHED
Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rekorddyr Høgh rejst – lægetjek mandag
MEDIE
Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De vinder Superligaen
NYHEDER
Djukic raser: ‘Af helvedes til’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Rekordtransfer sender millioner til Superliga-klub
NYHEDER
Drømmemål sikrer FCK-sejr over uheldige Lyngby
Horsens kæmpede sig til point mod FCN