HERNING (Tipsbladet): FC Midtjylland vandt torsdag en 120 minutter lang træningskamp mod AGF, hvor midtjyderne i anden halvdel af kampen satte trumf på takket være deres betydeligt bredere trup med flere nyindkøb.
FC Midtjylland gav spilletid til de nye folk Denil Castillo (købt af Sjakhtar Donetsk) og Ousmane Diao (købt af samarbejdsklubben Mafra), der begge så fornuftige ud i en velorganiseret første time, uden at man i øvrigt kan og skal lægge så meget i en lang træningskamp.
Colombianske Pedro Bravo så til fra sidelinjen, mens Elias Rafn Ólafsson, der begge spillede i Mafra i sidste sæson på leje, ligesom Castillo spillede den første time.
Men FC Midtjylland kan meget vel vende tilbage på transfermarkedet efter flere forstærkninger i de kommende uger.
– Vi er ikke færdige endnu, sagde FC Midtjyllands cheftræner Thomas Thomasberg efter kampen.
– Vi skal bare have en endnu stærkere trup. Og så må tiden vise, hvornår det er. Vi har fået nogen hentet ind, vi kan træne med, og det er positivt. Vi har en hel træningslejr, hvor vi kan finde ud af, hvordan vi spiller, og de især kan finde ud af det, mens vi ser, hvad de nye er gode til.

– Vi har et koncept, men vi skal også have folk til at gøre det, de er gode til, så der kan ske småjusteringer. 'Chili' [Edward Chilufya] skal spilles på én måde, Kamara, Franculino og Cho på andre måder, og vi skal have det bedste frem i dem.
– Med Emiliano [Martínez] til Copa América er det ikke sikkert, han står her til starten af sæsonen, og Darío Osorio er så røget ud med Chile og støder til os, inden turneringen går i gang, siger Thomas Thomasberg.
Det kan ske
Hverken Thomas Thomasberg eller fodbolddirektør Peter Sand vil tale specifikke positioner, men det er tydeligt, at FC Midtjylland har kig på en angriber.
Den polske landsholdsangriber Adam Buksa, ejet af RC Lens, er som beskrevet af Tipsbladet en mulighed, og han ville i så fald være et direkte, og særdeles kvalificeret, alternativ til Cho Gue-sung, der skal genoptræne efter en mindre knæoperation.
FC Midtjylland havde dog været på angriber-jagt uanset, om Cho Gue-sung så var 100 procent kampklar og i brølende målform.
Midtjyderne skal have andre muligheder i kikkerten, ikke så overraskende med tanke på det brede scouting- og dataarbejde i klubben, og det kan også være en mulighed, at klubben går efter andre angriber- eller forwardtyper end den meget hovedstødsstærke og kropsstærke model, som luft-specialisten Adam Buksa repræsenterer.

Venstre backen Paulinho var ikke med til torsdagens træningskamp, og veksles det soleklare løbepas, han har fået af FCM til at afsøge markedet for en god klub med fornuftige lønninger, skal FC Midtjylland købe sig en ny venstre back, mens der også kan ske noget på den modsatte back, hvor Adam Gabriel og Joel Andersson lige nu kæmper om startpladsen.
Meget tyder også på et exit for midtbanespilleren Charles, hvis ellers en brasiliansk klub eller anden klub viser sig at kunne stille garantier for en transfer på 11-12 millioner kroner, hvilket kunne betyde et køb af prøvespilleren Kristoffer Askildsen, der som lejet af Sampdoria ikke var clearet til at spille i FC Midtjyllands træningskamp torsdag.
Endelig er Martin Fraisl med stor sandsynlighed på vej til Mafra, da målmandsposten i FC Midtjylland tilfalder Jonas Lössl eller Elias Rafn Ólafsson, og Fraisl i samarbejdsklubben Mafra kan blive et erfarent omdrejningspunkt for en klub, der stillede med et af rækkens yngste førstehold i 2023/24.
FC Midtjylland spiller anden runde i Champions League-kvalifikationen i tredje og fjerde uge i juli mod Santa Coloma fra Andorra eller FC Ballkani fra Kosovo, mens Superliga-premieren venter 19. juli ude mod AGF.
LIVE
Superliga-LIVE: FCK forlænger
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
EKSKLUSIVT
Afsløring: Akos Markgraf på plads i FC København
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
HELT VILDT
Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’
LIVE
TransferLIVE: De er tæt på Valdemar Lund
TOPNYHED
Transferkollaps: Napoli truer med retssag
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Thomasberg vinder i sin OB-debut
TRANSFER
Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen
TIPSBLADETS DOM
Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!
TOPNYHED
Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
AVIS
Kæmpe drama: Bombe i Lindstrøm-transfer
INTERVIEW
Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt
EKSKLUSIVT
Afsløring: Belgisk klub jagter ubrugt Noah Sahsah
NYHEDER
FCK-boss om transfers: ‘Det er virkelig svært’
INTERVIEW
BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!
EKSKLUSIVT
AGF i kontakt om norsk angriber
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
INTERVIEW
Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede
AVIS
Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
TRANSFER
Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte
MEDIE
Eriksen spottet – nu er der nyt
INTERVIEW
“Jeg kunne godt mærke, Thomas blev lidt irriteret”
NYHEDER