Historisk lavpunkt fra Daniel Wass!

Benjamin Leander, dommerekspert, ser tilbage på Superliga-rundens kendelser.



En intens midtugerunde i Superligaen er afsluttet. Benjamin Leander stiller skarpt på rundens store kald fra dommerne.

Sønderjyske – FC Midtjylland

  • Dommer: Mads Kristoffer Kristoffersen
  • VAR-dommer: Jakob Sundberg
  • Situationen: Potentielt gult/rødt til Sønderjyskes Matthew Hoppe
  • Hvornår: Minut 67

Hvad skete der?

Duel på banens midte, hvor Matthew Hoppe og Pedro Bravo er i kamp om bolden. Hoppe sætter i løb efter bolden med Bravo bag sig, og får i situationen ført armen bagud med forholdsvis hård kontakt i ansigtet på FCM-profilen.

Kendelsen

Frispark til FC Midtjylland. Hoppe havde en advarsel fra første halvlegs døende minutter på tidspunktet.

VAR

Jakob Sundberg i VAR-rummet var låst på hænder og fødder, da han ikke kan anbefale 2. advarsel til en spiller (endnu!)

Leanders dom

Meget, meget svært at forstå, hvordan man kan vurdere Hoppes arm i ansigtet på Bravo som andet end hensynsløst. En lignende situation udspillede sig med Billing i Haderslev tidligere på sæsonen, hvor FCM-stjernen blev udvist, da han som boldførende forsøgte at rive sig fri af en holdesituation, men endte med at ramme Olti Hyseni i ansigtet og modtog sin anden advarsel.

Situationen her er tæt på at være fuldstændig identisk, og der skal virkelig meget til at arme i ansigtet på den måde ikke medfører en advarsel, når kraften er så forholdsvis markant som den Hoppe benytter sig af.


Viborg – Brøndby

  • Dommer: Svend Funder
  • VAR: Jonas Hansen
  • Situationen: Daniel Wass og Jeppe Grønning i infight
  • Hvornår: Minut 63

Hvad skete der?

Indkast Viborg helt nede ved det ene hjørneflag ud for Brøndbys straffesparksfelt. De to anførere Jeppe Grønning og Daniel Wass er i positionskamp ved forreste stolpe, og splitsekundet inden Viborg-indkastet går Brøndbys kaptajn i græsset.

Kendelsen

Svend Funder stopper spillet og får dæmpet gemytterne konstruktivt uden brug af kort.

VAR

Jonas Hansen er kun i spil fra VAR-rummet, hvis han mener, der er begået voldsom adfærd til rødt kort i situationen.

Leanders dom

Den langsomme gengivelse af situationen viser tydeligt, at det er Daniel Wass, som ved at holde om Grønnings arm fører den opad, mens han selv læner hovedet ned og dermed selv sørger for, at Grønnings arm bevæger sig op i hovedet på ham.

Jeg kan ikke komme i tanke om mere sølle og usportslig opførsel end den, Brøndby-anføreren viser her blandt episoder vi har set i nyere tid. Hvordan kan det tolkes på anden vis, end at Wass i situationen appellerer for, at Grønning reelt tildeler ham et slag, som havde medført udvisning af Viborg-kaptajnen og to dages karantæne, såfremt dommer Funder var hoppet på limpinden og VAR af en eller anden mystisk årsag havde givet ham ret.

Det er ekstra skærpende i situationen, at Wass tydeligvis ikke mener, han har gjort noget forkert. Der er en kort, lettere ophidset ordveksling mellem de to, hvor Grønning tydeligvis løfter pegefingeren mod Wass og beder ham om ikke at lave den slags narrestreger, mens Wass på intet tidspunkt ligner en mand, der har tænkt sig at nedspille situationen eller grine af sin fuldkommen åndssvage opførsel.

Rent sanktioneringsmæssigt er det en sag for DBUs disciplinærinstans, hvis Wass skal straffes for sin udåd. I kampen havde Funder højest kunne uddele et gult kort til fire strafpoint til BIF’eren for usportslig opførsel.

FCNs Jacob Steen Christensen fik en advarsel på efterbevilling for at træde i straffesparkspletten mod FC København i 2022/23-sæsonen, ligesom FCKs Peter Ankersen blev tildelt en advarsel for at sparke til en udskiftningsbænk på Ceres Park i samme sæson – også retrospektivt. I decideret karantænegivende situationer blev Yankuba Minteh og Mikael Anderson begge tildelt en dags karantæne for at sparke til hhv. et hjørneflag og en mikrofon i 2022 og 2023.

Alle handlinger, som næppe er voldsomt meget mere opsigtsvækkende end Wass’ opførsel i Viborg denne midtuge.

Det er under nedenstående paragraffer, at DBU kan tage en sag op mod Wass.






Brian Riemer sætter ord på Eriksens kollaps




LIVE

TransferLIVE: Succestræner i overraskende skifte?

Brian Riemer sætter ord på Eriksens kollaps

DBU-direktør: Vi følger op med alle spillere

Kommer med kæmpe Agger-nyhed

Alexander Sørloth tæt på storklub – her er lønnen

De 2 MÅ være aktuelle for store danske klubber

– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!

Læge: Eriksens pacemaker støder, som den skal



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

Riemer om akut indlæggelse: ‘Bløder i mit hjerte’

Fem bud – de kan erstatte Kent Nielsen

Stort gyldent håndtryk til Kasper Hjulmand 

‘Jeg har ikke en ambition om at spille for FCK’



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Ademola Ola-Adebomi kan være på vej til Danmark

Journalist: Nu byder de på Superliga-stjerne

Værsgo’, AGF: Her er 6 mulige Mortensen-afløsere

Ny klub i Danmark? Stor SIF-profil klar på exit

Transferklar bomber har scoret flest mål i Danmark



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Brasiliansk VM-mavepuster

Monsterbud på vej

Eriksen er ved bevidsthed efter fald mod Ukraine

Bidstrup hyldes i Frankrigs største sportsavis

Berørt Højbjerg: Vigtigst er, at det endte godt

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

På vej væk fra FCK? ‘Sker forhåbentlig i juni’

Panathinaikos spøger: Dansk stjerne til Neestrup?

Svensk transferrekord knust – smider 210 mio. kr.

Stjernetræner til Brøndby? ‘Vil være spektakulært’

Scorer kassen på dansk drømmeskifte

Arsenal-dansker vender hjem



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

De jagter Henrik Meister

Riemer om Eriksen: Voldsomt chokerende