Hjemvendt Superliga-spiller: Det var som at spille i Jyllandsserien

Søren Reese trækker på smilebåndet, når han tænker tilbage.

– Jeg havde ikke lige troet, at jeg skulle stå i en polsk landsby og spille kamp i den fjerdebedste række på det, der bedst kan betegnes som en pløjemark, siger han.

Desværre for Reese var fodbold på fjerde klasse det eneste, han fik i sin halvsæson i Zaglebie Lubin. Nu er han tilbage i AC Horsens, hvor han skal hjælpe klubben til overlevelse i Superligaen, og han kommer med kufferten fuld af spøjse men også lærerige oplevelser i Polen.

– Jeg har lært vildt meget om mig selv og har stået på egne ben i en klub, hvor alt foregik på polsk. Med mit nordjyske var det ikke særligt nemt at forstå, siger han med et grin.

– Jeg skulle klare mange ting selv og fandt ud af, hvordan de lidt mere ejer én på alle leder og kanter og kan lave planer om på en anden måde, end man er vant til. Jeg tror også, jeg har lært, næste gang jeg skal ud, at jeg skal være mere sikker på, at det er træneren, der henter mig, og ikke en chefscout.

Hvordan kom det til udtryk?

– Det virkede til, at træneren ikke var rigtig klar over, at jeg kom, før jeg stod der. Det gjorde kampen om spilletid sværere, men det var stadig op til mig selv at overbevise træneren om, at han ikke kan komme uden om mig.

Det lykkedes Søren Reese aldrig med. Han fik ingen spilletid på førsteholdet, men måtte altså tage til takke med kampe for reserverne i den fjerdebedste række. Men det var også svære vilkår, ræsonnerer han.

– Det, der irriterer mig mest, er, at jeg ikke fik en kamp eller to til at vise, hvad jeg stod for. Havde jeg været en sæk kartofler der, kunne jeg bedre acceptere, at jeg ikke spillede. Nogle gange er det svært kun at overbevise på træningsbanen, siger Reese.

– Det var anføreren, der spillede i stedet for mig, og han er nu blevet sportsdirektør i klubben. Han stoppede som spiller, efter jeg var taget hjem. Det siger måske lidt om, at det ikke var den nemmeste opgave for mig at slå ham af. Han havde en stor stjerne i klubben og havde været der i mange år.

En træner, der dårligt ved, at man bliver købt, og en anfører, der pludselig bliver sportsdirektør. Den slags finurligheder var livet som fodboldspiller i Polen fyldt med, siger Søren Reese. 

– Det er noget, man kan trække på smilebåndet over, når det kommer på afstand. Vi fik også at vide en søndag aften, at vi mandag morgen skulle af sted og ikke kom hjem i seks dage, fordi vi skulle spille på udebane. Herhjemme var det nok ikke blevet taget så godt imod, men dernede var det almindelig procedure.

Og så var der kampene mod Polonia-Stal, ROW 1964 Rybnik og Polonia Nysa i den fjerdebedste række.

– Det var mest af alt i nogle små polske byer. Langt hen ad vejen var det som at spille en Jyllandsserie-kamp herhjemme. Det var nogle store gutter, men generelt er det polske folkefærd meget åbent og smilende.

– Det var selvfølgelig sjovt at prøve, men jeg havde da helst været det foruden. Til gengæld var det en god anledning til at snakke lidt polsk, i hvert fald fodbold-polsk, smågriner Reese.

Nu er han kommet tilbage til det, der formentlig betyder kampe på højere niveau: AC Horsens i Superligaen. Han var senest udlejet fra FC Midtjylland til Den Gule Fare i 2018/19-sæsonen, og nu skal han hjælpe med at styre holdet i sikkerhed. Der er ni point op til Vejle.

– Det er sindssygt dejligt at være tilbage. Min glæde og sult er blevet vækket, efter jeg er blevet taget så godt i mod. Både af dem, der er kommet til siden sidst, og dem, der var her i forvejen, siger Søren Reese.

– Jeg glæder mig helt vildt til at kunne spille en vigtig rolle. Som jeg også snakkede med Berthel og Niels (Jens Berthel Askou og Niels Erik Søndergård, red.) om: Jeg går kun ind i det, fordi jeg tror 100 procent på, at vi kan løse den situation, vi er i. Jeg ville ikke gå ind i det, hvis jeg ikke troede på det.

Søren Reese kan få sine første minutter i dansk fodbold i denne sæson, når AC Horsens møder Skive IK i en træningskamp torsdag.