Hjulmand indkalder til møde: Vil tale om kollaps

Kasper Hjulmand vil bruge 2-3-blamagen i Kasakhstan til at få skærpet alle spillernes sanser.



Fodboldlandsholdet åbner mandag landsholdssamlingen med et møde mellem landstræner Kasper Hjulmand og spillerne, så kollapset i Kasakhstan 26. marts kan blive talt igennem og parkeret en gang for alle.

Hjulmand og spillerne har ikke været samlet, siden Danmark smed en 2-0-føring og tabte 2-3 i Astana til verdensranglistens dengang nummer 115.

– Jeg har taget rundt og snakket med en del af spillerne siden, for jeg kunne jo ikke lave en debriefing med alle spillerne efter kampen i Kasakhstan.

– Lige om lidt har vi vores første møde, og der bliver vi nødt til at kigge tilbage på, hvad der egentlig skete.

– Det mentale har et ekstra fokus den her gang, siger Kasper Hjulmand mandag eftermiddag.

Danmark var på vej til en sikker udesejr i EM-kvalifikationskampen, og spillerne blev måske lidt for magelige og afveg fra kampplanen, har Hjulmand analyseret sig frem til. Han skal sørge for, at noget lignende ikke sker igen.

– Alle tilbageløb og defensive pligter skal gøres 100 procent, og der var udfald i Kasakhstan. Det er ekstremt vigtigt, at vi bruger sådan en oplevelse til at huske, hvem vi er. Vi er ikke bare et hold, hvor man bare skal spille bolden til hinanden, for der skal også være bund i hele holdet, når vi forsvarer.

– Det skal være en huskekage, og der skal gerne komme en reaktion. Vi kan godt tabe kampe, men vi må aldrig tabe kampe på vores mentalitet eller på at fravige vores grundprincipper, men der var situationer, hvor det ikke var på plads, og det må ikke ske igen, siger Kasper Hjulmand.

Han bruger Argentinas verdensmestre som et eksempel på et hold, der fik et boost efter en slem skuffelse. Sydamerikanerne åbnede slutrunden i Qatar med et chokerende nederlag, men kunne alligevel holde guldfest en måned senere.

– Argentina tabte den første kamp til Saudi-Arabien ved VM. Det skærpede alle argentinernes sanser, og det skal også være det, der sker for os.

– Alle skuffelser kan vendes til noget positivt, hvis man behandler dem rigtigt og med respekt, siger Kasper Hjulmand.

Fredag skal Hjulmand og landsholdsspillerne revanchere sig på banen, når Nordirland kommer på besøg til en EM-kvalifikationskamp i Parken. Tre dage senere spiller Danmark ude mod Slovenien.

/ritzau/





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Jubler over store FC København-nyheder



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Vil sprænge banken for Marcus Rashford



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Dansk angriber sat til salg

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Kontant dom over Elyounoussi

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

FCM-transfer i fare

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

En sort plet på hans eftermæle

Afsløring: FC København afviser millionbud

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

OB vil have tidligere Superliga-profil

Henter Mads Junker

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl