Danmarks altmuligmand: Han er utrolig fleksibel

Efter ni svingende år på landsholdet har Daniel Wass fået succes som fleksibel stamspiller, der kan spille mange pladser.



Få spillere kan rykkes rundt på det danske fodboldlandshold som Daniel Wass.

I de seneste EM-testkampe mod Tyskland og Bosnien-Hercegovina har Daniel Wass spillet både på den centrale midtbane og som kantspiller eller back i højre side.

Under Morten Olsen fik Daniel Wass sin debut på landsholdet i 2011 allerede som 21-årig.

Siden er det dog blot blevet til 30 kampe i rødt og hvidt, og han har haft svært ved at bide sig fast.

Hele ti af landskampene er således opnået under Kasper Hjulmand, som tiltrådte som landstræner sidste sommer efter Åge Hareide.

Forud for EM er 32-årige Wass tiltænkt en nøglerolle som den schweizerkniv, der kan udfylde flere forskellige opgaver.

Landstræner Kasper Hjulmand forklarer, hvorfor han i modsætning til sine forgængere satser så massivt på Wass.

– Jeg synes bare, at Daniel er en rigtig god fodboldspiller. Han har spillet så mange kampe i Spanien på et meget højt niveau. Han er en stor spiller i Spanien.

– Han er utrolig fleksibel. Jeg kan godt lide spillere, man kan modellere lidt med. Han kan spille højre back, central midtbanespiller og kantspiller, så han dækker mange pladser, siger Hjulmand.

Efter en lang årrække med sporadiske optrædener for Danmark med svingende succes er Wass en af de første spillere på holdkortet.

– Han har gjort det fremragende som højre back for os, men også ved at løbe ind i banen og spille derinde og ved at komme helt op i sidste linje.

– Han har spillet en rigtig god sæson i Valencia, og han har i det hele taget gjort det godt i Spanien over mange sæsoner.

– Siden september, da vi mødtes, og frem til nu har han leveret rigtigt gode præstationer på landsholdet, mener Hjulmand.

Wass har spillet over 200 kampe i La Liga for Celta Vigo og senest Valencia, og han kan godt mærke en forvandling på landsholdet.

– Jeg har fået meget mere erfaring og meget mere kvalitet i mit spil. Og så har jeg måske fået ekstra tillid fra træneren.

– Det handler også om, at jeg har udviklet mig som spiller og som person. Det er det, der kommer til udtryk nu, forklarer Wass.

Succesen skyldes også de trænere, Wass har haft. Især defensivt hjalp det at have Marcelino i Valencia.

– Specielt Marcelino i Valencia, som jeg havde i mit første år i klubben. Jeg var tiltænkt en rolle som midtbanespiller, men kom ned som højre back.

– Han var i gåseøjne en meget defensiv træner, så jeg lærte utroligt meget af ham rent defensivt. Jeg har udviklet mig meget defensivt, og det har jeg også bevist i de seneste mange kampe, siger Wass.

Danmark indleder EM lørdag aften mod Finland, og Wass forbereder sig på en rolle som back.

/ritzau/





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Jubler over store FC København-nyheder

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

LIVE: AGF klarede presset!

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Dansk angriber sat til salg



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Kontant dom over Elyounoussi

Afsløring: FC København afviser millionbud

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Henter Mads Junker

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

En sort plet på hans eftermæle

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE