Officielt: Inter henter Hakimi og Lukaku-afløsere

Edin Dzeko bliver holdkammerat med Christian Eriksen i Inter, som også henter hollandsk landsholdsback.



Det har foreløbigt været en hård sommer for fans af de italienske fodboldmestre, Inter.

Klubben har af økonomiske årsager været tvunget til nedskæringer, og flere profiler har sagt farvel. Men lørdag aften kan Inter omsider melde forstærkninger ud, som de fleste kan nikke genkendende til.

Christian Eriksens klub meddeler på sin hjemmeside, at klubben henter angriberen Edin Dzeko i Roma på en toårig kontrakt.

Angriberen fra Bosnien er efterhånden blevet 35 år, men han kan stadig score mål i ny og næ.

I sidste sæson blev det dog kun til syv af slagsen i Serie A for Roma for angriberen, der tidligere har spillet for blandt andet Wolfsburg og Manchester City.

– Inter er en kæmpe klub, mestrene i Italien, og jeg har set, hvad klubben kan, gennem mine seks år i Serie A, siger Edin Dzeko til Inters hjemmeside.

– Nu skal jeg selv spille for dem, og jeg glæder mig, siger Edin Dzeko, der scorede 77 mål i 168 ligakampe for Roma.

Tilgangen kommer, to dage efter at Inter solgte den belgiske angriber Romelu Lukaku til Chelsea. Han scorede på to år 47 ligamål i 72 kampe.

Tidligere har Inter også solgt Achraf Hakimi til Paris Saint-Germain, lige som cheftræner Antonio Conte hurtigt sagde farvel efter mesterskabet.

Han blev afløst på trænerposten af Simone Inzaghi.

Inter har lørdag aften også hentet en afløser for Achraf Hakimi i form af højrebacken Denzel Dumfries.

Den 25-årige hollænder, der kommer fra PSV, har fået en fireårig kontrakt.

Denzel Dumfries var tidligere i sommer med ved EM for Holland, hvor han scorede to mål.

/ritzau/







LIVE

LIVE: Man. Utd.-stjerne misser VM

Nu har Manchester United tilbudt ham en kontrakt

To storklubber bejler til Morten Hjulmand

Markus Solbakken har fået konstateret sklerose

Tilbudt forlængelse – ‘Jeg har andre muligheder’

Zanka færdig – FCK jagter ny stopper

Gravesen slagter FCK: ‘En klub i kaos’

De er favoritter til at hente Kasper Høgh



TOPNYHED

Pokalmestre: Her er FC Midtjyllands vej i Europa

Vildt syn mødte AGF kl. 01.45: ‘Helt sindssygt!’

Øv, Fredericia: Spillerne fortjener jeres stemmer!

De overvejer Christian Eriksen

Manchester United – Nottingham Forest



EKSKLUSIVT

Afsløring: Brøndby arbejder på aftale med stjerne

Kylian Mbappé: Jeg er trænerens fjerdevalg

Han er førende til at erstatte Hjulmand

Stjerner gav klar besked til Eriksen

FC Nordsjælland køber offensiv profil

FCM-boss ekstremt stolt: Verdens bedste eksempel



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Er han virkelig fremtidens mand, FC København?

Sindssygt Simsir: Og nu skal du til udlandet!

Aral Simsir i kæmpe kærlighedserklæring

LIVE: Slutfløjt i Parken

OB-åbenbaring tæt på stort salg til Bundesligaen

Raser: Det er latterligt!

Svensson vrisser: ‘Synes du FCM skaber nok?’

Sker det for FCK? ‘Latterligt at sige igen!’

Dansk landsholdsspiller forlænger med Stuttgart

FC Midtjylland-stjerne er Forårets Profil

Thomas Frank scorer sommerjob

Fyrværkeri affyret foran FCM-hotel



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Kæmpe salg på vej? Superliga-stjerne med afsløring

Chelsea – Manchester City