Investorer har spurgt på AGF: Blev aldrig konkret

I AGF har ledelsen og ejerkredsen i modsætning til i mange andre Superliga-klubber ikke været tæt på at sælge klubben til nye investorer fra hverken Danmark eller udlandet.

De seneste små ti år har klubopkøb ellers nærmet sig en sport i dansk fodbold, en trend der blev kickstartet med købene af FC Midtjylland i 2014 og 2016 af henholdsvis Matthew Benham og Tom Vernon (med medinvestorer), to fodbold-forretningsfolk der begge er briter.

Men i AGF har ejerne ikke umiddelbart nogen planer om at sælge, selvom formanden selvfølgelig ikke kan udstikke nogen garantier for, at aktier, der er frit tilgængelige på markedet, ikke bliver opkøbt.

– Som jeg plejer at sige, så er vi jo en børsnoteret klub. Vores aktier kan købes og sælges hver eneste dag på Fondsbørsen. Og hvis der er nogen, der ønsker at købe AGF-aktier, så kan man jo bare gå i gang, siger Lars Fournais til Tipsbladet.

– Men jeg synes, at vi har så solid en ejerstruktur, at hvis vi har behov for at få tilført yderligere penge til noget, som peger fremad, og som kan øge værdien af AGF, så har vi jo stadigvæk mulighed for at gå til vores eksisterende aktionærer. Så jeg ser ikke umiddelbart noget behov for et andet ejerskab, medmindre det andet ejerskab kan drive klubben bedre, end vi gør i dag.

Men hvis ejerne har de økonomiske muskler, hvorfor poster de dem så ikke i AGF, så klubben kan øge sit budget og hamle op med FC København, FC Midtjylland, Brøndby IF og FC Nordsjælland? Fordi så havner klubben netop i den situation, at den bliver afhængig af sine velgørere for at løbe rundt.

– Jeg synes, at det er en usund ting, hvis man puster en økonomi op, fordi man låner nogle penge af sine ejere, eller ejere skyder penge ind. Jeg mener, at vores økonomi skal udvikle sig ved, at vi tjener pengene selv. Det er sund virksomhedsdrift. Og det kan vi i AGF. Vi kan række ud efter meget større indtægter end det, vi får i dag, og dermed kan vi også stille og roligt lægge på hvert eneste år på vores spillerbudgetter. Og det er det, vi gør, siger formand Fournais.

Men selv om fremmede penge ikke er noget tema for AGF’s ejere, er det ikke, fordi der ikke er nogen interesse. Den er bare aldrig nået længere end de indledende manøvrer.

- Hvis der lige pludselig er nogle udefra, der kontakter mig og siger: ”Kan vi købe AGF? Vi vil tilbyde sådan og sådan”, så er det jo min opgave som bestyrelsesformand at spørge vores aktionærer, om de synes, det er attraktivt, og så skal de tage stilling til det. Men indtil nu har der ikke været noget som helst konkret i den retning, siger han.

Har der slet ikke været noget? Vi ved jo, at de fleste klubber jævnligt får mere eller mindre seriøse henvendelser.
- Jeg har da også talt med nogen, men der har ikke været noget konkret overhovedet, udover snak.

Det tyder altså på, at AGF’s ejerskab i store træk ikke kommer til at ændre sig. Hvor andre ejere har været dybt involveret i alt lige fra trænerfyringer til spillerindkøb, lever de en mere tilbagetrukket rolle i AGF.

Førnævnte Kim Larsen sidder i bestyrelsen, ligesom de øvrige medlemmer af bestyrelsen har mindre aktieposter, så aktionærerne er ikke helt afskåret fra beslutningerne. Men som Lars Fournais siger:

- Det er jo ikke sådan, at jeg ringer til en storaktionær, hvis vi skal købe eller sælge en spiller. Det ligger hos bestyrelsen og direktionen suverænt. Det skal det også gøre.

- Jeg er jo sådan indrettet, at hvis man er aktionær i en virksomhed, så gør man sin indflydelse gældende gennem valg af bestyrelse. Og hvis man som aktionær ikke sidder i bestyrelsen, så skal man efter min mening ikke udtale sig om, hvad der sker i den virksomhed. Det ser man jo eksempler på nogle steder. Jeg skal nok lade være med at nævne navne, det kan du selv tænke dig til. Men det, synes jeg, er uheldigt. Det ser du heller ikke ske i Aarhus.

Dette er et uddrag fra en artikel i Tipsbladets trykte udgave.