Jagter drømme-angriberen: Sådan gør ‘PC’ og FCM

Vi har de hovedstødsstærke.

De gode afsluttere.

De gode opspilsstationer.

Driblerne og langskytterne.

Topscorerlisten i Superligaen er i sagens natur ikke komplet her med 17 af 32 spillerunder afviklet. Men ud over at fortælle om gode præstationer og spændende profiler, giver listen også en god idé om, hvad Superligaen og klubbernes angrebsspil er her ved udgangen af 2023, og også hvad der er svært for Superligaen i kampen om at finde og fastholde de mest attraktive i fodbold.

Ændringerne i spillet
Noget af det påfaldende ved topscorerlisten her halvvejs er forskelligheden i de spillere, der har scoret.

Der er spillere med udgangspunkt på kanten og et stykke uden for feltet på midtbanen, der er det, mange vil se som angribere med klassiske target-elementer som Cho Gue-sung og Patrick Mortensen, Lyngbys stærke opspilsstation og afslutter Andri Gudjohnsen, og nogle allround-typer, der ikke helt har Cho og Mortensens evner i luftspillet men stadig header et hæderligt hovedstød.

Og så er der også dem, der glimrer ved deres fravær, som Superligaens dyreste spiller Andreas Cornelius, der har været plaget af skader og brugt megen tid på genoptræning, sidste sæsons flittige Brøndby-målscorer Ohi Omoijuanfo (fem mål ligesom kollegaen Mathias Kvistgaarden) og andre gode navne, der har været tunge investeringer for Superliga-klubberne.

– Det er ikke sådan, at den ene type målscorer nødvendigvis er bedre end andre. Det handler først og fremmest om, hvordan man taktisk vælger at spille og komme til chancer, siger Francis Dickoh, der er ekspertkommentator på Viaplay og tidligere topspiller.

– Vi skal have øje for, hvordan fodbold har udviklet sig. Hvis vi ser på nier-positionen, har kravene i mange klubber udviklet sig meget. Hvor det dengang, hvor vi voksede op og var unge var en succes, så snart man som angriber havde scoret et mål, skal man i dag udfylde mange roller taktisk i de fleste fodboldklubber.”

– Et rigtig godt eksempel er Cristiano Ronaldo, der på nogle måder måske var verdens største målscorer. Han blev vejet og fundet for let, fordi han ikke bidrog med nok defensivt. Det defensive arbejde, det første pres, den gode positionering, rollen som opspilsstation, der er rigtig mange roller, den moderne angriber skal udfylde. Og det har så også betydet, at ansvaret for at score målene er blevet bredt længere ud, siger Francis Dickoh.

– Ud over at score mål bidrager spillere som Patrick Mortensen, Cho Gue-sung og Andri Gudjohnsen også meget til deres hold, fordi de er gode til at sætte det første pres, til at holde fast i bolden og til at hjælpe deres holdkammerater. Der kan vi se, hvordan angrebsspillet har udviklet sig i Superligaen, ligesom det har ude i de store ligaer i Europa, siger Francis Dickoh.

Derfor er det så svært
I FC Midtjylland kan fansene for første gang siden salget af Paul Onuachu i 2019 glæde sig over at have ikke bare én men to angribere, der ser ud til at have evnerne til at score regelmæssigt og hjælpe hinanden og holdkammeraterne på de offensive midtbanepladser.

Så hvorfor købte bosserne i FC Midtjylland og for den sags skyld FC København og Brøndby IF, de tre klubber med flest penge, ikke bare flere af den her type spillere?

– Den mest væsentlige årsag til det er nok, at det sværeste i fodbold er at score mål, og at alle vil have de spillere, der viser at kunne score mål i Superligaen og på højere niveau i udlandet, siger Francis.

Da Tipsbladet vendte problematikken med FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen tidligere på året før købet af Cho Gue-sung og før ankomsten af Franculino på fri transfer, var FCM-chefen inde på, at efterspørgslen på angribere er så enorm, at man som dansk klub næsten er tvunget til at tage chancer, også selvom man betaler rekordbeløb.

– Det er ikke den sværeste position position at finde spillere til. Men det er den allerdyreste,” sagde Svend Graversen.

– Med angribere er det simpelt. De skal sparke den i kassen nok gange. Men vi skal finde dem tidligere i forløbet, end vi skulle på transfermarkedet for fem år siden. Ellers bliver det for dyrt, for priserne stiger meget, meget hurtigt, siger Svend Graversen.

Er sportschef Svend Graversen, direktør Claus Steinlein og den sportslige afdeling i FC Midtjylland så helte nu, mens FC Københavns sportsdirektør Peter Christiansen er en idiot for at have betalt en rekordsum for Andreas Cornelius?

Så forsimplet kan man slet ikke stille det op efter Francis Dickohs mening.

– Skal vi være helt ærlige, har Peter Christiansen nok ramt forkert flere gange, end han har ramt rigtigt på de offensive spillere. Men når han så har ramt rigtigt, har spillerne simpelthen været så gode. Så har de niveau til at spille i en langt større liga end Superligaen. Den model har FC København jo råd til, selvom de får på puklen for det, siger Francis Dickoh.

Sådan forsøger de at finde målscoreren
Risikofrit er det altså ikke at hente angribere og målscorere, og derfor forsøger flere klubber da også selv at uddanne dem.

– Jeg tror, mange helst vil udvikle dem selv. FCK har faktisk været ret gode til det, hvis vi ser længere tilbage på typer som Andreas Cornelius og Jonas Wind, mens de nok også håber, Orri Oskarsson kan komme i den kategori.

– FCM udviklede Paul Onuachu, FC Nordsjælland spillere som Marcus Ingvartsen, Emiliano Marcondes og Andreas Skov Olsen. Jeg ved ikke, om det er lettere, men det er helt sikkert billigere end at købe dem udefra. Og så er der måske også en tendens til, at klubberne er mere tålmodige med de spillere end dem, man køber i udlandet og forventer scorer mål fra første dag, siger Francis Dickoh.

– Det vigtigste er, at man forstår, hvem man er, hvad man vil som klub, og hvilke typer, man har brug for. Og så skal man være i stand til at scoute dem. Jeg ved godt, data er enormt vigtigt, men jeg tror stadig, den gode, gammeldags scouting og tjekket af spillernes personlighed er det vigtigste. De målscorere kan være nogle særlige typer, og der skal man have øje for at have højt til loftet og sikre, de trives i et dansk omklædningsrum, siger Francis Dickoh.

– Man skal have så meget info i Portugal på en spiller som Franculino, som FC Midtjylland havde. Eller som Lyngby kunne se lyset i Andri Gudjohnsen, selvom det måske ikke kørte 100 procent i Norrköping, fordi træneren Freyr Alexandersson kender Andri Gudjohnsens far Eidur fra landsholdet og præcis vidste, hvem man havde at gøre menneskeligt.

– Og så skal man også nogle gange være dygtig og heldig, siger Francis Dickoh.