– Jeg har bestilt tid til en AGF-tatovering

Michael ‘Jøden’ Christiansen er så sikker på, at AGF vinder guld, at han allerede har bestilt tid hos tatovøren.



– Dengang da alle andre grinte, da ham klovnen fra Brøndby fik lavet ”The Double”-tatoveringen – jeg har da allerede bestilt tid til, at jeg skal have lavet et ”Hattrick-Mortensen” eller en med Poulsen. For fanden da, jeg tror på det shit her!

Man er ikke i tvivl om, hvor tilhørsforholdet ligger henne hos den kendte danske rapper Michael ‘Jøden’ Christiansen. Og man er heller ikke i tvivl om, hvorfor humøret er højt i øjeblikket.

For ‘Jøden’ er gigantisk AGF-fan, og holdet har efter et fremragende 2023 pludselig spillet sig helt op, hvor det er sjovt i Superligaen. Pludselig er man guldkandidat, og lykkes den store triumf, så kan Michael Christiansen se frem til en mesterskabstatovering. Det her er – med hans egne ord – større end fodbold.

– Selv hvis der er EM eller VM, så er AGF stadig det fodboldhold, jeg holder mest med. Jeg vil hellere have, at GF bliver danmarksmestre, end at Danmark bliver europamestre eller verdensmestre.

– Jeg har heller ikke et engelsk, tysk eller spansk hold. Folk har jo hold i hele verden. Der er kun GF. Jeg elsker at være ude og se fodbold, og jeg ser også gerne bold med hold, jeg ikke holder med. Men det her er – må jeg næsten være så fræk at sige – større end fodbold, fortæller han til Tipsbladet.

Tror ikke på jinx
Da AGF sidste weekend for alvor meldte sin guldkandidatur, gjorde de det ved at smadre Viborg med hele 3-0 foran et propfyldt Ceres Park. Slagsange blev sendt mod spillerne i flæng, og Nicolai Poulsen har senere sagt, at Århus står i flammer.

Hypen omkring et AGF-mesterskab er reel, og det handler ifølge ‘Jøden’ også bare om at lave noget larm.

– Nogen siger, at tomme tønder buldrer mest, men det er jo løgn. Det er jo helt sikkert tønder fyldt med gulddrømme, der buldrer mest, så vi laver larm nu!

Og larmen er kommet for at blive, hvis man altså skal tro på rapperens mavefornemmelse.

– Jeg giver dig 49 procent chance for, at vi ikke vinder. Min makker Janus spillede 120 kroner på, at GF blev mestre til odds 400 ved sæsonstart. Den kan give 48.000 lige nu. Vi er selvfølgelig mange, som håber på det, men jeg vil næsten gerne give 48.000 for at vi vinder, siger han.

Og så tilbage til tatoveringen, for ‘Jøden’ er ikke bange for at jinxe noget, selv om han allerede har bestilt tid. Det gik trods alt galt for Brøndby, der dengang smed mesterskabet.

– Jeg tror ikke på jinx. Al det der hybris, nemesis og guder og sådan noget… De eneste guder, jeg tror på, er guderne fra Fredensvang.

Skriver en sang til Uwe
AGF’erne er så sandelig guder i ‘Jødens’ øjne. Når han skal fremhæve nogle AGF-spillere, så starter han med de sædvanlige i form af Patrick Mortensen, Jesper Hansen og Nicolai Poulsen, men hurtigt udvikler det sig til, at stort set samtlige spillere bliver nævnt.

Også cheftræner Uwe Rösler får den helt store kærlighedserklæring. Sådan er det, når man overtager et hold, som var tæt på nedrykning, til pludselig at være guldkandidat. Dette endda med en indlevende stil på sidelinjen, som man hurtigt bliver betaget af.

– Jeg er rigtig glad for Rösler, siger ‘Jøden’ og understreger, at Rösler er tredje led af et maratonprojekt, som startede med Glen Riddersholm, og som derefter havde David Nielsen i spidsen.

–  Det er smukt det her. Jeg har fået lov af konen til, og vi har ikke parbilleder nede i stuen, at købe nogle rammer, og jeg må hænge alle AGF-trænerne op i rammer inde i vores stue, griner han og fortsætter:

– Jeg ved ikke helt, hvad man skal med en Wieghorst, eller hvor stort et billede man skal have af Ove’rne, men Glen, David og Uwe kommer eddermame i de store rammer!

Udover at Rösler muligvis kommer til at hænge i stuen, så kan den karismatiske tysker også meget vel blive en del af ‘Jødens’ sangrepertoire i fremtiden. ‘Jøden’ er en del af ‘Den Evige Nedtur’, som hvert år laver et nummer til AGF. Nummeret i år kan meget vel blive med tyskeren, afslører han.

– Det er lidt farligt at nævne spillere. Jeg siger ikke, at spillerne ikke elsker Århus. Men på det første nummer, vi lavede, havde jeg et shout-out til Jens Stage, og hvor vi er i studiet, imens vi er ved at indspille det, hører vi, at Jens Stage er blevet solgt til fucking FCK.

– Der måtte jeg lige lave linjen om til noget, der måske var mindre flatterende, siger Michael Christiansen og pointerer, at han arbejder sammen med Kejser A, Ham Den Lange og Søren Karim fra Bogfinkevej på nummeret.

Flere ting skal gå op, hvis AGF skal sikre sig sit første danskermesterskab siden 1986. Først og fremmest skal man hente fire point på førerholdet FC Nordsjælland. Netop FCN møder man på søndag hjemme på Ceres Park.

Bliver det til en sejr her kan alt ske, og så vil Jøden være endnu tættere på at få sin mesterskabstatovering.






TransferLIVE: Tidl. SL-profil tager til ny PL-klub




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Elfenbenskysten – Norge

Brøndby med transferscoop?

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Kryptisk transfermelding

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

FC København-farvel rykker nærmere

Afviste Premier League-klubber

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Spændende melding

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Brasilien – Japan



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner

Tæt på kæmpetransfer