– Jeg havde aldrig planlagt at spille i Danmark

Justin Lonwijk var et af Hollands store talenter som ung, og han havde aldrig troet, at han skulle spille i Danmark. Det gør han nu, hvor han er en stor profil i Viborg FF, men han drømmer stadig om de største ligaer.



Der var nok ikke mange danske fodboldfans, der havde hørt navnet Justin Lonwijk, før Viborg FF for lidt over et år siden præsenterede den hollandske midtbanespiller på en lejeaftale fra FC Utrecht. Man skulle dog ikke scrolle meget på Google for at finde ud af, at det var en spiller med et vist talent.

Han har spillet for de hollandske ungdomshold op til U19-niveau sammen med stjerner som Matthijs de Ligt og Donyell Malen, og så har han fået sin fodboldopdragelse hos PSV Eindhoven, hvor han nåede en masse ungdomskampe og i en periode var fast mand for U19-holdet.

Nu viser 22-årige Justin Lonwijk sit talent i Danmark, hvor han er en af de store profiler på et Viborg-hold, der som oprykkere har imponeret i Superligaen. Men hvordan havnede hollænderen i Viborg FF? Det er der en særlig grund til.

– Jeg var i FC Utrecht, hvor jeg havde en god start, hvor jeg spillede flere kampe, men så havnede jeg på bænken og blev ramt af skader efterfølgende. Jeg var en del i andetholdet, der spiller i den næstbedste række i Holland. Jeg spillede meget, men jeg havde spillet i den række, siden jeg var 17 og spillede for PSV, så det var ikke udfordrende nok for mig.

– Efter halvandet år i Utrecht ville jeg skifte for at vise mig frem på en rigtig scene for et førstehold, selvom det måske var i 1. division. Jeg ville spille på et førstehold, fordi presset altid er anderledes end på et andethold i Holland, hvor unge spillere får chancen, og hvor det er ligegyldigt, om man vinder eller taber. Der er intet pres. Jeg skulle tage skidtet for min egen karriere, fortæller Justin Lonwijk til Tipsbladet.

Og her faldt valget på Viborg FF, selvom der også var bud fra hollandske klubber.

– Viborg FF havde en fin plan om at leje mig, og så kunne jeg komme permanent, hvis de rykkede op i Superligaen. I mit hoved var det en virkelig god mulighed for at vise mig selv frem hos en klub med stort pres på. Og der var så muligheden for at tage endnu et skridt op til Superligaen, hvilket så er sket. Det var derfor, jeg tog til Viborg, siger Justin Lonwijk.

Sportsgal familie
At Justin Lonwijk skulle havne som professionel fodboldspiller var næsten ikke til at undgå. Hollænderen kommer således mildest talt fra en sportsfamilien.  

Faren spillede fodbold – dog ikke i en stor klub, er Justin Lonwijk hurtig til at påpege – og moren spillede tennis. Viborg-profilens søster har også spillet tennis på et højt niveau, mens lillebror Nigel Lonwijk er på kontrakt i den engelske klub Wolverhampton, hvorfra han lige nu er udlejet til hollandske Fortuna Sittard.

– Min far gav mig selvfølgelig en bold, da jeg var tre-fire år gammel, men det var mig, der var virkelig vild med bolden og ville træne med min far og bad ham om at hjælpe med at gøre mig bedre. Derfor pressede han mig også. Fordi jeg kunne lide det. Det handlede om, at jeg kunne lide at spille, og han kunne lide at gøre mig en bedre spiller, fortæller Justin Lonwijk.

Hvem er den bedste fodboldspiller i familien?

– Det kan jeg ikke sige, griner han og tilføjer dog:

– Hvis man ser på, hvor han er, og hvor jeg er, vil jeg give Nigel (lillebror Nigel Lonwijk, red.) mere kredit end mig, fordi han har spillet flere kampe på førsteholdet i Eredivisie. Han er også på kontrakt i en stor klub i England, så jeg ville give den til ham.

Mens han hjemmefra ikke har oplevet et forventningspres, har der i de hollandske medier været fokus på den nuværende Viborg-spiller fra en ung alder. 

– Jeg var i PSV, fra jeg var 10 år gammel, og der var jeg altid en af de fire-fem bedste på de forskellige hold. Selvfølgelig kaldte alle mig et stort talent og en god spiller, men det pressede mig ikke. Det var bare en fed følelse. Jeg følte også, at jeg var en af de bedste, så jeg ville bare spille sådan. Men jeg lagde et større pres på mig selv, end omgivelserne gjorde, fortæller han.

Hollænderkoloni og fremtidsplaner
Med skiftet til Viborg forlod Justin Lonwijk familien og de trygge rammer hjemme i Holland for i stedet at skulle stå på egne ben i et vidt fremmed land.

Helt på egne ben har han dog ikke stået. Der er nærmest opstået en hollænderenklave i domkirkebyen, hvor også hollænderne Lars Kramer, Jay-Roy Grot og Clint Leemans spiller, og de ses ofte i fritiden. Men der har været visse situationer, hvor den 22-årige midtbanespiller virkelig har skullet lære at tage vare på sig selv.

– Det var meget nyt. Det er et helt andet miljø, og der er helt andre forventninger. I Holland var jeg stadig en ung spiller, og de giver en et skema for hele ugen om, hvornår man skal træne, træne individuelt og sådan. Det er det samme her, men her forventer de også, at man skal gøre ting på egen hånd. Det er noget, jeg har lært. Hvis jeg skal forbedre mig, skal jeg træne individuelt i min fritid og lave mit eget skema. Det var nyt for mig.

– Selvfølgelig er jeg også meget langt væk fra familien, og man savner dem selvfølgelig, men vi er i kontakt hver dag. Man lærer at leve med det, siger han.

Snart kan næsten halvdelen af den hollandske kerne imidlertid være væk fra Viborg FF. Lars Kramer har allerede fortalt over for bold.dk, at han forlader klubben ved kontraktudløb til sommer, og også Justin Lonwijk kan også måske se frem til et klubskifte efter denne sæson.  

– Jeg har altid drømt om de store klubber, og nu er det mere virkeligt at tænke på dem og det næste skridt i den nære fremtid, at skifte til en stor liga.

Har du en form for karriereplan?

– Det er virkelig svært at have det. For jeg havde aldrig planlagt for to år siden, at jeg ville være her i Viborg og spille i Danmark. Men på den korte bane er det nemmere, og planen var at komme her i januar 2021, rykke op i Superligaen, have en god sæson, og så forhåbentlig lave en god transfer til sommer (i 2022, red.), lyder det fra Justin Lonwijk.

Før en eventuel sommertransfer skal sæsonen dog færdigspilles, og her skal Viborg FF jagte syvendepladsen i Kvalifikationsspillet, der giver adgang til Europa-playoff. De indleder slutspillet på hjemmebane mod SønderjyskE fredag aften. 





TIPSBLADET SPECIAL

Watch along: Se landskamp med Tipsbladet

Morten Bruun med dyster spådom

Moukoko trækker overskrifter i Tyskland

– Så har han ikke en fremtid som landstræner

I svime over Morten Hjulmand

Nu dukker første historie op

Håber på FC København-exit

Presset træner vil rotere mod FCM



TOPNYHED

Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer

Absurd guldregn over Wolfsburg – 520 millioner

Hvor er Jens Stage? – Nu svarer Riemer

Jon Dahl roser uhyggelig bomber

– Er der virkelig brug for ham i truppen?



TIPSBLADETS DOM

Han ligner et fejlmatch i Brøndby

Schmeichel trækker overskrifter i hele verden

FCK: De skal rådgive os om ny sportsdirektør

Måbende Tottenham-spiller afviser historie

Sat på plads af FCM – nu vil Bayern have ham

Peter Schmeichel hårdt ramt: ‘Er seriøst skidt!’



FANKLUBBEN

‘Han har været en stærk signing for AGF’

Barcelona vandt 7-2

Nej, nej, nej – dansk stjerne udgår med skade

Stortalenter ikke udtaget – nu svarer Knudsen

Nu forklarer Noah Nartey

Troels Bech slår fast: Glem det!

Skal denne angriber nu til Superligaen?

Sammenligner Damsgaard med Iniesta

Så du detaljen på tv? Går verden rundt

Afsløring: Hobro IK sælger Villads Rasmussen

Skifte på vej: Marcondes meldes færdig i England

Tøfting slår fast: ‘Det ville være en skandale!’

Rundens hold i Superligaen – 23. runde



FANKLUBBEN

‘Ingen tvivl om, at de rykker ud af Superligaen’

Stjerne ude: ‘Ved ikke om jeg vil have ham med’

Tahirovic-situation skaber debat i Bosnien

‘Det var en grædefærdig ung mand, jeg talte med’

Barcelona – Newcastle United

Pep Guardiola tager usædvanlig beslutning

Overraskende U21-trupudtagelse

Knuste dem på en halvleg – så var FCM overbevist

Enorme Superliga-talenter udtaget

FCM-kaptajn roser landsholdsdebutant

‘Vi står og parerer som en groggy bokser’

Stjerne misser VM-kvalifikationskampe

Får pludselig trofæ: Ville bare overholde reglerne

Vred Senegal-leder vil anke fratagelse af titel

Efter skandaløse scener: Mister mesterskabstrofæ

Schmeichel afslører: Min karriere kan være slut

‘Steve Cooper må være under et markant pres’

Sådan har du aldrig set dem før

Vildt comeback slukker Bodø/Glimts eventyr

Manchester City – Real Madrid

Klar besked fra Hjulmand: ‘Ikke tilfreds!’

– Ikke for debutanter!

Chelsea – Paris Saint-Germain