Kaotisk exit i FCK: Jeg har det stadig mærkeligt

Valdemar Lund skiftede i vinterens transfervindue fra FC København til Molde, og Lund fortæller til Tipsbladet, at han fik et kaotisk afsked med Superliga-klubben. Lund havde blandt andet håber på en bedre afsked i FCK.



– Jeg har det stadig mærkeligt med at snakke om det.

21-årige Valdemar Lund skiftede væk fra FC København i vinter, da han blev solgt til norske Molde.

Et halvt år er gået, men han har stadig svært ved at snakke om FCK-exittet.

Jeg fik lidt et chok.

Valdemar Lund
Tidligere FCK-spiller

Nu åbner forsvarsspilleren dog op for afskeden med FC København i dette interview med Tipsbladet, og han mener, at det var et kaotisk forløb op til salget.

– Jeg har det stadig mærkelig med at snakke om det. Jeg har stadig så mange følelser for den klub, og klubben bragte mig frem i lyset til at starte med. Afskeden var en smule kaotisk, da jeg føler, at tingene gik lidt for hurtigt i forhold til de beslutninger, der blev taget.

– Mine agenter fandt et rigtig fint sted til mig, og jeg er rigtig glad for, hvor jeg er endt nu. Selvfølgelig kunne jeg godt have tænkt mig en afsked, som alle mine holdkammerater fik, når de blev skudt afsted for et millionbeløb. Sådan er det ikke altid i fodbold. Det har jeg også lært i fodbold. Det er ikke nemt, men sådan er det, siger Valdemar Lund til Tipsbladet. 

Opholdet i FCK var langt fra en dans på roser for Valdemar Lund. Han kom blandt andet på glatis i FC Københavns Champions League-opgør mod Bayern München. Danskeren lavede nemlig en stor fejl, og det kostede FCK et nederlag. Det fik flere FCK-fans til at svine ham til på de sociale medier.

Lund fortæller nu, at han savnede opbakning fra FCK på daværende tidspunkt.

– Det med fansene, så tungt tog jeg det altså heller ikke, men jeg kunne bare mærke på min selvtillid. Jeg følte måske ikke, at jeg fik den opbakning rundt omkring i klubben, som jeg havde håbet, efter jeg lavede den store fejl. Det var mere nogle lidt vildere beskeder, som jeg ikke vil sige højt.

– Jeg fik lidt et chok. Min relation til fansene, synes jeg, altid har været fin. Det er nogle få idioter, som er tastaturkrigere, og de ville ikke turde sige en skid, hvis jeg mødte dem i virkeligheden. Jeg har altid haft et godt forhold til fansene, og jeg har også nogle venner, der står der.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Alamy

Perfekt ‘move’
Nu er forsvareren en del af den norske Eliteserie-klub, og det har været et godt step for ham i jagten på fast spilletid.

– Man kan sige, at niveauet til træningerne i København er sindssygt højt også i forhold til hele Norden og i Europa, hvor det er sindssygt intenst. Der kan man måske sige, at når man kommer hen til et sted som Molde, så bliver man også automatisk skubbet lidt frem i rampelyset, når man er vant at træne intenst i København.

– Jeg havde et par muligheder, hvor jeg kunne have taget hen, men jeg valgte Molde, da de er kendt for at udvikle spillere, købe dem relativt billigt og sende dem afsted for store beløb.

– Det vidste jeg godt på forhånd, og jeg vidste godt, at det er en god klub, og niveauet er højt. Vi kæmper også med i toppen af Eliteserien og prøver at finde pokalen. For min udvikling var det det perfekte move i forhold til min situation i København.

Valdemar Lund har stadig en stor kærlighed til FC København på trods af exittet i klubben. Derfor kan det også være, at den unge forsvarer vender retur til løverne en dag, hvis alting går op i en højere enhed.

– Jeg kan huske, da jeg var en lille dreng, og folk spurgte, hvad ens drømme var. De andre svarede Barcelona, og så svarede jeg altid, at jeg gerne ville være FCK-spiller.

– Jeg er taget ud nu, og jeg tænker, at jeg vil blive væk fra Danmark i et stykke tid og få en masse erfaring og udvikle mig som fodboldspiller. Så håber jeg selvfølgelig i mit FCK-hjerte, at jeg kan vende tilbage, hvis timingen er der, og jeg er god nok, siger Valdemar Lund til Tipsbladet.

Lund nåede at spille 45 kampe for FC København på tværs af alle turneringer på førsteholdet.

Danskeren er lige kommet fra en skade i norske Molde, og Tipsbladet har også talt med ham om tilværelsen i Norge. Det kan du læse om på fredag.







LIVE

TransferLIVE: Drømmer om vild genforening

Medie: Grønbæk er millimeter fra drømmeskifte

Meldes færdig – Jens Stryger på vej til Danmark?

Transferopfordring: Hent Jonas Wind

Meldes varm på ombejlet dansk stjerne

Superliga-boss reagerer på Eriksen-rygte

Drømmeopkald fra Brian Riemer – ferie aflyst

Patrick Mortensen: Derfor skifter jeg til Brøndby



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Superliga-bombe: ‘Nogle vil finde det her bizart’

Jagter tidligere AGF’er

Storklubber står i kø for Roony Bardghji

Lyon er interesseret i endnu en dansker



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Fatter intet af Brøndby-bombe

Bekræfter kæmpebud

Politi bruger tåregas mod demonstranter før VM

Overraskende skifte lurer

Trist: Marios Oikonomou er død



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Arne Slot sender afskedsbrev til Liverpool

Gave til Dorgu fra fodboldstjerne?

Grønbæk hylder dansker

Superliga-stjerne siger nej: SIF-hjertet for stort

Laudrup i chok: ‘Mener du det?’

Næste sæson skal vi i Europa

Superliga-stjerne udtaget til VM

Legendesøn skifter til AGF – så lang er kontrakten

Udpegede ham som ny Brøndby-boss for to år siden

Vil spare millioner: Vender Brøndby-stjerner hjem?

– Neestrup kan blive næste landstræner

Riemer: ‘Jeg synes, at det er en skamplet’



Opfordrer til fyring: Han er IKKE dygtig nok!

Afslører fremtidsplanerne: ‘Det håber jeg’

Han vender hjem til FC København