Karakterbogen: En ren katastrofe, kære sportschef!

Efterårssæsonen i Superligaen er spillet færdig, og Tipsbladet ser her nærmere på, hvordan hver af de 12 klubber klarede strabadserne. Her er det Vejle, der har haft et rædsomt efterår.



Efterårssæsonen i Superligaen er forbi for Vejle Boldklub, og det er tid til en standpunktskarakter her halvvejs i sæsonen.

Vejle overlevede med en flot slutspurt i april og maj, og al den medvind, VB havde på det tidspunkt efter et vildt halvår med Cagdas Senyürek-skandalen, blæser nu som en iskold østenvind ind over Vejle Fjord.

Vejle Boldklub
Placering: 12
Point: 6
Point sammenlignet med december 2023: -8
Målscore: 16-40 (12)
Ligatopscorer: Dimitrios Emmanouilidis/3 mål
Afslutninger: 221 (7)
Afslutninger inden for rammen: 70 (8)
xG: 19,9 (10)
xG mod: 34,5 (12)
Boldbesiddelse: 43,9% (12)
Største profil: Oliver Provstgaard
Bedste nye spiller: Den fornyede lejeaftale med David Colina
Største negative overraskelse: At man kunne ramme så skævt på spillerhandlerne i sommer efter en flot og følelsesladet overlevelse.
Sædet brænder under: Sportschef Marius Nicolae
Bedste kamp: 2-0-sejren over Lyngby i oktober
Værste kamp: Pokalnederlaget til Brønshøj fra 3. Division efter straffespark
Omgivelsernes forventning før sæsonen: Overlevelseskamp
Karakter: 0

286743

Oliver Provstgaard (til venstre i rød trøje) gik i sommer glip af et skifte til Italien, og det har været en voldsomt svær halvsæson for den unge VB-profil og holdkammeraterne. Foto: Alamy

ANALYSE
Hvis vi tager de ekstremt positive briller på, spræller Vejle trods alt spillemæssigt efter trænerskiftet og har en chance for at overleve i slutspillet, for især Lyngby men heller ikke Sønderjyske er usårlig. Man dominerede eksempelvis chanceskabelsen i den afsluttende ligakamp mod FCM.

Men det er en meget, meget fattig trøst.

For Ivan Prelec fik overhovedet ikke de spillere, han skulle have til en mere offensiv stil, endsige nye spillere, der kom tæt på at erstatte Onugkha, Trott og Albentosa i individuelt niveau.

Derfor ligger VB fortjent sidst i Superligaen og har i mange kampe mere lignet et 1. Divisions-hold end majs positive overraskelse.

Der skal et par velvalgte forstærkninger til, før VB har en seriøs overlevelseschance mod især Sønderjyske, der spiller friskt til og nu har 10 points forspring i vinterpausen.

Sportschef Marius Nicolae må være under pænt stort tryk for at ramme nogle nye spillere i januar, der kan hjælpe med missionen, og præcis som vi også gjorde i sommer, undrer det stadig, at det ikke var muligt at finde stærkere afløsere for så gode spillere som Onugkha, Trott og Albentosa, når deres kommende afgang mere eller mindre var telegraferet allerede midt på foråret.

Det er tydeligt, at alt ikke er vel i Vejle Boldklub omkring en ejer, der gerne vil sælge klubben, og det er svært at konkludere andet, end at det også gik ud over fodboldholdet her i anden halvdel af 2024.

Klubberne er vurderet udfra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.







TIPSBLADET SPECIAL

Quiz til kampen – nyt format til Champions League

Bekræfter FCK-exit? ‘Der er noget under opsejling’

Forlader FCK: ‘Virker demotiveret og uengageret’

Født i Danmark – nu henter storklub ham

Bekymret for Superligaen: ‘Det er stukket helt af’

Lyngby kæmpede sig til pokalsejr

Superliga-klub har skuffet i 15 år

Afsløring: Græsk storklub køber Horsens-talent



LIVE

Superliga-LIVE: AGF bekræfter racistiske tilråb

Svensson med skadestatus: ‘Han bliver ikke klar’

Efter FCK-kritik: Speakman har ramt noget rigtigt

Barcelona med drømmescoringer i CL-sejr

Brøndby-flop åbner op om fremtiden



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Det er simpelthen ikke godt nok til Superligaen!

Ville spille gratis – comebacktransfer ødelagt

Stort medie: Klopp skal måske kigge mod Ramaj

Vild stemning venter: ‘Det er Brøndby-‘light’

Maher Carrizo trækker overskrifter i udlandet

FC Midtjylland – FC Nordsjælland

Napoli – Arsenal

Hoverede foran Sydsiden? BIF-profil målløs



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Liverpool – Atletico Madrid

Froholdt deler nyt efter skrækskade

Brøndby-boss afslører stor nedskæring

Bekræfter forhandlinger med Superliga-klub

Brøndby-stjerne trækker overskrifter: Latterligt!

Pres på? ‘Højlund kan blive meget bedre’

Scoringer i Prag

Her kan du se Napoli mod Arsenal

AGF-boss joker: Han bliver sat af igen

Silkeborg-fans indberettet for racisme

Superliga-tendens: ‘Det er ærgerligt’