FC Basel – Brøndby IF 2-1 (samlet 2-2 – FC Basel videre efter straffesparkskonkurrence)
1-0 Fabrian Frey (40.)
1-1 Mathias Kvistgaarden (45.)
2-1 Andi Zeqiri (45.)
Vi er klar med karaktererne efter Brøndby IF’s opgør i Schweiz mod FC Basel i 3. runde af Conference League-kvalifikationen, der endte med en vild gyser, der blev afgjort i straffesparkskonkurrence.
Nederst til artiklen kan du se karakterskalaen.
Mads Hermansen – 5 bolde
Den dygtige målmand kom på hårdt arbejde allerede efter to minutter, da han diskede op med en god redning på et forsøg fra distancen. Mads Hermansen havde flere smukke redninger undervejs i kampen og var chanceløs ved målene.
Sebastian Sebulonsen – 2 bolde (ud 90.)
Der er absolut ingen konkurrenter til Sebastian Sebulonsen i Brøndby, så han spiller hver gang, ligegyldigt hvor dårligt han gør det. Han var ikke prangende denne torsdag mod Basel, hvor især hans indlæg var svage. De kom sjældent forbi første mand.
Kevin Tshiembe – 5 bolde
I fraværet af Andreas Maxsø er Kevin Tshiembe Brøndbys klart bedste midtstopper. Det var decideret magisk forsvarsspil, da han i anden halvleg kastede sig ind foran en helt fri Basel-spiller og fik afværget en schweizisk scoring. De europæiske kampe i sidste sæson var en frygtelig oplevelse for Kevin Tshiembe, men hvor er han dog blevet bedre siden da.
Sigurd Rosted – 2 bolde
Sigurd Rosted var eneste nye ansigt i startopstillingen i forhold til den første kamp i Brøndby. Nordmanden efterlod et fornuftigt indtryk, og han han havde tredjesidste fod på Mathias Kvistgaardens kasse. Midtstopperen sælger ikke mange billetter, men han passer sine pligter og går til makronerne.
Blas Riveros – UB (ud 19.)
Den tidligere Basel-spiller måtte udgå med en skade efter blot 17 minutter, og dermed blev det et trist gensyn med sin tidligere hjemmebane for Blas Riveros.
Joe Bell – 4 bolde
Spillede med en del ro centralt i banen, og så er han pasningsstærk. Fysisk viste han også, at han ikke flyttes. God spiller, BIF har fået fat på her. Man kunne for BIF have ønsket sig, at flere holdkammerater havde leveret som Bell. Bør være en af de første på holdkortet i Brøndby.
Josip Radosevic – 2 bolde
Enkelte gode afleveringer, men også alt for meget sjusk. En aflevering til et overlap fra baken mistimede han så meget, at bolden endte i hænderne på Basels keeper. Ligner i perioder en fremragende spiller – i andre situationer ligner det Serie 2. Havde nogle gode erobringer og knokler altid en masse.
Christian Cappis – 2 bolde (ud 46.)
Han var på en rigtig svær opgave, for selv om han startede på sin normale plads på midtbanen, måtte han ud som venstre wing back, da Blas Riveros udgik med en skade. Kom ikke ud til anden halvleg.
Anis Ben Slimane – 2 bolde (ud 74.)
Alt, alt for mange boldtab af Anis Ben Slimane, der havde enkelte gode aktioner, men leverede for lidt med kuglen. Han tabte bolden i første halvleg, og kort tid efter fik FC Basel et straffespark. En god afslutning i anden halvleg.
Mathias Kvistgaarden – 4 bolde
Energisk, pågående og tændt. Hvis man ikke kan få spillet til at fungere, må man fighte, og det gjorde den unge BIF-angriber, som også viste klassen med et flot mål inden pausen. Heldig med ikke at få et rødt kort i starten af anden halvleg. Udskiftet.
Simon Hedlund – 1 bold (ud 52.)
Efterlysning: Har nogen set Simon Hedlund? Han plejer at være en af Brøndby IF’s bedste spillere, men torsdag aften var han helt væk og slet, slet ikke involveret i spillet. Skuffende, for han har ganske meget at byde på. Det endte med at blive Kvistgaarden, der viste sig i BIF’s angreb, mens Hedlund efter få minutter af anden halvleg måtte lade sig udskifte efter en anonym præstation.
Indskiftere:
Henrik Heggheim 1 bold – (ind 46.)
Den norske indhopper blev skudt i hovedet efter 35 minutter. Han kom på benene igen, men virkede noget groggy resten af kampen. Han begik det straffespark, som Basel scorede på, og han tabte hovedstødsduellen ved 2-1-målet. Mareridtskamp for Henrik Heggheim.
Peter Bjur – 3 bolde (ind 46.)
Kom ind som wing back og gjorde det forniftigt. En enkelt god dribletur, men havde rigeligt at se til defensivt.
Marko Divkovic – 3 bolde (ind 52.)
Fint indhop af Divkovic, der lavede et par gode indlæg, som BIF kunne have scoret på, hvis en holdkammerat havde taget et løb til forreste stolpe. God fight også.
Mathias Greve – 2 bolde (ind 74.)
Gjorde ikke Brøndby bedre, da han kom ind. Begik et klodset frispark i en farlig situation i den forlængede spilletid.
Yousef Salech – 2 bolde (ind 74.)
Havde en enkelt god dribletur, men ellers var han for sløj med bolden. Arbejdede godt, men kunne godt være blevet udvist, da han gik ned i feltet uden berøring i den forlængede spillede.
Frederik Alves Ibsen – 3 bolde (ind 90.)
Kæmpede med resten af holdet, men var presset langt ned.
Træner:
Niels Frederiksen – 3 bolde
Han har ikke så meget at gøre godt med, den gode Niels Frederiksen, og når det forholder sig sådan, ender Christian Cappis som wingback i en længere periode. Hvor må han dog ønske sig nogle forstærkninger til sit mandskab. Brøndby-træneren gik over til at spille med tre midtstoppere, da Blas Riveros måtte udgå, og det tog noget af brodden af Basels pres i en periode. Det er svært at forlange, at en træner skal være meget bedre end det spillermateriale, han har til rådighed. Niels Frederiksen kan ikke gøre det meget bedre.
Valgte to unge spillere i straffesparkskonkurrencen – de brændte begge deres spark.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.
LIVE
LIVE: Annulleret scoring – det er rigtig, men…
MEDIE
Står klar med 675 mio. for Barca-stjerne
Klar transferbesked til Christian Eriksen
HELT VILDT
I chok: ‘Jeg håber, han siger op i dag!’
NYHEDER
FCM-skurk: ‘Jeg kostede os den her kamp’
TOPNYHED
Wayne Rooney vild med dansk angriber
NYHEDER
Stort drop: FCM smider sejr mod Viborg
EKSKLUSIVT Kommende FCK-stjerne? ‘Han har alt, der skal til!’
NYHEDER
Sker det til sommer? ‘Tror Brøndby skal i gang’
HELT VILDT
Thomas Gravesen: FCK skal af med 10 mand!
NYHEDER
– Det er grimt at sige til et Superliga-mandskab..
MEDIE
I dialog om Albert Grønbæk
TOPNYHED
Højlund-bekymring: Et kæmpe problem for Napoli
AVIS Tror på millionkøb af FC København-spiller
NYHEDER
Serie A-klub afviste tilbud på milliondyr dansker
INTERVIEW
Vil hente gratis Superliga-spiller: Vild x-faktor!
AVIS
Marvin Schwäbe spøger i kæmpeklub
TIPSBLADET SPECIAL
Kræver flere hold i Superligaen
EKSKLUSIVT
Problembarnet gik unødvendig vej til Bundesligaen
EKSKLUSIVT Erik Sviatchenko giver klart råd til FCM
MEDIE
Klar til at bruge millioner på Superliga-profil
Respekt for AGF’er: Må ikke sig det på tv, men…
TRANSFER
Dansk sensation: Der er interesse for ham
NYHEDER
Kan blive første gang: Real-træner vil stoppe det
NYHEDER
Ny Tottenham-træner: Dét har løst mentalt problem
NYHEDER
HSV-boss: ‘Transferen i vinter var et absolut kup’
NYHEDER
Sammenligner Dolberg med kæmpe stjerne
NYHEDER
Tordner: ‘Helt vanvittigt – det er en katastrofe!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby-talent til prøvetræning i Verona
OPTAKT
FC Midtjylland – Viborg FF
TOPNYHED
Bo Svensson: Det er vanvittigt – rent ud sagt
EKSKLUSIVT
Skaber overskrifter i hele verden: ‘Helt utroligt’
TOPNYHED Overfuset: Victor Kristiansen meldes færdig
Superliga-klub får grønt lys: Ikke ulovligt
LIGE NU
