FC København – Lokomotiv Plovdiv, 4-2 (3-1), samlet 5-3
Kevin Diks, 1-0 (11.)
Kevin Diks, 2-0 (20.)
Dimitar Iliev, 2-1 (30.)
Pep Biel, 3-1 (40.)
Mohamed Daramy, 4-1 (48.)
Lucas Salinas, 4-2 (86.)
Startere:
Kamil Grabara – 3 bolde
Kamil Grabara fik ikke rigtig muligheden for at vise sig frem positivt eller negativt, da Lokomotiv Plovdiv stort set ikke kom frem til noget. Han var uheldig, da selvmålet blev rettet af og gik i mål.
Kevin Diks (ud 68.) – 5 bolde
Han er bare utrolig målfarlig af en højre back at være. Kevin Diks viste sine fremragende evner på hjørnespark med et flot hovedstødsmål efter 10 minutter, før han lidt senere selv satte gang i og afsluttede et godt angreb. Hollænderen gjorde det derudover solidt. Alt i alt ligner det ganske enkelt et klassekøb.
David Khocholava – 2 bolde
Man kan godt tilskrive ham en lille del af skylden for det bulgarske mandskabs to mål. I langt størstedelen af kampen leverede han imidlertid også fornuftigt og havde sammen med forsvarskollegerne godt styr på Lokomotiv Plovdivs angreb.
Nicolai Boilesen (ud 68.) – 3 bolde
Ligesom det blev nævnt i beskrivelsen til forsvarskollegaen David Khocholava, havde de to forsvarsspillere godt styr på kampen. De blev heller ikke for alvor udfordret udover ved dødbolden, så karakteren kan ikke trækkes synderligt langt op.
Victor Kristiansen – 3 bolde
Den unge back noterede sig for et selvmål, da han på uheldig vis fik dirigeret en svag afslutning fra Lokomotiv Plovdiv i eget mål. Ellers fik han endnu engang vist sig fint frem med sin duelstyrke og sit drive fremad i banen.
Lukas Lerager – 3 bolde
FC København sad på langt størstedelen af kampen, og på midtbanen sad Lukas Lerager og Rasmus Falk også på sagerne. Det var en fin præstation for Lerager, der vikarierede for Zeca, med fine bolderobringer, god fightervilje og endda en assist.
Rasmus Falk (ud 75.) – 4 bolde
Rasmus Falk viste nok engang sit gode spil med bolden og var stærkt involveret i FC Københavns angreb, der var i hopla. Han lagde mange gode afleveringer og skabte chancer.
Jens Stage (ud 56.) – 3 bolde
Han var ikke ligeså iøjnefaldende som de øvrige spillere i FC Københavns offensiv, men det var ikke en skidt præstation af midtbanespilleren. Han pressede blandt andet godt og tog nogle fine løb.
Pep Biel – 4 bolde
Den spanske offensivspiller har virkelig fundet melodien i FC København i denne sæson. For tredje gang kom Pep Biel på tavlen, og han var involveret i mange gode ting – især før pausen. Blandt andet lagde han op til Kevin Diks’ første mål med et flot sparket hjørnespark. Ellers var han sikker i sin boldomgang og viste sit fremragende overblik flere gange.
Mohamed Daramy (ud 56.) – 5 bolde
Han fortsætter bare de imponerende takter fra Superligaen. Mohamed Daramy spillede med et enormt overskud og tro på tingene. Det var godt nok ikke mod den sværeste modstand, men han truede med sin fart og dribleevner, hver evig eneste gang han fik bolden. Hans højdepunkt var den helt fantastiske assist til Kevin Diks’ anden scoring samt scoringen. Han blev fortjent klappet ud efter det, der mest af alt lignede en magtdemonstration. Mon ikke det bliver for over 100 millioner kroner, når han på et tidspunkt sælges?
Kamil Wilczek – 2 bolde
Det var ikke den polske angribers bedste aften, og han var københavnernes største skuffelse. I første halvleg kom den normalt skarpe angriber til flere chancer, men han misbrugte dem og manglede generelt skarphed i sit spil. Han gjorde imidlertid nogle fine ting som opspilsstation, mens han kæmpede kampen igennem.
Indskiftere:
Joans Wind (ind 56.) – 3 bolde
Han kom ikke på tavlen, men det var uheldigt. Han havde et godt skud, som dansede på stregen, men gik ud, og så kom angriberen til flere chancer. Et fint indhop.
William Bøving (ind 56.) – 2 bolde
Han kom ikke meget i spil i sine minutter på banen og fik ikke sat sig i scene over for Lokomotiv Plovdivs svage højre side.
Peter Ankersen (ind 68.) – UB
Marios Oikonomou (ind 68.) – UB
Rasmus Højlund (ind 75.) – UB
Træneren:
Jess Thorup – 4 bolde
Det var en overbevisende præstation fra FC København, der spillede sig stensikkert videre, og de sad i det hele taget på kampen, hvor adskillige profiler var i hopla. Jess Thorup kan samtidig glæde sig over, at de gjorde det, selvom Zeca og Jonas Wind startede ude, omend sidstnævnte blev skiftet ind. Til gengæld må det give lidt panderynker, at de igen indkasserede et mål på en dødbold.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladet.dks skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation.
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
LIVE: Man. Utd.-stjerne misser VM
NYHEDER
Nu har Manchester United tilbudt ham en kontrakt
KOMMENTAR
Øv, Fredericia: Spillerne fortjener jeres stemmer!
EKSKLUSIVT
FCM-boss ekstremt stolt: Verdens bedste eksempel
TRANSFER
FC Nordsjælland køber offensiv profil
EKSKLUSIVT
Vildt syn mødte AGF kl. 01.45: ‘Helt sindssygt!’
MEDIE
To storklubber bejler til Morten Hjulmand
STORT INTERVIEW
Aral Simsir i kæmpe kærlighedserklæring
TOPNYHED Pokalmestre: Her er FC Midtjyllands vej i Europa
NYHEDER
Markus Solbakken har fået konstateret sklerose
NYHEDER
Sker det for FCK? ‘Latterligt at sige igen!’
NYHEDER
De overvejer Christian Eriksen
MEDIE
OB-åbenbaring tæt på stort salg til Bundesligaen
EKSKLUSIVT Afsløring: Brøndby arbejder på aftale med stjerne
NYHEDER
Stjerner gav klar besked til Eriksen
KARAKTERER
Er han virkelig fremtidens mand, FC København?
NYHEDER
Kylian Mbappé: Jeg er trænerens fjerdevalg
MEDIE
Han er førende til at erstatte Hjulmand
NYHEDER
De er favoritter til at hente Kasper Høgh
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
KOMMENTAR
Sindssygt Simsir: Og nu skal du til udlandet!
NYHEDER
Opfordrer danske stjerner: Kom nu hjem!
NYHEDER
Svensson vrisser: ‘Synes du FCM skaber nok?’
NYHEDER
– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen
MEDIE
Vildt prisskilt! PL-trio jagter Superliga-stjerne
LIGE NU
Kæmpe salg på vej? Superliga-stjerne med afsløring
Her kan du se FC København mod FC Midtjylland
INTERVIEW
Tullberg blæst bagover: ‘Fuldstændig voldsomt’
TIPSBLADET SPECIAL
FC Midtjylland-stjerne er Forårets Profil
Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu
INTERVIEW
Delaney: Elsker atmosfære men det var i overkanten
NYHEDER
Nederlag koster dyrt: FC København nedjusterer
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
KARAKTERER
Er du gal en spiller – han koster over 100 mio.!
