Karakterer: Lyngby – FCK

Læs tipsbladet.dk’s bedømmelse af spillerpræstationerne i søndagens Superliga-kamp på Lyngby Stadion.



Lyngby
Nicklas Højlund: 3
Skulle have skubbet Dioufs afslutning til hjørne, men i stedet forærede han N’Doye et mål. Ellers fint spillende og med en pragtredning på Santins forsøg.

Jeppe Brandrup: 4
Den tidligere FCK’er var oplagt og udfordrende. Meget med fremme og med flere fine indlæg.

Frederik Krabbe: 2
Havde det hårdt i det fysiske spil mod Dame N’Doye. Det var ikke mange dueller Krabbe vandt.

Mathias Tauber: 3
Anføreren har gode fødder i opspillet, og defensivt var han klart bedre end sin makker i midterforsvaret.

Thomas Rasmussen: 2
Havde sit hyr med Bolaños som så ofte før. Kom sjældent med frem, og de normalt så dødbringende dødbolde var der ikke mange af.

Martin Bergvold: Uden for bedømmelse
Den udlejede FCK’er måtte gå ud med en skade efter bare 20 minutter.

Morten Bertolt: 3
Bertolt arbejdede som altid hårdt på midten, men meget mere blev det ikke til for den tidligere FCK’er.

Emil Larsen: 4
Han skulle have bragt Lyngby foran på sin friløber, men Larsen skabte problemer for Lars Jacobsen med sine snævre driblinger.

Bajram Fetai: 3
Fetai lå konstant og lurede på de dybe muligheder, men sjældent fik han vristet sig fri, og hurtigheden blev matchet af Stadsgaard. Men fik dog vist sig frem med det fantastiske indlæg på Mortensens scoring.

Jonas Henriksen: 2
Henriksen var utrolig anonym og blev derfor også skiftet ud med Uffe Bech. Fik aldrig vist sin speed.

Patrick Mortensen: 4
Det kan godt være, at Mortensen ikke er den store målscorer, men med sin fysik skaber han plads til Lyngbys tre hurtige spillere, der kommer bagfra. Målet til 1-2 viste, at han endnu er farlig.

Indskiftere:
Rasmus Nielsen: 3
Kom ind for en skadet Bergvold, men blev aldrig rigtig iøjnefaldende på den centrale midtbane.

Uffe Bech: Uden for bedømmelse

Yussuf Poulsen: Uden for bedømmelse


FC København
Johan Wiland: 3
Det var få gange, Wiland skulle vise sine kvaliteter. Blev kun testet på Mortensens mål, og her var Wiland prisgivet.

Lars Jacobsen: 3
Landsholdsspilleren kom ikke nok med frem, og mod Emil Larsen havde han sine problemer. Var dog oplægger til Santins megachance.

Sølvi Ottesen: 4
Fysisk kan få matche Sølvi Ottesen, og i dag var han en del med fremme på de mange dødbolde. Spillet i fødderne mangler en del, men det defensive er helt på plads.

Kris Stadsgaard: 4
Den hjemvendte dansker bliver bedre og bedre. Hans hurtighed gør ham utrolig irriterende for angriberne, og mod Lyngby var både opspil og defensive aktioner lige i skabet. Blev skiftet ud med en skade.

Pierre Bengtsson: 2
Svenskeren skulle overbevise om, at han skal have pladsen tilbage fra Bryan Oviedo, men Carsten V. Jensen fik ikke det svar, han søgte. Svenskeren sparkede ofte den lange aflevering og for det meste uden en medspiller som modtager.

Christian Bolaños: 5
Vil man have driblinger, så skal man sætte sin lid til Bolaños. Konstant udfordrende, men alligevel med for få afgørende aktioner. Viste sig vigtig, da han stoppede Emil Larsen i en kontra.

Thomas Kristensen: 5
Med Claudemir væk var det “TK”, der skulle sørge for spilmuligheder for forsvaret. Det gjorde han med bravur. Mange vundne dueller og gode pasninger frem i banen. Oplægget til Santins mål kronede en indsats som banens bedste.

Christian Grindheim: 3
Får aldrig rigtig overbevist om sine kvaliteter på midtbanen. Udfaldende er for mange og for lange. En anonym kamp af Grindheim.

Thomas Delaney: 3
Den unge FCK’er gjorde ikke meget væsen af sig på den stadig uvante venstrekant, og efter 39 minutter blev han båret fra banen med en skade.

Dame N’Doye: 4
FCK-topscoreren har endnu ikke fundet sit spil i mellemrummet, når han trækker ned. Men score kan han. Uden tøven, da han sparkede FCK foran, og igen da han sikkert sparkede sejrsmålet ind.

Cesar Santin: 3
Brasilianeren ser ikke ud til at have meget gejst og vilje tilbage. Hele tiden et skridt bagefter, og formåede ikke at lukke kampen på sin megachance i anden halvleg. Målet til 2-0 og oplægget til 3-1 trækker Santin gevaldigt op.

Indskiftere:
Pape Pate Diouf: 3
Det var Dioufs afslutning, der førte til FCK’s føringsmål, men skulle have scoret en gang selv, da han midt i anden halvleg havde chancen på et hovedstød.

Ragnar Sigurdsson: Uden for bedømmelse

Morten Nordstrand: Uden for bedømmelse


Spillerne bliver vurderet efter Tipsbladets skala, hvor 1 er lavest, og 6 er højest.





LIVE

VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Transferbombe på vej

Graulund chokeret: Ingen havde set det komme

Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

De forbereder et bud på Roony Bardghji

De vil have Gaaei – her er prisen

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli  



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Dansker skifter til tysk traditionsklub

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Sydafrika – Canada

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

FC København jagter Romane Amane

Colombia – Portugal

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

FCK-profil med hattrick i målfest

Markant ændring i Silkeborg

Schmeichel ellevild: Det er fodboldens essens