Randers FC – Galatasaray 1-1 (0-1)
Muhammed Kerem Akturkoglu, 0-1 (26.)
Frederik Lauenborg, 1-1 (54.)
KARAKTERER:
Patrick Carlgren – 4 bolde
Det var faktisk ikke synderligt ofte, at Patrick Carlgren blev udfordret, men han formåede at diske op med en fantastisk redning efter blot otte minutter. Han var desuden uden skyld i målet, som var et afrettet langskud, og havde andre fine redninger.
Mikkel Kallesøe (ud 76.) – 3 bolde
Spillede langt henad vejen en god kamp, hvor han kom godt med fremad banen, mens han samtidig tog sig af sine defensive pligter. Fik lidt større problemer senere i kampen, da Ryan Babel blev skiftet ind hos Galatasaray, og blev efterfølgende udskiftet.
Simon Piesinger – 3 bolde
Han var uheldig med at rette bolden af i forbindelse med Galatasarays scoring, men ellers var det en fin præstation fra østrigeren. Sammen med Erik Marxen stod Simon Piesinger godt imod i midterforsvaret.
Erik Marxen – 4 bolde
Randers-anføreren er bundsolid i Superligaen, og det er han tilsyneladende også, når det drejer sig om de europæiske kampe. Han kom som altid i vejen for meget og leverede en rigtig fin indsats. Vandt også hovedstødsduellen, der førte til scoringen.
Björn Kopplin – 3 bolde
Tyskeren er bundsolid, uanset om han spiller i venstre eller højre side, og torsdag skulle han spille i begge sider. De første 75 minutter blev på venstre back, inden han blev rykket over i højre side.
Tobias Klysner (ud 65.) – 4 bolde
Den 20-årige kantspiller starter i øjeblikket, efter at Mathias Greve er skiftet, og Tosin Kehinde er blevet skadet. Men torsdag aften viste Tobias Klysner, hvorfor han skal starte. Han kom frem til rigtig meget, indgik godt i relationerne og skabte mange chancer – blandt andet via gode indlæg, der kunne have kastet en assist af sig.
Lasse Berg Johnsen – 3 bolde
Nordmanden er ved at blive en profil på det kronjyske mandskab. Han spiller med stor ro, vinder en del bolde og har en solid afleveringsfod samt et godt overblik. Sammen med Vito Hammershøj-Mistrati var han ofte med til at sætte gang i angreb.
Frederik Lauenborg – 3 bolde
Det var en blandet kamp fra Frederik Lauenborg, der til tider havde svært ved at følge med Galatasaray-spillerne, men midtbanespilleren krigede på midtbanen og kom også på tavlen med en lidt tilfældig scoring.
Simon Tibbling (ud 65.) – 2 bolde
Det er måske lidt hårdt at give Tibbling kun to bolde, for svenskeren var flere gange en del af velspillede Randers-angreb, men han manglede lidt slutprodukt. Han brændte eksempelvis selv en stor chance midt i første halvleg. Samtidig havde han enkelte udfordringer defensivt.
Vito Hammershøj-Mistrati (ud 76.) – 4 bolde
Midtbanemanden har virkelig fundet sig til i 10’er-rollen, og det var endnu en stor præstation mod Galatasaray. Hammershøj-Mistrati fandt konstant pladsen mellem tyrkernes midtbane og forsvar og var involveret i et hav af Randers’ chancer. Missede dog selv en enorm hovedstødschance i slutningen af første halvleg, mens han også havde en fin chance efter pausen.
Marvin Egho (ud 87.) 2 bolde
Ligesom Tibbling og Hammershøj-Mistrati må Marvin Egho altså skylde en kvajebajer for sin store afbrænder. Tidligt i kampen havde han kampens nok største chance, da han blev foræret bolden foran Galatasarays felt, men han misbrugte chancen. Derudover kom han til enkelte chancer, men blev ikke for alvor farlig.
Indskifterne
Jakob Ankersen (ind 65.) – UB
Tosin Kehinde (ind 65.) – UB
Filip Bundgaard Kristensen (ind 76.) – UB
Oliver Bundgaard Kristensen (ind 76.) – UB
Nicolai Brock-Madsen (87.) – UB
Træneren
Thomas Thomasberg – 5 bolde
Sikke en præstation af Randers FC, og en del af æren skal selvfølgelig tilskrives cheftræner Thomas Thomasberg. Langt henad vejen var kronjyderne det bedste hold i kampen, og med noget mere skarphed havde de også vundet. I det store hele var defensiven solid, mens især kantspillerne og Vito Hammershøj-Mistrati formåede at udnytte mellemrummet mellem Galatasarays forsvar og midtbane og blive farlige.
Spillerne er vurderet ud fra tipsbladet.dk’s skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation.
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
LIVE: Man. Utd.-stjerne misser VM
NYHEDER
‘Der vil være interesse, når man spiller som jeg’
NYHEDER
Nu har Manchester United tilbudt ham en kontrakt
KOMMENTAR
Øv, Fredericia: Spillerne fortjener jeres stemmer!
MEDIE
To storklubber bejler til Morten Hjulmand
EKSKLUSIVT
FCM-boss ekstremt stolt: Verdens bedste eksempel
NYHEDER
Gravesen slagter FCK: ‘En klub i kaos’
NYHEDER
Tilbudt forlængelse – ‘Jeg har andre muligheder’
TOPNYHED Pokalmestre: Her er FC Midtjyllands vej i Europa
EKSKLUSIVT
Vildt syn mødte AGF kl. 01.45: ‘Helt sindssygt!’
NYHEDER
Stjerner gav klar besked til Eriksen
STORT INTERVIEW
Aral Simsir i kæmpe kærlighedserklæring
MEDIE
Han er førende til at erstatte Hjulmand
EKSKLUSIVT Afsløring: Brøndby arbejder på aftale med stjerne
NYHEDER
Markus Solbakken har fået konstateret sklerose
NYHEDER
Ekstraordinær efterforskning – tiltvang sig adgang
NYHEDER
Sker det for FCK? ‘Latterligt at sige igen!’
MEDIE
OB-åbenbaring tæt på stort salg til Bundesligaen
TRANSFER
FC Nordsjælland køber offensiv profil
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
NYHEDER
De er favoritter til at hente Kasper Høgh
NYHEDER
De overvejer Christian Eriksen
KOMMENTAR
Sindssygt Simsir: Og nu skal du til udlandet!
NYHEDER
– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen
LIGE NU
Kæmpe salg på vej? Superliga-stjerne med afsløring
EKSKLUSIVT
– Hvordan tænker man at Chilufya skal lave målene?
NYHEDER
Kylian Mbappé: Jeg er trænerens fjerdevalg
NYHEDER
Opfordrer danske stjerner: Kom nu hjem!
KARAKTERER
Er han virkelig fremtidens mand, FC København?
KARAKTERER
Er du gal en spiller – han koster over 100 mio.!
Raser: Det er latterligt!
MEDIE
Vildt prisskilt! PL-trio jagter Superliga-stjerne
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
NYHEDER
Nederlag koster dyrt: FC København nedjusterer
TIPSBLADET SPECIAL
