Katastrofe: Sløje FCK stirrer ned i afgrunden!

Tipsbladet stiller skarpt på Superligaens tirsdags-opgør mellem AGF og FC København.



ÅRHUS (Tipsbladet)

AGF-FC København 3-2 (3-1)
0-1 Orri Oskarsson (13')
1-1 Mads Emil Madsen (16')
2-1 Mads Emil Madsen (')
3-1 Mads Emil Madsen (45+3')
3-2 Orri Oskarsson (80')


Kampens bedste:

AGF
Mads of the match. Der var én mand over dem alle, og det var naturligvis hattrick-helten. Det så næsten for nemt ud for ham, for han anstrengte sig dårligt nok med sine afslutninger, der alle var velplacerede.

Midtbanespilleren har manifesteret sig på aarhusianernes hold i 2024, og denne tirsdag var han bare så meget hurtigere end alle andre i tanker og handlinger, så man undrede sig over, hvorfor det ikke var FC København, der købte ham hjem fra Slavia Prag for to år siden. Mads Emil Madsen – en superman for AGF. 

FC København
Det var pivelendigt, hvad FC Københavns hold præsterede i Aarhus mod et hold af spillere, der skal bevise, at der også i næste sæson skal satses på dem – tirsdag kunne Tipsbladet afsløre, at AGF allerede er i gang med at forstærke holdet med Henrik Dalsgaard.

Derfor var det også nemt at udpege, hvem der egentlig gjorde det bedst for gæsterne – selvfølgelig den ene mand, der gjorde, hvad han var sat på banen for – Orri Oskarsson. Da chancen bød sig, var den islandske angriber på pletten og viste, hvorfor FC København også i næste sæson skal satse på ham. Han løb rundt som en besat og kunne ikke gøre for, at han ikke blev serviceret bedre.

Helt fantastisk mål til 2-3, som Oskarsson drønede op i krydset – han kan virkelig noget, den unge islænding.

Kampens værste:

FC København
Der er dælme mange kandidater her, FC København. Flere folk røg fortjent i pausen eller relativt tidligt i 2. halvleg, og Scott McKenna viste altså nok en gang, at han ikke ligefrem kandiderer til en forlængelse af samarbejdet som lejet fra Nottingham Forest.

Vi savnede også i den grad den ellers så fremragende Mohamed Elyounoussi. Han har været blandt FCK's bedste i 2024, men FC Københavns omdrejningspunkt var altså svært at spotte, dels da AGF drønede gennem FCK's midtbane til tre scoringer før pausen, dels da alt var på højkant for FC København og de skulle op og have minimum uafgjort og meget gerne vinde for bare at bevare en lille guldchance.

Det er langt fra urimeligt at stille krav til de største stjerner, ja nogen vil endda kalde det helt på sin plads, og der var Elyounoussi en af flere fantastiske fodboldspillere, der ikke kunne vende et chokerende nederlag til et AGF, der ikke havde vundet i Superligaen i 66 dage, siden 17. marts, mod Hvidovre.

AGF
Et af AGF's helt store problemer her i 2024 har været, at det har været alt for let at score på det ellers så defensivt stærke mandskab. Cheftræner Uwe Rösler prioriterer det meget højt – modstanderne skal svede og gerne bløde, hvis de skal i nærheden af at score på AGF.

Så dur det simpelthen ikke, at man igen-igen-igen ikke er tæt nok på en markering som ved FC Københavns 1-0-mål. Vi skal ikke belære AGF'erne om, om det er Felix Beijmo eller Frederik Tingager, der skal have FC Københavns enlige spydspids Orri Oskarsson ved et indlæg efter 13 minutter, hvor AGF's defensiv er på plads, men én af dem skal pinedød have gæsternes farligste mand.

Det tæller selvfølgelig markant op, at AGF's defensiv siden leverede en fin fighterindsats og holdt FC København væk, da københavnerne trods alt fik lagt et tryk i perioder af anden halvleg.


Kampens detalje:

Hvad nytter det, at Elias Achouri kan sætte folk af efter behag og slå fantastiske, målgivende indlæg, når FC København efterfølgende kan falde sammen på den måde.

Ni nederlag i 31 kampe og Mads Emil Madsens fuldstændigt frie skud ikke bare én men to gange på kanten af FC Københavns felt er opskriften på endegyldigt at smide et dansk mesterskab, man fuldt berettiget var storfavorit til.

FC København var fremragende i Champions League.

Men det betyder lige præcis nul og niks nu i denne situation.

FC København kunne have lagt hårdt pres på FC Midtjylland og Brøndby IF og minimum sikret sig Europa-playoff hjemme mod nummer syv.

I stedet har man åbnet leddet for FC Nordsjælland på søndag, hvor FCK mister alt i Europa ved at tabe til Johannes Hoff Thorups offensive maskine og dens geniale individualister Andreas Schjelderup og Ibrahim Osman.

Det er en afgrund, FC København stirrer ned i, som få kunne have forestillet sig bare for en uge siden.







LIVE

LIVE: Urimeligt at FCK har hjemmebane hver gang

Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’

Bo Svensson åbner op om forbehold ved FCK-job

Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu

FC København og AGF jagter Igor Drapinski

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen

Berthel Askou topfavorit til Ligue 1-job

Thomas Frank scorer sommerjob



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Transferfri stjerne i København

Claesson: ‘Det har været et langt mareridt’

Sker for første gang i 20 år for Real Betis

Dansk klub henter Nicolai Larsen

Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Røg ud hos Cooper: Brøndby-spiller i kovending

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Problemer for Nartey og co: Lytter til bud på alle

Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’

Højlund får kæmpe frikøbsklausul

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Han afløser Mike Tullberg i pokalfinalen

Cooper: ‘Har været hårdt ramt’