Når OB møder FC Nordsjælland fredag aften i Farum, er det samtidig en mærkedag for Kent Nielsen. Fredag er det således 100 dage siden, Kent Nielsen havde første træningsdag i OB, og dermed er den første prøveperiode med træneren reelt overstået – hvis altså man anerkender den let søgte sammenligning med fredningsperioden for politikere og præsidenter.
Det er ikke den slags, Kent Nielsen tænker på – og han er heller ikke klar over, at den runde dag venter fredag aften, da tipsbladet.dk konfronterer ham med faktummet. Alligevel er han klar til at gøre status – og der er særligt ét tema, der er svært at vige uden om: Defensiven.
– Det, der fylder mest pt. hos alle, er de seneste tre udekampe, hvor vi har modtaget mange mål. Det falder i øjnene. Men jeg noterer mig, at vi i en tæt Superliga er en del af et stort midterfelt og på vej mod at indfrie vores målsætning. Endelig vil jeg sige, at når vi har set stærkest ud, har vi været en håndfuld for stort set alle modstandere, siger Kent Nielsen til tipsbladet.dk.
OB’s målsætning er at sikre sig en solid midterplacering, når sæsonen er omme, men det er ikke nærmere defineret, hvilken placering man går efter. Det er til gengæld et tema, at OB vil tilbage til toppen af dansk fodbold, hvor man lå stabilt mellem 2003 og 2011, hvor det i løbet af ni sæsoner blev til otte placeringer i top fire.
Kent Nielsen er hentet til OB for at føre klubben tilbage dertil, så hvornår er OB at finde i toppen igen?
– Sæsonmålet om en solid midterplacering, og det indikerer, at der er et stykke vej til toppen. Jeg er sikker på, at vi nok skal opnå målet for denne sæson. Men der er ingen hokus-pokus eller genveje. Det er et langt, sejt træk. Vi går efter en solid midterplacering, men hvis vi rammer en periode med flere sejre og gode kampe, læner vi os ikke tilbage. Vi vil vinde fodboldkampe. Der er et stykke vej, men vi har to målsætninger i denne sæson: At opnå en midterplacering og at en tydelighed i vores måde at spille på. Det er også et skridt på vejen, men jeg kan ikke sige, hvor lang vej der er, for man når det aldrig. Man kan altid forbedre sig. Men vi nærmer os, siger Kent Nielsen.
Et forsvar for forsvaret
Vejen mod topplaceringer og medaljer vender vi tilbage til, for som nævnt i introen, har OB lukket mange mål ind på det seneste. Så mange at al snak om topplaceringer synes langt væk. Kent Nielsen har da også gjort sig tanker om, at OB har lukket 13 mål ind i sine seneste tre udekampe i Superligaen, men hæfter sig også ved de tre clean sheets i de seneste tre hjemmekampe.
Vejen mod topplaceringer og medaljer vender vi tilbage til, for som nævnt i introen, har OB lukket mange mål ind på det seneste. Så mange at al snak om topplaceringer synes langt væk. Kent Nielsen har da også gjort sig tanker om, at OB har lukket 13 mål ind i sine seneste tre udekampe i Superligaen, men hæfter sig også ved de tre clean sheets i de seneste tre hjemmekampe.
– I bund og grund er vi enormt ærgerlige over, at det er kommet dertil. Når vi med større nøgternhed ser på det, har vores forsvarsspil i perioder ikke været aggressivt nok. Vi må også applaudere vores modstandere, der har også været effektive. Nu er det sket tre gange, og vi skal holde tungen lige i munden og tackle det her på et fodboldfagligt plan. Der er ikke nogen forklaring på det, for vi har også holdt nullet tre gange, men alle falder over vores udebaneform i stedet for. Der er kampe, hvor vi har leveret varen, og så er der kampe, hvor det modsatte har været tilfældet defensivt. Det springer i øjnene, at vi har en målforskel på udebane, der hedder 3-13, men vores modstandere er også en del af det billede, siger Kent Nielsen.
Han kunne let gemme sig bag forklaringer om, at OB er i gang med en genopbygning eller bruge fy-ordet ‘proces’, men Kent Nielsen vil ikke på forhånd sige, at man skal forvente en ujævn OB-sæson med udfald undervejs.
– Selvom vi vandt de første to kampe, var der meget, vi ikke var tilfredse med i starten – inklusiv vores forsvarsspil. Jeg er ikke så procesorienteret, for når man har sat en overligger, jagter man den hårdt i næste kamp. Vi vil gerne skubbe den lidt hver gang, også selvom vi har en trup med mange nye spillere. Jeg er slet ikke sådan person, at jeg tænker ‘nå, ja sådan er det’. Jeg vil vinde hver gang, og jeg vil gerne gøre det bedre hver gang. Sådanne forklaringer kan være fornufite og plausible, men jeg tænker ikke sådan. Efter sæsonen vil jeg nok se mønstret i det, men når vi er i det, tænker jeg ikke sådan, siger Kent Nielsen, der før har prøvet at stå i spidsen for et projekt, der skulle bygges op på ny.
Fra middemådighed til mesterskab
Mange sammenligner ofte Kent Nielsens ansættelse i OB med hans tid i AaB. Dengang kom han også til en klub med storhedstiden bag sig, og han formåede at løfte nordjyderne til et mesterskab. Dengang hentede han kun én sejr og otte point i sine første ti kampe, og dermed har starten i OB været bedre med 13 point. Kent Nielsen mener da også, at OB er bedre stillet nu end AaB var i 2010.
– Fundamentet er bedre her. Det var brandslukning i Aalborg, og der var også nogle psykologiske faktorer, der spiller ind, når et hold kæmper meget med resultaterne. Der var meget, man skulle arbejde med. Sådan har jeg ikke følt det her. Vi har alle startet forfra med en ny træner og nye spillere. Det er ikke samme sted. Jeg er stadig enormt skuffet over, at vi ikke har gjort det bedre i et par udekampe, men jeg har lagt det til side, for optimismen og arbejdsomheden fylder mere, siger Kent Nielsen, der heller ikke mener, at OB-truppen er mentalt skrøbelig efter fire års turbulens med trænerfyringer og meget modgang.
– Hvordan skal man måle det? Det nemmeste for mig er at købe argumentet, for det friholder mig for ethvert ansvar, men sådan har jeg det ikke. Jeg er bevidst om, at vi efter 0-3 i SønderjyskE trods 3-5 i afslutninger, at der var psykologiske faktorer, der spillede ind. Men mod FC Nordsjælland vil vi fra kampens start være på et andet plan. Vi er klar til at reagere i modgang, og det så vi også i Esbjerg. I den sidste time mod Esbjerg var vi bedst, og vi kunne godt ærgre os over ikke at få point, selvom vi var bagud 0-4. Det kræver karakter. Jeg køber det ikke helt, men jeg ved, at det gennem lang tid har været en presset trup, men jeg fornemmer et klart overskud i truppen og en tro på, at det vi laver, vil bære frugt, fastslår Kent Nielsen.
Den erfarne træner er berømt for at have løftet AaB væk fra middelmådigheden og frem til et mesterskab i 2014, og derfor drømmer OB’s fans om, at han kan gøre det samme i Odense. Kan han det?
– Det tror jeg på. Hvis vi køber argumentet med, at dem der har pengene også skaber Danmarksmesterskaber, har vi et stykke vej. Men i forhold til det vi investerer og det vi er, kommer vi til at være markante, og vi kommer til at være i toppen af dansk fodbold. Det er der, vi kommer til at være, hvis jeg er her i fire år, siger Kent Nielsen med henvisning til hans kontrakt, der løber frem til 2019.
Til den tid vil der være gået 30 år siden OB’s seneste mesterskab.
LIVE
LIVE: De er tæt på Tonni Adamsen
MEDIE
Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage
TOPNYHED
Thomas Frank scorer sommerjob
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg
NYHEDER
Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
EKSKLUSIVT
Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!
NYHEDER
Florentino Perez udskriver valg i Real Madrid
MEDIE
Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej
TIPSBLADET SPECIAL
Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion
NYHEDER
VM-chok: Legendarisk træner vender tilbage
INTERVIEW
Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’
TIPSBLADET SPECIAL Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis
EKSKLUSIVT
Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner
Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’
Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig
TOPNYHED
Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton
TOPNYHED
Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen
TIPSBLADET SPECIAL
Født i Danmark og på vej til VM
NYHEDER
Stort medie hylder AGF-profil
TOPNYHED
AGF er mestre – her er deres vej i Europa
INTERVIEW
Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus
NYHEDER
Overvejer AGF-forlængelse
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 31. runde
INTERVIEW
Carsten V. Jensen med klar opfordring
TOPNYHED – Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden
NYHEDER
Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe
NYHEDER
