– Man ved, at uanset hvordan han er startet kampen, kan han hvert øjeblik hive en kanin op af hatten og være kampafgørende. Det er sjældent at have sådan en spiller.
Sådan lyder det fra FC Midtjyllands mangeårige akademichef og nuværende Director of Recruitment & Development, Flemming Broe, når han skal beskrive Aral Simsir. Og den beskrivelse er meget rammende.
I Superligaen og Europa League har den tyrkiske landsholdsbobler nemlig været en af sæsonens helt store oplevelser.
Det vidner tallene – 11 mål og 18 assister i 41 kampe – også i den grad om, og det ligger i kortene, at Aral Simsir nok allerede til sommer bliver solgt i endnu en midtjysk kæmpetransfer til udlandet.
Men hvordan har hans tur til topfodbolden været? Tipsbladet har talt med tre personer, der har været en stor del af rejsen, og som kender Aral Simsir godt – nemlig Flemming Broe samt Head of Academy Coaching René S. Andersen fra FC Midtjylland og FK Jervs træner, Arne Sandstø, der har trænet offensivstjernen.
Her tegner vi et portræt af Superligaens måske mest ustoppelige spiller.

FC Midtjylland afviste i første omgang
Aral Simsir kom til FC Midtjylland fra HB Køge i sommeren 2017, men faktisk var midtjyderne i første omgang ikke overbevist om dansk-tyrkeren.
Det fortæller René S. Andersen, der tidligere har været scout og nu er Head of Academy Coaching i FC Midtjylland.
– Han er jo egentlig ikke en smuk fodboldspiller, før du lærer ham at kende. Man synes først, at han er smuk fodboldspiller, når han har bolden for fødderne.
– Jeg kan huske, vi havde ham til prøvetræning fra HB Køge, hvor jeg havde ham. Der afviser vi ham faktisk. Han kunne ikke træne med de andre, men det var noget u-holdstræning. Der lignede han ved første øjekast ikke en fodboldspiller. Og dér jeg må bare give stor ros til vores scout, Jan Backmann, som sagde, “I er simpelthen nødt til at komme ud og se ham spille,” fortæller René S. Andersen.
Og den opfordring tog de så til sig – heldigvis for FC Midtjylland.
– Jeg kan huske, at vi så var i Viborg til et vinterstævne, hvor Aral spillede for HB Køge. Det var Flemming (Broe), Svend Graversen og mig. Her udraderede han jo fuldstændig et norsk hold på første halvleg. Det var så koldt, at vi tog hjem efter første halvleg, men der var vi overbeviste om, at det var så spændende, at vi blev nødt til at prøve at få ham.
– Jeg synes, der var tre, der havde bolden i den kamp: HB Køge, det norske hold og Aral. Alle tre havde lige meget boldbesiddelse, og han scorede fire mål og lagde op til tre i den halvleg, som jeg husker det, siger René S. Andersen og tilføjer med et lille grin:
– Men han havde så retfærdigvis ingen bolderobringer.

Sådan så det ud, da Aral Simsir blev præsenteret i FCM. Her står han med Flemming Broe. Foto: FCM
‘Et tiårstalent’
På FC Midtjyllands akademi viste unge Aral Simsir sig frem, særligt offensivt. Det blev til 18 mål og 12 assister i 40 kampe på U19-holdet, mens det i Youth League blev til imponerende otte mål og to assister i 13 kampe ifølge Transfermarkt.
– Hele vejen igennem – og det har han jo også fastholdt oppe i seniortiden – har han også været en meget kampafgørende spiller med både assister, som han lavede ufattelig mange af, og mål, siger Flemming Broe.
Beskrivelsen om en kampafgørende spiller kan René S. Andersen kun nikke genkendende til.
– Nogle gange lavede han jo nogle vanvittige mål ved at drible en fem-seks-syv spillere. Og han har lagt på, siger han.
– På et tidspunkt prøvede vi at udvikle hans perceptionsevne, og derfor gav vi ham en eller to berøringer på bolden, hvor alle andre havde frie berøringer. Det, tror jeg, var en øjenåbner for ham og for trænerne. Man fandt ud af, at han havde en virkelig god perception og kunne se de andre og løbene og spillet. Det er måske også derfor, han ligger og laver alle de assister i dag. Han har et virkelig, virkelig godt blik for spillet.
– Han er vel det, man kalder et tiårstalent, kan man ikke?
Her bakker Flemming Broe sin kollega op.
– Jo, i hvert fald på det punkt, der hedder en-mod-en og afslutninger, siger han og tilføjer:
– Det, han har lagt på som senior, er, at han er blevet en tovejsspiller, hvor han også er defensivt ansvarlig. Det haltede måske lidt som ungdomsspiller, hvor han måske ikke altid tog sine returløb. Når det så er sagt, er det sjældent, at man har en så kampafgørende spiller som Aral.
Noget andet, de to FC Midtjylland-ansatte fremhæver om Aral Simsir er offensivspillerens familie og opbakningen, han har mødt derfra.
– Han har et virkelig stærkt familiebånd, og ret tidligt besluttede vi, at vi ville have familien med på sidelinjen hele vejen igennem. De har været en fantastiske støtte fra Aral og os, siger René S. Andersen.
– Det har været en fantastisk familie. Arals forældre – og en større del af familien – var på sidelinjen hver evig eneste gang og bakkede op, fortæller Flemming Broe.
Nærmer sig rekord
Aral Simsir nærmer sig rekorden for flest assister i en Superliga-sæson med 15 stykker. Med ti runder igen har dansk-tyrkeren noteret sig for 13.
Indehaveren af rekorden, Anders Due, udtalte følgende til Tipsbladet i februar:
– Udover at Aral Simsir selv er fantastisk dygtig, så spiller han også på et overlegent FC Midtjylland-hold, der virkelig fungerer. Det ville være ret unaturligt, hvis han ikke tog den. Rekorder er sat for at blive brudt,
– 20 år er lang tid – især med alle de dygtige spillere, der har været i Superligaen. Det er måske lidt overraskende, at der ikke er nogen, der har gjort det før, sagde han og tilføjede, at nu er det på tide, at en anden tager rekorden.

Huskes i udenlandsk klub: ‘Wow’
Før Aral Simsir fik sit store gennembrud på Heden, fik han dog smag for voksenfodbold nordpå. Nærmere bestemt i norsk fodbold.
I foråret 2022 blev den dengang 19-årige offensivspiller udlejet til FK Jerv. Den norske klubs daværende – og i øvrigt nuværende – cheftræner, Arne Sandstø, fortæller til Tipsbladet, at den aftale ikke mindst kom i stand grundet et godt forhold til Ove Pedersen, og at FC Midtjylland ville sikre Aral Simsir noget erfaring.
– Han var jo en gut med et ekstremt stort talent. Han var nok meget bedre offensivt end defensivt, og jeg tror, at det halve år hos os i Jerv viste ham lidt af, hvad der kræves i voksenfodbold. At det ikke kun er offensivt, man skal bidrage, men også defensivt. Det var nok det største ønske fra FC Midtjylland, at han skulle vokse som fodboldspiller og person, siger Arne Sandstø.
I FK Jerv blev Aral Simsir hurtigt starter og viste sig frem med mål og assister, så efter et halvt år blev han rykket til en større norsk klub – nemlig Lillestrøm, hvor spilletiden dog var knap.
– Det var et kæmpe tab for Jerv og Midtjylland, at han skiftede til Lillestrøm efter et halvt år. Han kom til en voksen og etableret klub, og konkurrencen blev større, så han fik alt for lidt spilletid der. Han burde være blevet i Jerv og have spillet 15 kampe mere.
– Hos os voksede han meget fra kamp til kamp og er vel det største talent, der har været her nogensinde, siger Arne Sandstø og tilføjer:
– Han scorede mål for os, men han lavede også nogle helt fantastiske assister her i Jerv. Når man står på trænerbænken og kigger, tænker man bare “wow”, når man ser kvaliteten i det, han gør.

Arne Sandstø. Foto: Alamy
Ingen begrænsninger for fremtiden
Aral Simsir og Arne Sandstø blev faktisk genforenet, kort tid efter at de sagde farvel til hinanden i FK Jerv. Her blev nordmanden hyret som assistenttræner i FC Midtjylland, lige som Aral Simsir blev en profil på førsteholdet, og han oplevede en offensivspiller, der var blevet mere moden, en bedre fodboldspiller og tog mere ansvar.
Den norske træner er heller ikke i tvivl om, at Aral Simsir kan nå meget, meget langt.
– Det er jo fodbold, at man altid forventer meget, men der er aldrig garantier om noget. Hvis Aral kommer til et hold, som er organiseret på en måde, som gør, at han kan vise sine stærkeste sider, er det ubegrænset, hvor langt han kan komme. For han er helt ekstrem på sidste tredjedel, som måske er det sværeste i fodbold.
– For Aral og hans agent handler det om at finde den rigtige klub, men også den rigtige formation, siger han og understreger:
– Aral skal ikke spille 4-4-2.
Sammenligner Simsir med RB Leipzig-stjerne
– Vi har et meget godt eksempel i Norge, hvor Antonio Nusa spiller samme position som Aral. Når han spiller på klubplan, har han meget mere defensivt ansvar og har tilmed spillet wingback, så han kan ikke vise sine kvaliteter. Men når han spiller på landsholdet, spilles der til sine styrker, og han har meget større succes, siger Arne Sandstø.
Særligt Tyrkiet har været nævnt som en destination grundet Aral Simsirs tyrkiske baggrund, men også René S. Andersen ser offensivspilleren have en fremtid i en af verdens største ligaer.
– Tyrkiet er jo et interessant marked, også for ham, fordi der er mange penge og mange gode hold, men det vil overraske mig, hvis han ikke kan begå sig i en top fem-liga. Om han så tager det sidste skridt op til toppen af top fem-ligaer, det er fandeme svært at sige. Men jeg synes, at han passer godt til hold, der dominerer, og det er jo ofte tophold, så det kunne jeg godt se ham i, fortæller han.
Hvad fremtiden byder på for 23-årige Aral Simsir skal vi nok få svar på en dag. I første omgang skal dansk-tyrkeren jagte endnu et mesterskab med FC Midtjylland, der søndag tager hul på mesterskabsspillet i Superligaen.
LIVE
LIVE: Skidt for FCM, mens Brøndby overrasker
Hyrer første kvindelige cheftræner i Bundesligaen
EKSKLUSIVT
Chelsea-legende i Noah Nartey-opråb
TOPNYHED
Laver aftale med Frederik Birk
Klar Eriksen-spådom: Det kommer ikke til at ske
MEDIE
Bombe – Clement Bischoff kylet af holdet
TOPNYHED
Ny dansk landstræner? Nu reagerer han
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – smidt af efter drama i Horsens
EKSKLUSIVT
Sammenligner med Brøndby: ‘De var fire om det!’
TOPNYHED
Foreslår ny BIF-træner: Ville passe fantastisk ind
INTERVIEW
Store transferkup: ‘Godt valg, Brøndby!’
TRANSFER
På besøg i AGF – skifter til Bodø/Glimt
OPTAKT
Brøndby IF – FC Midtjylland
EKSKLUSIVT Dommerekspert: Store skæverter og en hyldestsang
TIPSBLADET SPECIAL
– De havde ikke vundet 7-0 med Jacob Neestrup
TOPNYHED
‘Han snakker ikke om andet!’
Thomas Frank-melding skaber overskrifter
TOPNYHED
Skreget op: Bo Svensson forstår FCK-stjerne
HELT VILDT
Chok i Norge: Ståle er nok ikke imponeret
Udenlandske medier med fokus på FCM-reserve
EKSKLUSIVT
– Han ender i Premier League
TOPNYHED
Får statsborgerskab: Det giver Solbakken hovedpine
TOPNYHED
Superliga-debut i går – i dag bankede han Brøndby
OPTAKT
Randers FC – FC København
Bayern slår rekord i ny storsejr
FCK uden Zanka og Delaney? ‘En proces i gang’
OPTAKT
Silkeborg IF – OB
Tottenham under stregen
Brøndby jagter succesoplevelse i nye relationer
MEDIE
Kæmpe million-lønforhøjelse venter Braithwaite
TIPSBLADET SPECIAL
– Der er noget galt når de ikke bruger de spillere
OPTAKT
FC Fredericia – Vejle Boldklub
‘Min tid i FC København var helt perfekt’
EKSKLUSIVT
Ikke i tvivl – Dolberg skal ingen steder
OPTAKT
Sønderjyske – Viborg FF
Vildt rygte – han er i spil som Real Madrid-træner
INTERVIEW
Cooper gav hård og ærlig besked
TOPNYHED
Flere ændringer kan være på vej i FC København
HELT VILDT
I kæmpe chok: ‘Stop her – jeg beder dig, Peter!’
INTERVIEW
SMS fra træner – fortid i BIF halvanden uge efter
Højlund forværrede Wolfsburg-krisen
BIZART
Raser efter Slimane-dom: Han snyder!
Mikkel Rygaard chokeret: Det er svært at forstå
TOPNYHED
På vej tilbage? “Han ser totalt anderledes ud”
TOPNYHED
Afliver AGF-myte: Det er simpelthen ikke rigtigt
DAGENS SPILFORSLAG
Sky Blues deprimererer Blues på Broen
Ferran Torres sendte Barcelona på guldkurs
Teenager skyder Liverpool fri af dårlig stime
Gytkjær sikrer Lyngby vital sejr i overtiden
Arsenal snublede i guldkampen
Brøndby-fans sender åbent brev
Sydamerika bakker op om fire år mere til Infantino
‘Jeg er rørt og glad’
Real Madrid med gave til Barcelona
DAGENS SPILFORSLAG