Københavnerderbyet: De fem mest ligegyldige kampe

Brøndby IF mod FC København er dansk fodbolds største kamp, og den er defineret ud fra de utallige uforglemmelige opgør, spillere og momenter. Vi husker alle Sibusiso Zumas saksespark, Brøndbys 5-0-sejr, vigtige sidste-minutsscoringer af folk som Mads Jørgensen, Hjalte Bo Nørregaard og Hany Mukhtar og alle de andre stjernestunder.

Men de to klubber har på 29 år spillet et godt stykke over 100 kampe mod hinanden, så det er bestemt ikke dem alle, der er lige mindeværdige. Tværtimod.

Her er fem kampe mellem Brøndby og FC København, som du nok har glemt. Ellers burde du gøre det.

Den glemte turnering
FC København-Brøndby 2-0
Spar Cup
16. april 1996
Én ting er kampen – kan du overhovedet huske turneringen?
Spar Cup var en slags dansk Liga Cup, der kun blev spillet én gang, i 1996. FCK og Brøndby mødtes i semifinalen, og hjemmeholdet vandt 2-0. Det lykkedes også FCK at vinde finalen med en 4-0-sejr over OB. At det var en sær turnering, bevises også ved, at Brøndbys andethold nåede hele vejen til den anden semifinale, men dog tabte.
Kun 5.649 tilskuere fandt vej til Parken den forårstirsdag. Det er det det laveste tilskuertal nogensinde til en kamp mellem de to klubber.

Da det kammede over
Brøndby-FC København 1-3
Royal League
18. februar 2007
Da Royal League blev indført i midten af nullerne, øgedes frekvensen af kampe mellem Brøndby og FC København. Turneringen blev afholdt tre gange, og hver gang mødtes de to danske storklubber. Oven i købet faldt det sammen med nogle år, hvor de også flere gange spillede mod hinanden i pokalturneringen. Der var syv derbykampe i 2004/05-sæsonen, seks i 2005/06 og seks igen i 2006/07. Det blev næsten for meget.
Tag for eksempel denne Royal League-gruppekamp i 2007. Godt nok kom der 18.496 tilskuere til en kamp i slutningen af februar, men til alle Superliga-kampene den sæson var der minimum 25.000 tilskuere. I øvrigt var Brøndbys nederlag uden betydning. Holdet gik alligevel videre og endte med at vinde finalen – med en 1-0-sejr over FC København.

Uden betydning
Brøndby-FC København 2-1
Superliga
18. maj 2008
I hel uhørt grad har Brøndby og FC København domineret Superliga-æraen i dansk fodbold.
Siden 1. division blev til Superligaen i 1991, har minimum én af de to klubber (eller en af moderklubberne, som det var tilfældet, da B1903 vandt sølv i 1992) været i top to i alle sæsoner – bortset fra én gang.
I 2007/08 rodede Brøndby nede under midten, og FC København blev kun nummer tre. AaB løb med mesterskabet foran FC Midtjylland, og ingen af de to klubber fra hovedstadsområdet blandede sig for alvor i duellen. Derfor var det uden det mindste skær af guldglans, da Brøndby og FCK mødtes i næstsidste spillerunde i 2008, og hjemmeholdet vandt uden ret meget andet end æren på spil.
Desuden blev kampen skæmmet af grimme uroligheder, hvor romerlys og andet fyrværkeri blev brugt som kasteskyts på tribunerne. Den slags har man heller ikke lyst til at mindes.

Klasseforskel
FC København-Brøndby 1-0
Superliga
21. oktober 2012
Derbyets værdi steg voldsomt i årene lige efter årtusindeskiftet, da FC København og Brøndby dominerede ligaen i stor stil og fordelte mesterskaberne mellem sig. Et derby handlede ikke kun om ære og håneret, det kunne også placere guld og sølv.
Sådan var det ikke i oktober 2012. Aldrig har forskellen mellem de to klubber været større. Brøndbys bedste sæsoner lå flere år tilbage; ja faktisk var klubben fra Vestegnen i overhængende fare for at rykke ud. Aldrig tidligere havde et derby været spillet mellem en klub, der lå på førstepladsen (FCK), og en, der lå sidst (Brøndby). Selvfølgelig vandt topholdet også. Københavnerne vandt mesterskabet den sæson, mens Brøndby med nød og næppede undgik nedrykning på sidste spilledag i Horsens.

Egentlig bare småkedeligt
Brøndby-FC København 0-0
Superliga
8. november 2015
Det var ikke i 2015, at derbyet toppede. Året begyndte med en 3-1-sejr til FC København, men i de næste tre opgør blev der bare lavet ét mål. De blev alle tre spillet på Brøndby Stadion, og hjemmeholdet vandt ét af dem, mens de to øvrige sluttede 0-0. Der var så lidt at berette om spillemæssigt, at højdepunktet vel nok var Ståle Solbakken, der efter kampen glædede sig over resultatet med en kommentar, som antydede, at nordmanden mente, rivalerne var lige vel nok dygtige til at rose sig selv.
– Vi spiller mod hold, som har en af Europas bedste midterforsvarere, Danmarks bedste midtbanespiller, den bedste indskiffer, det bedste kollektiv, de bedste fans, det bedste Socialdemokrati, det bedste nyindkøb (…) De er ikke med i guldkampen, men er bedst på samtlige pladser på nær to-tre stykker, og vi spiller på deres bane, så jeg må være vældigt tilfreds, sagde Solbakken.